Nyt headset bruger ny metode til at fjerne støj fra samtalerne

Det her er måske den næste generation af støjreduktion i headsets, men virker det?

WL7024 Dell
Dell Premier Wireless ANC Headset, WL7024. Angiveligt kan det fjerne støj fra dine omgivelser og den støj, som den du taler med, har omkring sig (Foto: Dell)

Du har garanteret prøvet at tale i telefon, eller deltage i et online Teams-møde, hvor støjen fra den du taler med, er irriterende og ofte overdøvende.

Et faktum er, at støjen får os til at zoome ud af samtalen; vi får sværere ved at koncentrere os om budskaberne.

Jeg har prøvet mange headsets til kontorbrug, hvor de bedste af dem er utroligt effektive til at fjerne støj fra samtaler. Jeg testede et fra Poly, som gjorde, at jeg kunne piske flødeskum mens jeg talte i telefon. Det var ret vildt. Du kan se min video med testen her.

Udfordringen ved enhver støjreduktion er, at stemmen skal adskilles fra støjen. Det gør, at der næsten altid forsvinder noget af ens stemme. Den bliver ’tyndere’ og ’skarpere’ i lyden. Der kan også opstå digitale hvislelyde, som også er irriterende.

Nu har Dell netop præsenteret et headset, der gør aktivt brug af AI (kunstig intelligens) til at adskille stemmer fra baggrundsstøj ved telefonsamtaler og onlinemøder.

Jeg blev lidt ekstra opmærksom, da jeg i forvejen kender til AI-baseret støjreduktion fra min produktionssoftware til YouTube-videoer og podcasts. AI-støjreduktion er i dette tilfælde VIRKELIG god og effektiv.

På iPhone og Samsungs nyeste modeller findes der i øvrigt en stemmefokusfunktion, hvor netop støjen fjernes. Også denne er bedre end noget andet jeg gennem de seneste år har hørt på telefoner og i headsets.

Dell Premier Wireless ANC Headset, WL7024
Dell Premier Wireless ANC Headset, WL7024. Prisen er lidt over 3.000 kroner (Foto: Dell)

Støjreduktionen fungerer begge veje

Dell-headsettet fjerner den støj, der er omkring dig, så modtageren i samtalen hører dig tydeligere. Desuden fjernes baggrundstøjen fra den du taler med, så du også får lettere ved at høre, hvad der bliver sagt. Altså en slags dobbelt støjreduktion. Dell kalder dette ”AI-NC”.

Headsettet har også udvidet Aktiv Støjreduktion (ANC), som er den mest udbredte form for støjreduktion i headsets til musik.

Du kan i øvrigt tilslutte op til to enheder samtidigt, og headsettet kan huske hele otte forskellige enheder.

Dell lover op til 80 timers brug på en fuld opladning.

Jeg har endnu ikke haft mulighed for at prøve, om dette AI-headset gør, hvad det lover, men ud fra materialet kan jeg næsten ikke vente med at teste, om det virker.

Dell Premier Wireless ANC Headset (WL7024) koster 3.137,69 kroner inkl. moms.

DUEL-TEST: Bedste headset til kontoret – Jabra vs Poly

Mere til historien

WL7024 er certificeret til Microsoft Teams (Open Office) og Zoom, men virker også med UC-platforme.

Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
AirTag-alternativ til 99 kr.: Samme sporingsnetværk – lavere pris

Et Apple-certificeret AirTag-alternativ er faldet til under 100 kroner. FIXED Tag Stick giver samme sporingsnetværk – men i et smartere og billigere design.

(mere…)
Samsungs Galaxy Buds godkendt som høreapparater

Galaxy Buds fra Samsung kan snart fungere som et fuldt funktionelt høreapparat. De amerikanske myndigheder har givet grønt lys til den nye software.

(mere…)
Det stykke udstyr, du glemte at opgradere

Du har måske styr på skærm, tastatur, mus og headset, men kontorstolen er ofte hjemmearbejdspladsens svageste led. Her er justeringerne, du bør kigge efter.

(mere…)
AirPods Ultra med kamera kan blive lanceret sammen med iPhone 18

RYGTE: Apple kan være tæt på at præsentere et nyt sæt AirPods med indbyggede sensorer, der skal bruges til Siri, Visual Intelligence og AI-funktioner.

(mere…)
Stort Soundliving-udsalg: Spar på earbuds, headsets og højttalere

Mangler du nye høretelefoner eller en opgradering til hjemmelyden? Den danske lydvirksomhed Soundliving lokker med tilbud på alt fra earbuds til højttalere.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram