Politiker om nye regler for reklamer målrettet børn: Vi er ikke i mål

Det er ikke længere tilladt at målrette reklamer til børn og unge på digitale platforme ved for eksempel at bruge data om deres likes og netværk.

en kvinde kigger på fotografen
Christel Schaldemose: EU tester forskellige løsninger til aldersverifikation. (Foto: PR)

Ny EU-lov om reklamer målrettet børn og unge er trådt i kraft, så alle digitale platforme rammes af samme restriktioner som reklamer.

Sociale medier som Facebook, YouTube og Instagram har siden sidste år været underlagt reglerne, men man i er ikke i mål, siger dansk EU-politiker.

Christel Schaldemose, der sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, siger til Ritzau, at hun savner
aldersverifikation, som en del af loven.

– “Med de her regler tager vi et kæmpe skridt, men vi er ikke i mål. Vi skal have fundet en løsning for aldersverifikation, så vi kan sikre, at børn ikke kan tilgå voksent indhold,” siger Christel Schaldemose.

Hun fortæller, at Danmark ikke er alene om ønsket om, at de digitale platforme kan håndtere en bekræftelse af brugerens alder.

– “Det arbejder EU-Kommissionen på nu, og jeg håber, at vi meget hurtigt ser resultater, så vi kan få lukket det hul,” siger Christel Schaldemose.

Aldersverifikation er et særligt dansk ønske, og noget som der også er forsøgt, at lave dansk lovgivning omkring. Det måtte dog opgives, fordi det kunne komme i karambolage med regler fra EU.

Christel Schaldemose siger samtidig til Ritzau, at det er svært at finde den rette teknologiske løsning.

– “Vi skal finde frem til en måde, hvor vi kan beskytte vores børn og unge, uden at andre føler, at deres privatliv bliver krænket.”

– “Derfor tester kommissionen flere forskellige løsninger,” siger Christel Schaldemose til nyhedsbureauet.

Lukket for likes

EU-loven om reklamer til børn og unge stiller større krav til online-platformene. Således er der nu helt lukket for, at trække på data som likes og netværk i EU.

Platformene vil desuden være forpligtet til at fjerne ulovligt indhold så hurtigt som muligt eller fjerne adgangen til det, skriver Ritzau.

Hvis platformene ikke lever op til reglerne, kan de blive straffet med store bøder eller helt ende med et forbud mod at operere i EU.

Loven omtales ofte under sit engelske navn, Digital Services Act, eller blot DSA, og handler i bund og grund om at gøre det mere trygt at være på nettet.

Mere til historien

Reklamer har bremset danskernes brug af sociale medier – især Facebook. Således kunne vi for nylig berette, at Facebook tilsyneladende er ved at miste sin status som det største sociale medie blandt danskerne. Samtidig er Netflix også på retur, mens stort set ingen danskere streamer Pluto TV.

Politiet advarer mod svindel på Snapchat

Fyns Politi er ude med en advarsel mod svindel på Snapchat, da de har modtaget en del henvendelser.

(mere…)
Australien: Aldersgrænse for sociale medier

Den australske premierminister vil indføre aldersgrænse for, hvornår man kommer på de sociale medier.

(mere…)
Snapchat fyldes snart med reklamer

Inden længe begynder Snapchat at placere sponsorerede beskeder ved siden af dine andre beskeder.

(mere…)
Snapchat kommer til iPad

KORT NYT: 13 år skulle der gå, før Snapchat fik fuld understøttelse af iPad.

(mere…)
Threads runder 200 millioner brugere

Metas nyeste sociale netværk vokser sig større og større. En ny milepæl er nået. Men er Threads en ting?

(mere…)
Snapchat taber MANGE penge

Selvom Snapchat har over 850 millioner aktive brugere om måneden og fortsat vækster, så taber de stadigvæk MANGE penge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram