Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test

TEST: Apple har sendt en ny generation af AirPods på markedet. Jeg har testet AirPods 4 med støjreduktion.

Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)
Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)

Da Apple præsenterede AirPods for første gang, der var der mange sjove drillerier rundt på nettet om, at det lignede man havde tandbørstehovederne fra en elektrisk tandbørste i ørerne. 

Siden dengang er der ikke mange, som snakker om det mere. Måske fordi Apples AirPods efterhånden er overalt i bybilledet – og er det ikke AirPods, så er det forskellige former for efterligninger.

AirPods er nemlig mere eller mindre endt med, at være det, som har defineret designet på et trådløst headset.

Apple kom med de første AirPods i 2016, da Apple valgte at fjerne jackstikket fra iPhone og er nu klar med en større opgradering. 

Vi har testet AirPods (4. generation). Der altså lanceres 3 år efter 3. generation, som kom i 2021.

LÆS MERE: Snart kan du bruge AirPods Pro 2 som høreapparat

Kort om Apple AirPods (4. generation)

Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)
Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)

Apple har gjort både lade-etui og headset mindre i forhold til tidligere generationer. Det er både godt og skidt. Det har nemlig gjort, at det er sværere at få ”ørepropperne” op fra etuiet. 

Men når man først lige har vænnet sig til det, så er det rart at de er mindre og vejer mindre – både etui og selve headsettet. Men under brug af headsettet er det i særdeleshed rart.

AirPods (4. generation) kommer i to forskellige varianter – en med og en uden aktiv støjreduktion (ANC). Prisforskellen er omkring 400 kroner. 

AirPods (4. generation) har H2-processoren, som også findes i AirPods Pro-headsettet. Dette giver mulighed for ”spatial audio” (rumlig lyd), som kan gengive et 3D-lydbillede.

LÆS MERE: Apple måske på vej med AirPods Lite?

Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)
Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)

Lyden er forbedret siden sidste generation af AirPods. Så har du en af de tidligere generationer og det er ved at være slidt, så glæd dig til opgraderingen.

Ladeetuiet understøtter trådløs opladning og USB-C opladning.

Opgraderingen byder også på lidt ”kunstig intelligens”. Det er nemlig muligt at kunne styre lidt med bevægelser fra hovedet – ja eller nej – til forespørgsler fra Siri. Dette kan gøre brug af Siri nemmere i det offentlige rum, så man slipper for at sige noget. 

Batteriet er også mindre end tidligere, hvilket formegentlig skyldes, at headsettet er blevet mindre. Du får nu fire timer med aktiv støjreduktion og fem timer uden – forgængeren leverede seks timer. Ladeetuiet tilbyder dog fortsat 30 timer, så man skal blot oplade ”ørestikkerne” oftere. 

Ved den måde jeg bruger headset på, har det ikke været et problem, at der er kortere batteritid, da de jo lades hver gang de kommer i etuiet. 

Ladeetuiet kan lades via USB-C stik eller trådløs opladning.

LÆS TESTEN: Er billige ’AirPods’ pengene værd? Test af EarBuds 2.0

Komforten ved brug

Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)
Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)

Personligt er jeg mere til AirPods end AirPods Pro. Det drejer sig ikke om prisen. Selvom det selvfølgelig er rart, at AirPods er lidt billigere.

For mig handler det om komforten ved brug. Jeg bryder mig ikke om at bruge AirPods Pro. Jeg kan rigtigt godt lide, at der ikke sidder en gummi-dut helt inde i øret. Den ”oste-klokke-følelse” er en følelse jeg ikke bryder mig om.

AirPods (4. generation) er stadig, som de foregående generationer, et åbent headset hvor lyde fra omgivelserne slipper ind i øregangen. Kender du pasformen fra tidligere modeller, så får du ingen problemer med de nye. De sidder perfekt.

Den aktive støjreduktion er en udmærket tilføjelse, men du kommer ikke på niveauet fra AirPods Pro, som for alvor reducerer støjen fra omgivelserne.

Lydkvaliteten er heller ikke som på AirPods Pro. Lydbilledet er lidt mere “smasket sammen”, men nu tror jeg ikke, at musikentusiaster køber et headset som AirPods 4. Min mening er, at målgruppen vil være tilfreds. Det er jeg i hvert fald.

Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)
Apple AirPods (4. generation) (Foto: Apple)

Konklusion: Tæt på AirPods Pro på både pris og specs

AirPods4-topkarakter

Jeg synes, at AirPods klart er at foretrække over AirPods Pro. Kan du finde et rigtig godt tilbud, så er AirPods (3. generation) også et godt køb. Men da prisforskellen er ikke ret stor på det jeg ahr set, så vil jeg anbefale AirPods (4. generation).

Tjek dagsaktuelle priser på AirPods (4. generation) uden aktiv støjreduktion her.

De vejledende priser fra Apple er 1.199 kroner for modellen uden aktiv støvreduktion, mens modellen med aktiv støjreduktion har en vejledende pris på 1.599 kroner. Det gør også, at prisen nærmer sig AirPods Pro 2, som står til 1.799 kroner. Det kræver dog, at du kan lide den pasform.

Hvilket headset du skal vælge, handler dog om personlige præferencer. Personligt er mit valg AirPods (4. generation) af disse to varianter. 

Til mit brug er lydkvaliteten fin og støjreduktionen er en glimrende tilføjelse til serien.

AirPods (4. generation) får 6 ud af 6 stjerner.

Her kan du læse, hvad andre mener om AirPods 4.

Aktuelle priser på AirPods 4

Herunder kan du se dagspriserne på AirPods 4 med ANC.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Behagelig pasform
  • Lille og fikst ladeetui
  • MagSafe opladning
  • Støjreduktion fungerer fint, men ikke på pro-niveau
  • Mange nye fede funktioner
  • Lyder godt

Lidt at tænke over

  • Prisen + prisforskellen til AirPods Pro 2
  • Kan du leve med den kortere batteritid?
  • Er støjreduktionen god nok til dit behov?

Mere til historien

AirPods Pro 2 har mere avanceret støj-reduktion og en høreapparat-lignende egenskab. 

Apple AirPods 4 er helt klart min favorit | Test
iPhone 16 Plus test – Er den nødvendig?

TEST: Jeg har test iPhone 16 Plus. Det er en god og stabil telefon, som er alt for stor og føles unødvendig.

(mere…)
Her er mere at ærgre sig over ved Apple Intelligence

Glæder du dig til Apple Intelligens, ja så er der her lidt mere at være ærgerlig over.

(mere…)
Xiaomi 14T Pro er muligvis den bedste i lang tid | Test

TEST: Xiaomi 14T Pro leverer på kamera, ydelse og batteritid. Her får du rigtigt meget top-smartphone for pengene.

(mere…)
iOS 18.1 forventes 28. oktober

RYGTE: Apple forventes at udgive iOS 18.1 sidst i oktober med særligt fokus på AI-nyheder.

(mere…)
Apple retter fejl på iPhone med ny opdatering

Apple har udsendt en ny opdatering til iOS 18, som retter nogle fejl på særligt iPhone 16.

(mere…)
Her er Apples roadmap for kommende lanceringer

OVERBLIK: Der kommer nye Mac-computere, iPads og en iPhone SE inden ’så længe’.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram