Magnetisk “MagSafe”-opladning på vej til Android
Apple har i flere år haft deres MagSafe-opladning, men nu kommer muligheden også til Android.

Apples MagSafe-teknologi har længe givet iPhone-brugere en nem og effektiv måde at oplade trådløst på, men nu får Android-brugere også glæde af de “magnetiske fordele”.
Den nye Qi2-standard, der er udviklet af Wireless Power Consortium, bygger videre på den eksisterende Qi-standard og tilføjer magnetisk justering for en forbedret opladningsoplevelse.
Qi2 lover hurtigere opladning, øget effektivitet og en mere brugervenlig oplevelse. Takket være de indbyggede magneter placeres telefonen automatisk korrekt på opladeren, hvilket minimerer energitab og optimerer strømoverførslen.
Ny trådløs standard fremvist – Qi2
Det er Apples MagSafe-teknologi, som har dannet grundlag for en standardisering i Qi2.
Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.
Samsung og Google i front
Samsung har annonceret, at de er på vej med Qi2-standarden og rygterne peger på, at det vil ske i Galaxy S25-serien, som bliver Samsungs første telefoner med muligheden.
LÆS MERE: “MagSafe”-opladning ventes på kommende Samsung-telefoner
Google har også meldt sig ind i kampen og planlægger at integrere teknologien i fremtidige Pixel-telefoner. Deres Pixel 9-modeller understøtter det ikke
Selvom Qi2 allerede findes i f.eks. iPhone 15 og 16 samt i et par mindre kendte Android-modeller som HDMs Skyline, er det Samsungs og Googles opbakning, der for alvor vil sætte skub i udbredelsen. Dette vil føre til en mere ensartet og effektiv opladningsoplevelse på tværs af forskellige enheder.
-“Vi er begejstrede for, at så store Android-producenter har forpligtet sig til at levere Qi2-oplevelsen til deres kunder. Dette vil accelerere udbredelsen af Qi2 generelt, men også udviklingen af Qi2-løsninger til offentlig infrastruktur og bilinteriører,” udtaler Fady Mishriki, formand for Wireless Power Consortiums bestyrelse.
LÆS MERE: Apple bringer Qi2-opladning til ældre iPhones
Teknologien fungerer ved hjælp af elektromagnetisk induktion, hvor magneter sikrer en perfekt justering mellem spolerne i opladeren og enheden. Dette minimerer energitab og sikrer optimal strømoverførsel.
Mere til historien
Du kan finde forskellige opladere med Qi2-teknologien her.