Oppo kan sætte ny kamerarekord

RYGTE: Oppo ventes at være på vej med den første smartphone med tre 200 megapixels kameraer nogensinde.

Oppo Find N2 Flip (Kilde: Oppo)
Ud over vilde foldbare telefoner kan Oppo også være på vej med et vildt smartphonekamera. (Kilde: Oppo)

Ifølge et læk på den kinesiske Weibo-tjeneste er den første smartphone med tre 200 megapixels kameraer på vej. Det skriver PhoneArena.

Mere præcist handler det om Oppo Find X10 Pro Max, og selvom det er tvivlsomt, om den overhovedet bliver lanceret i Europa, er artiklen alligevel interessant, da det åbner op for nye muligheder for fremtidens telefoner.

Ifølge rygtet vil Oppo-telefonen få et 200 megapixels hovedkamera med en tilhørende 1/1,3 tommer-sensor. Samme størrelse sensor vil også sidde i telekameraet, mens ultravidvinkelkameraet står til at få 200 megapixels med en 1/1,5 tommer-sensor.

Ud over kameraet kan den faktisk også få flere andre interessante specifikationer. Blandt andet en MediaTek Dimensity 9600 Pro bygget på en 2 nm-proces, som sikrer bedre batteriydelse sammenlignet med 3 nm-teknologi.

Det forventes, at telefonen bliver lanceret omkring september eller oktober i år, men yderligere specifikationer er endnu ukendte.

Megapixels er ikke det hele

Jeg har efterhånden skrevet det nogle gange, når emnet er voldsomme megapixels i telefonkameraer, men gentager det endnu en gang.

Selvom 200 megapixels lyder som en voldsom opgradering fra eksempelvis 48 megapixels, er det ikke ensbetydende med, at kameraet faktisk er bedre.

Ud over at softwaren også kan gøre en hel del, er der andre vigtige faktorer såsom sensorstørrelse og pixeldensitet, som er mindst lige så vigtige. Lige i dette tilfælde tyder det på, at Oppo-telefonen faktisk får en relativt stor sensor, dog kender vi endnu ikke informationer om pixelstørrelsen eller densiteten.

Det er de færreste mennesker, der nogensinde får et behov for så mange megapixels, og den eneste profession, jeg kan komme på med et sådant behov, vil være produktfotografering, hvor små detaljer skal kunne ses i kæmpe formater.

Selv store professionelle spejlløse kameraer holder sig langt under dette, og her er standarden alt fra 20 megapixels og op til 50 megapixels. Ganske enkelt fordi megapixels langt fra er det vigtigste.

Når det så er sagt, er det stadig en vild udvikling, når man tænker på, hvordan kameraet var for bare 10 år siden, og det bliver spændende at se, om andre producenter vil bruge samme strategi.

Historisk milepæl: Fodboldkamp bliver optaget udelukkende med iPhone

Mere til historien

Tilbage i marts kunne vi også skrive om en lignende nyhed for Apple med deres iPhone. Her var der nemlig også rygter om 200 megapixels til en senere iPhone. Du kan læse mere om dette HER.

Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max har tre 200 MP-kameraer, men prisen gør ondt

Oppo Find X10 Pro Max byder på tre kameraer med 200 megapixels og et batteri på 7.150 mAh. Men med en normalpris på 13.499 kroner skal topmodellen levere noget helt særligt.

(mere…)
Er dette iPhone 18? Lækket dummy viser markant nyt design

RYGTE: En påstået dummy af iPhone 18 viser et markant nyt design med et bredt kameraplateau inspireret af Pro-modellerne.

(mere…)
Apple inviterer til nyt event 28. oktober – stor MacBook-nyhed ventes

RYGTE: Apple skulle have inviteret medier til et event den 28. oktober, hvor blandt andet en MacBook med OLED og touchskærm samt nye M6-modeller kan være på programmet.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram