Sony Xperia 1 VII lanceres inden længe
Sony er stærkt på vej med deres nye flagskib, som bliver lanceret i næste uge.

Sony har officielt bekræftet, at deres næste flagskibstelefon i Xperia 1-serien lanceres i næste uge. Den nye telefon, som forventes at blive navngivet Xperia 1 VII præsenteres den 13. maj i Japan. Det skriver Android Authority.
LÆS MERE: Sony Xperia 1 VII – lækkede billeder før lancering
En kort teaser-video fra Sony Xperia antyder et design, der minder om forgængeren, Xperia 1 VI, især når det gælder bagkameraets udseende.
Det mest spændende ved den kommende model er dog Sonys påstand om, at kameraet vil være “drevet af Alpha”-teknologi. Hvad dette præcist indebærer – om det er software eller hardware – er endnu uvist.
Tidligere rygter har peget på, at Xperia 1 VII muligvis beholder 3,5 mm jackstikket, og der har været forskellige meldinger om brugen af Sonys Exmor T-sensorer i alle bagkameraerne.
Derudover forventes telefonen at blive udstyret med det kraftfulde Snapdragon 8 Elite-chipsæt og en række avancerede kamera- og mediefunktioner.
LÆS MERE: Lækkede billeder: Sony Xperia 1 VII har fortsat jackstick
Sidste års Xperia 1 VI blev rost som det bedste Sony-flagskib i flere år, især for sin imponerende batterilevetid og alsidige kameraer.
Dog var der kritikpunkter som den høje pris og en skuffende opdateringspolitik, samt manglende tilgængelighed i visse markeder som USA. Forhåbningen er derfor, at Sony med den kommende Xperia 1 VII har adresseret disse kritikpunkter og leverer et endnu mere overbevisende flagskib.
MereMobil.dk afventer spændt Sonys lancering af det kommende flagskib. Ligesom vi afventer yderligere oplysninger i forhold til om telefonen lanceres på det danske marked.
Mere til historien
Sony har lanceret deres 2025-serie og ligeledes udfaset 8K TV.