Tesla er væltet af tronen

Leasing er blevet sikkerhedsnettet, når der konverteres fra fossilbil til elbil.

en bil i fart
Renault har lagt sig på elbilernes førsteplads foran blandt andre Volvo, Audi, og måske ikke mindst, Tesla. (Foto: De Danske Bilimportører/PR)

Tesla er ikke længere kongen af elbilsalget i Danmark. Det viser den seneste opgørelse fra De Danske Bilimportører.

Ny topsællert i april er eludgaven af Renault Megane; E-Tech.

Den blev der solgt 615 af i april. På andenpladsen kommer Volvo EX30, som også er en elbil, mens tredje- og fjerdepladsen indtages af fossil-bilerne Peugeot 208 og Citroën C3.

Først nede på syvendepladsen finder man Teslas Model Y. Og det må siges at være en overraskelse, at Teslaen er skubbet så langt ned af hitlisten. Model Y har ellers ligget trygt og solet sig på listens førsteplads måned efter måned.

Top 10 modeller i april 2024

  1. Renault Megane E-Tech: 671 styk
  2. Volvo EX30: 615 styk
  3. Peugeot 208: 604 styk
  4. Citroen C3: 489 styk
  5. Volkswagen ID.4: 484 styk
  6. Audi Q4 e-tron: 437 styk
  7. Tesla Model Y: 437 styk
  8. Opel Corsa: 365 styk
  9. Peugeot 5008: 358 styk
  10. Peugeot 3008: 303 styk

En mulig forklaring

Men der er også en forklaring på Renaults succes. Megane E-Tech har ikke kun været på slagtilbud, men også været tilbudt som leasing. Samtidig benytter Tesla sig ikke af leasing.

Netop leasing er vokset gevaldigt. Elbil-markedet præges nemlig fortsat af, hvorvidt køberne tør at sige farvel til de fossile køretøjer og satse på el, der har haft noget svingende priser på det seneste.

Det pointer Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank. Og den usikkerhed afspejler sig ifølge økonomen netop i de mange leasede biler.

– “Når man privatleaser en bil, overlader man i princippet usikkerheden om værditabet på bilen til leasingselskabet, hvilket skaber større sikkerhed i privatøkonomien for den enkelte,” skriver han i en kommentar.

Elbiler i vild stigning

April bød på 15.323 nye personbiler, hvilket er til 27 procent flere end i april sidste år.

Privatleasing udgjorde i april 30 procent af nyregistreringerne, hvilket repræsenterer en betydelig stigning fra sidste års 17 procent, skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Det er især elbilerne som har en markant fremgang i april. Der kom ifølge De Danske Bilimportører 6.581 nye elbiler på vejene i april. Det svarer til en stigning på intet mindre end 90 procent sammenlignet med april sidste år.

Det betyder, at elbilerne udgjorde hele 43 procent af nyregistreringerne i april.

– “Det er glædeligt at se den vedvarende fremgang for elbiler i Danmark, som er afgørende for den grønne omstilling. Dog bør politikerne være opmærksomme på, at kommende afgiftsstigninger kan risikere at bremse udviklingen, og det er derfor afgørende at afgifterne holdes i ro,” udtaler Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører, i pressemeddelelsen.

LÆS MERE: Elbilisterne betaler dyrt for uigennemskuelige priser

Mere til historien

De Danske Bilimportører udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk. En ny bil tæller som solgt i statistikken, når den er indregistreret, og ikke ved indgåelsen af købsaftalen.

Kia er klar med danske priser på Kia EV3

Priserne på den kompakte SUV Kia EV3 er frigivet. Se priserne her.

(mere…)
Tesla: Selvkørende-funktion kommer i 2025

Såkaldt ”selvkørende” funktion til Tesla kommer i vores markedsområde næste år.

(mere…)
BYD på vej med nye modeller

BYD har netop lanceret den nye BYD Tang, men to helt nye modeller er også på vej.

(mere…)
Xpeng runder stor milepæl i Danmark

Xpeng har netop rundet en kæmpe milepæl i leverede biler i Danmark - på rekordtid.

(mere…)
Volvo dropper elbils-målet

Volvo har tidligere meldt ud, at de kun ville sælge elbiler i 2030. Nu ændrer de målet.

(mere…)
Ford sætter prisen ned på deres lagerbiler

Ford-forhandlerne har netop sat prisen ned på Mustang Mach-E med op til 62.500 kroner på lagerbiler.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram