Der skal kontrol med aldersgrænsen på sociale medier

Regeringen og Medierådet for Børn og Unge mener, at der skal kontrol med børns alder og aldersgrænserne på de sociale medier.

TikTok er et kæmpehit blandt særligt børn - også dem under 13 år, hvilket giver problemer (Kilde: Pixabay.com)
TikTok er et kæmpehit blandt særligt børn – også dem under 13 år, hvilket giver problemer (Kilde: Pixabay.com)

Skal man have en profil på de sociale medier, så skal man være 13 år gammel. Det gælder Snapchat, TikTok, Facebook og Instagram.

Men trods det er mange børn flittige brugere af disse medier, selvom de altså er langt under 13 år. Det fortæller børnene selv i DR-dokumentaren ”Alene hjemme på nettet”.

Vi har tidligere skrevet om særligt Snapchat og deres My AI chatbot, hvor 1 ud af 3 i alderen 9 og 14 år har svaret i en undersøgelse for Ultra Nyt, at de har haft skrevet med en robot.

BAGGRUNDDerfor skal du IKKE give dit barn adgang til Snapchat

Selvom der har været meget kritik af f.eks. chatbots som My AI, så er det ikke det eneste, som børn udsættes for. Mens TikTok tidligere har været “synderen”.

Så generelt er det efterhånden alle sociale medier, som fejler i en særlig grad.

Børn tester sig for psykiske sygdomme på TikTok

Den nye DR-dokumentar ”Alene hjemme på nettet” viser, at tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har set noget ubehageligt indhold på nettet og de sociale medier. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for DR.

I dokumentaren fortæller børn og unge om diverse videoer med vold, skyderier, drab, porno, selvskade og selvmord, som dukker tilfældigt op i deres feed.

Så mange børn oplever ubehageligt indhold på nettet

At det kan foregå, viser også, at de sociale medier ikke er et sikkert sted for de mindste.

Selvom tech-virksomhederne har sat aldersgrænsen til 13 år, så håndhæves denne heller ikke.

Der burde være en aldersidentifikation, som vil forhindre at børn og unge kommer ind sådanne steder uden at skulle identificere sig som en anden i hvert fald.

-”Grundprincippet er, at børn har ret til deltagelse, men de har også ret til beskyttelse. Så hvis de skal kunne være på de sociale medier, er det en klar forudsætning, at deres rettigheder beskyttes, og at de ikke møder indhold, som ikke er for børn,” siger Miriam Michaelsen, der er forperson for Medierådet for Børn og Unge, til DR.

Politiker om nye regler for reklamer målrettet børn: Vi er ikke i mål

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fortæller til DR, at Danmark arbejder på en løsning med aldersverifikation i EU.

Tech-giganterne erkender, at ingen platforme har det perfekte system til at gennemskue alder. Ligesom de tit ser forældre eller andre hjælpe børn med at omgås reglerne. Snapchat fortæller dog, at de moderer indhold, samt har ekstra beskyttelse for brugere mellem 13 og 17 år, der forhindrer fremmede i at kontakte dem.

Skal aldersgrænsen sættes op?

Regeringen og Medierådet for Børn og Unge så gerne, at aldersgrænsen for at være på de sociale medier blev sat op til 15 år.

-”Vi har jo regler om, at man ikke må høste data på børn og unge uden forældrenes samtykke, hvis de er under 16 år. Så hvorfor hæver vi ikke grænsen?,” siger Miriam Michaelsen.

Selvom grænsen hæves bør tech-aktører sørge for, at der ikke florerer sådan noget indhold på digitale platforme – for uanset om man er 14 år eller 75 år – så bør man ikke præsenteres for sådan noget i ens feed. Lyder det fra Miriam Michaelsen med henvisning til DR’s dokumentar og de mange voldsomme eksempler fra den.

Mere til historien

De mange skærme får skyld i mange ting. Ikke alene påvirker det trivslen, men det påvirker også søvnen.

TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
TikTok blokerer skønhedsfiltre for teenagere

TikTok vil indføre aldersbegrænsninger på visse skønhedsfiltre. Dette gøres for at beskytte de unge brugere. 

(mere…)
Bluesky på kant med EU-regler

Det sociale medie Bluesky fortsætter sin himmelflugt, både med medlemmer og mod skrappere EU-regler.

(mere…)
Messenger får HD-video og AI-nyheder

Facebook Messenger får endelig HD-videoopkald til brugerne og kommer med små AI-nyheder.

(mere…)
Bluesky runder 20 millioner brugere

Det sociale medie Bluesky har nu over 20 millioner brugere og fortsætter med en kæmpe vækst.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram