MobilePay på vej med stor opdatering mod svindel
En sikkerhedsopdatering fra MobilePay er på vej i foråret, som et led i at forhindre misbrug, trusler og svindel.
I marts er Vipps MobilePay angiveligt på vej med en sikkerhedsopdatering af appen.
En ny funktion er på vej, der skal være med til at forhindre stalking og trusler, som nogle brugere af appen udsættes for. Det skriver Børsen.
Der er tre nye tiltag på vej, som skal gøre appen mere sikker. Det bliver muligt at blokere andre brugere af MobilePay, hvis man ikke ønsker at være i kontakt med disse længere.
LÆS MERE: Raser over nyt MobilePay-gebyr!
Derudover er det, at dit fulde navn (juridiske navn) vil fremgå i appen – både når du swiper og modtager. Dermed bliver det altså slut med at bruge et alias. Dette tiltag er for at mindske svindel.
Vipps MobilePay har i årenes løb set flere kriminelle gemme sig bag alias. Dette bruges blandt andet ved salg af fiktive varer på nettet.
Den tredje ændring er, at man kun kan være aktiv på MobilePay på én enhed ad gangen. Risikoen for misbrug minimeres ved, at en bruger skal logge på med MitID og SMS-kode, hvis man logger ind på en ny enhed.
Grunden til, at Vipps MobilePay allerede nu melder ud om den kommende opdatering er, at da der er større ændringer i betingelserne, så er det et juridisk krav, at det meldes ud mindst to måneder før den nye version er klar. Det skriver Ritzau.
LÆS MERE: Nej! En ny MobilePay app er ikke på vej
BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.
Mere til historien
MobilePay sluttede atter året med at sætte rekorder i 2023. Du kan blive klogere på, hvor meget danskerne faktisk bruger MobilePay her.