“MagSafe”-opladning ventes på kommende Samsung-telefoner

Det tyder på, at Qi2 kommer til kommende Samsung-modeller. Qi2 er også kendt som “MagSafe” i Apples univers.

MagSafe alternativ
iPhone har brugt MagSafe i et par år, men med en udrulning af Qi2 kan der komme bedre understøttelse på tværs af modeller. (Foto: MereMobil.dk)

Det er to år siden, at Qi2-ladestandarden (til trådløs opladning, red.) blev introduceret på CES. Teknologien minder meget om Apples MagSafe til iPhone og er i øvrigt også udviklet med hjælp fra Apple.

Opladning via Qi2 kommer med 15 watt og bruger magneter til at holde telefonen fast og sikre, at opladningen er effektiv.

Desværre har der, siden standarden var klar, ikke været særlig stor interesse blandt telefonproducenter for at bruge teknologien, men det kan ændre sig nu.

Wireless Power Consortium (WPC), som står bag udviklingen af Qi2, meddeler, at der vil være en stigning af producenter, som bruger standarden i 2025, og bekræfter selv, at Samsung vil understøtte Qi2 i år. Det fortæller WPC i en pressemeddelse.

LÆS MERE: Trådløs opladning får et løft

Det vides ikke præcist, hvilke telefoner der vil være tale om, men der har tidligere været rygter om, at Samsung Galaxy S25-serien vil få understøttelse af Qi2, så det er ikke utænkeligt, at det er denne serie.

En understøttelse af Qi2 fra flere producenter vil også være til gavn for brugerne, så tilbehør kan bruges på tværs af telefonmærker og være bedre kompatibelt.

Google er også kandidat til at bruge Qi2 i deres næste Pixel-telefoner.

Her deler WPC ligeledes en udtalelse, hvor Google oplyser, at de selv er engageret i Qi2-standarden og vil deltage i udviklingen med egne bidrag.

Denne udtalelse kan give grund til at tænke, at Google måske planlægger Qi2, når de lancerer deres Pixel 10-serie senere på året.

BAGGRUND: Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Samsung ventes at lancere deres Galaxy S25-serie den 22. januar til Galaxy UNPACKED 2025.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
1,2 milliarder mennesker bruger en Samsung Galaxy

Hver syvende person på jorden går rundt med en Samsung Galaxy-telefon i lommen. Den svimlende milepæl er netop blevet afsløret i en stille og rolig YouTube-video.

(mere…)
Lækage afslører farverne på Samsung Galaxy S27 Ultra

Nye rygter peger på, at Samsung Galaxy S27 Ultra lander i fire standardfarver, hvor særligt en lyserød variant ser ud til at få en mere fremtrædende rolle og blive bredt tilgængelig.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram