Google overrasker: Gør betalingsfunktioner gratis
Google Fotos åbnes nu lidt mere for dem, som ikke har et Google One abonnement.
Bruger du Google Fotos, så er her en positiv nyhed.
Tre funktioner, der tidligere har været en del af betalingsabonnementet via Google One, gøres nu gratis at anvende for alle brugere af fotoappen.
Så vidt jeg husker, har nogle af funktionerne tidligere været præsenteret som eksklusive på Googles egne Pixel telefoner, men snart kan alle være med.
- Gør slørede billeder: skarpere Photo UnBlur gør, hvad navnet antyder. Det fjerner sløringer på billeder. Det virker bedst på gamle billeder. Funktionen er AI baseret og fungerer derfor bedre end en almindelig ”gør skarpere” funktion.
- Fjern elementer: Med Magic Eraser kan du fjerne uønskede elementer eller personer fra dine billeder. Slet for eksempel den irriterende skraldespand i baggrunden dit ellers perfekte feriefoto.
- AI redigering Magic Editor giver med AI mulighed for at justere omgivelserne, udvide billedet efter beskæring eller ændre en grå himmel til solskinsblå. Du kan også flytte et element eller en person til et andet sted i billedet.
Der er dog den hage, at Magic Editor på Android og iOS begrænser antallet af månedlige gemte redigeringer til 10. Ønsker du højere grænse, kræver det enten en Pixel-enhed eller et Google One-abonnement på 2 TB eller mere.
De nye funktioner bliver gradvist tilgængelige for alle brugere fra den 15. maj 2024.
LÆS MERE: Googles find-min-mobil får ny funktion
Mere til historien
Google Fotos på Android kræver minimum Android 8. På iPhone er grænsen iOS 15.