Falske annoncer med tv-værter overdrages til EU

Dansk tilsyn vurderer, at EU-reglerne overtrædes af Meta på Facebook og Instagram.

Facebook logo
Nu kommer EU ind i sagen (Foto: Pixabay/Thomas Ulrich)

Kampen mod falske annoncer og kendte personer, som misbruges i svindelkampagner på sociale medier, lander nu på EU’s bord.

Det danske DSA-tilsyn har nemlig efter indledende undersøgelser sendt sagen om brug af tv-værter i falske annoncer på sociale medier videre til EU-Kommissionen.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Midt i december råbte medie-personligheden Anders Lund Madsen højt om hjælp i et forsøg på, at stoppe misbrugen af ham til, at svindle Facebooks brugere med falske annoncer.

I april skrev topchefer fra tre store, danske medier et fælles, åbent brev til den amerikanske mediegigant Meta, som står bag Facebook og Instagram.

– “Det eskalerer nu så voldsomt, så vi bliver nødt til at råbe jer op. For I er svære at få i tale, og de veje, som vi har forsøgt os med, virker nyttesløse,” stod der blandt andet i det åbne brev.

FAKTA: Det danske DSA-tilsyn

For at sikre et trygt og pålideligt onlinemiljø har udbydere af digitale formidlingstjenester pligt til at efterleve en række regler. Reglerne følger af forordning om digitale tjenester, der på engelsk hedder “Digital Services Act” (DSA). (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)

Har Meta overtrådt reglerne?

I pressemeddelelsen skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Meta har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme.

– “Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne,” udtaler styrelsens direktør, Jakob Hald.

Ifølge EU-lovgivning har de sociale platforme pligt til omhyggeligt, at behandle alle anmeldelser om ulovligt indhold – og inden for rimelig tid.

Loven pålægger desuden techgiganterne, at de skal begrænse såkaldte systemiske risici ved deres platforme.

Den lov bliver ikke nødvendigvis overholdt, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– “Det er den første sag, hvor vi benytter muligheden for selv at tage en sag op om en eventuel overtrædelse af EU-forordningen, der skal nedbringe udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold på nettet. Sagen er sendt til Europa-Kommissionen og de irske myndigheder, som kan gribe effektivt ind, hvis de vurderer, at Meta ikke lever op til reglerne,” siger Jakob Hald.

I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at DSA-tilsynet har været i dialog med Europa-Kommissionen og aftalt, at overdrage sagerne og det relevante materiale. Det danske DSA-tilsyn vil desuden bistå Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn (Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin, red.).

Mere til historien

For nylig kunne vi fortælle, at Nick Lissner fra IP-konsulenthuset Patrade oplever, at blandt andre Meta er samarbejdsvillig, når det kommer til nedtagning af falske annoncer. Læs mere om det her

EU-Kommissionen vil forbyde sociale medier for børn under 13 år

EU-Kommissionen lægger nu op til et totalt forbud mod sociale medier for børn under 13 år – og vil samtidig blokere for egne konti til unge under 15. Formand Ursula von der Leyen vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne selv skal bevise, at deres platforme er sikre.

(mere…)
EU-krav fejler: 82 procent af smartphones mangler lovpligtige reparationsdata

EU kræver, at producenter oplyser om reparationsmuligheder, reservedele og reparationsvenlighed. En ny gennemgang af 2.334 smartphones viser, at kun 18 procent har links, hvor forbrugerne faktisk kan finde de krævede oplysninger.

(mere…)
Politisk flertal vil lukke SoMe for børn under 15 år fra 2027

Et bredt flertal på Christiansborg vil indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Børn fra 13 år skal dog kunne få adgang med forældrenes samtykke. Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. juli 2027.

(mere…)
Slut med TikTok og Instagram til de yngste: Regeringen vil have 15-års grænse

Et fødselsår i en formular er ikke længere nok. Fremtidens alderskontrol kan bruge digital identitet, tredjepartstjenester eller ansigtsbaseret aldersvurdering, men metoderne rejser også spørgsmål om privatliv og fejl.

(mere…)
Instagram og Facebook vil ikke kunne bruges af teenagere om natten

Nattelukket fra midnat, maksimalt to timers skærmtid om dagen og skjulte likes. Det er virkeligheden for amerikanske teenagere efter et historisk forlig mellem Meta og 52 amerikanske delstater.

(mere…)
Instagram ændrer skrifttype for første gang i 10 år

Hvis toppen af din Instagram-app ser en smule anderledes ud, er det ikke dit syn, der driller. Meta har netop ændret skrifttypen i ”Instagram” for første gang i et årti.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram