Ny undersøgelse afslører: Hver femte ung søger ikke hjælp ved ubehag online

Der er rigtig mange unge, som oplever ubehagelige ting “bag skærmen” og ny undersøgelse viser, at hver femte ikke søger hjælp.

Børn smartphone
Børn og unge oplever mange ting foran skærmen – og ikke alle søger hjælp, når de har oplevet noget ubehageligt (Foto: Pixabay)

En nylig undersøgelse foretaget af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Center for sociale medier, tech og demokrati (Digitaliseringsministeriet) samt analyseinstituttet Voxmeter kaster lys over danske unges digitale vaner og udfordringer. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 1.000 unge i alderen 13-17 år, viser blandt andet, at 19% af de unge ikke ønsker hjælp, hvis de støder på ubehageligt indhold online.

Resultatet er bemærkelsesværdigt, da det indikerer en sårbarhed blandt en betydelig del af de unge, som færdes digitalt. Digitale medier spiller en central rolle i unges hverdag, og undersøgelsen bekræfter, at mange ofte konfronteres med ubehageligt indhold. På trods af dette tøver en stor andel med at søge hjælp, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres trivsel.

Google vil bruge AI til at vurdere unges alder

Undersøgelsen dykker også ned i unges tidsforbrug på digitale platforme. Et overvældende flertal (64%) mener, at de bruger for meget tid online, men samtidig frygter de sociale konsekvenser ved at koble fra. Denne dobbelthed belyser den komplekse relation, unge har til digitale medier. De mest populære platforme blandt de unge er Snapchat, TikTok og YouTube.

Når det kommer til ubehageligt indhold, har to ud af fem unge oplevet at se eller blive udsat for ubehagelige billeder eller videoer online inden for det seneste år. Ofte dukker dette indhold op tilfældigt i deres feed. Mens en del af de unge ville søge hjælp hos forældre eller venner, er det alarmerende, at hver femte ung ikke ønsker nogen form for hjælp. Desuden rapporterer kun 17% af de unge, der oplever ubehageligt indhold, det til platformene, og 31% tror ikke, at en rapportering ville have nogen effekt.

Mange unge savner at se vennerne

Undersøgelsen afslører også, at syv ud af ti unge har løjet om deres alder for at få adgang til online indhold. Samtidig føler 39% af de unge, at deres forældre har begrænset eller ingen viden om deres online aktiviteter, og kun 18% har forældreindstillinger aktiveret på deres enheder.

Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, understreger vigtigheden af at tage disse resultater alvorligt: “De digitale tjenester er en integreret og stor del af unges liv. Derfor er det opsigtsvækkende, at så mange unge føler, at de bruger for meget tid på digitale tjenester, samt at mange har haft ubehagelige oplevelser online. Med denne nye viden skal vi, med hjælp fra forordningen om digitale tjenester, holde både politikere og platforme til ilden for at implementere ændringer, der øger trygheden og sikkerheden på platformene.”

Undersøgelsen, der er medfinansieret af EU, skal bidrage til at sikre en bedre beskyttelse af børn og unge online i en dansk kontekst, især i forhold til EU-forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act).

Mere til historien

HMD og Xplora har netop lanceret en smartphone, som skal give den ekstra tryghed til store børn og unge. Læs mere om den her.

Skærmen stjæler børns nysgerrighed: Otte ud af ti forældre oplever passivt tidsfordriv

Passiv brug af skærme sluger den tid, som børn ellers ville bruge på at udforske verden. Det viser en ny undersøgelse, hvor forældre peger på manglende overskud og skærmforbrug som de største barrierer i hverdagen.

(mere…)
Slut med notifikations-kaos? Parti vil helt lukke Aula-appen

Skole-appen Aula er berygtet for at drukne forældre i notifikationer og unødvendige beskeder. Nu foreslår Moderaterne at skrotte den udskældte platform for at give lærerne arbejdsro.

(mere…)
EU-Kommissionen vil forbyde sociale medier for børn under 13 år

EU-Kommissionen lægger nu op til et totalt forbud mod sociale medier for børn under 13 år – og vil samtidig forbyde personlige konti for unge under 15. Formand Ursula von der Leyen vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne selv skal bevise, at deres platforme er sikre.

(mere…)
Regeringen vil have mobiler helt ud af skolen: Varsler totalforbud

Regeringen vil gøre folkeskoler og frie grundskoler mobilfri i både undervisningen og frikvartererne. Udspillet kommer efter historisk dårlige PISA-resultater. Læs mere om det drastiske indgreb her.

(mere…)
MobilePay åbner for børn fra 7 år: Sådan fungerer det

Nu kan børn fra 7 til 14 år få deres egen MobilePay-profil. Forældrene bestemmer, hvilke funktioner barnet må bruge, og kan følge med i betalingerne.

(mere…)
Politisk flertal vil lukke SoMe for børn under 15 år fra 2027

Et bredt flertal på Christiansborg vil indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Børn fra 13 år skal dog kunne få adgang med forældrenes samtykke. Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. juli 2027.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram