Nye telefoner fra Google: Pixel 8 og Pixel 8 Pro

Danske mobilkøbere kan glæde sig. Pixel 8 og Pixel 8 Pro kommer til Danmark. Her er detaljerne.

KORT UDGAVE
Google har lanceret to nye telefoner, Pixel 8 og Pixel 8 Pro. Begge telefoner har et stærkt fokus på AI-funktioner og kameraets ydeevne. De er udstyret med det nye Tensor G3-chipset, som forbedrer telefonernes ydeevne betydeligt. Pixel 8 Pro-modellen har en unik funktion - en temperatursensor, der kan være nyttig i mange situationer. Telefonerne vil være tilgængelige i Danmark fra den 12. oktober 2023. Priserne varierer fra 6.199 kroner for den grundlæggende model til 8.999 kroner for Pro-modellen.
Pixel 8
Pixel 8 er den billigeste af de nye modeller. Prisen starter ved 6.199 kroner (Foto: Google)

Der er i høj grad fokus på AI-funktioner i Pixel-serien, men de fleste vil nok i starten kigge på, hvad telefonen kan på hardwareniveau.

Så lad os se på telefonerne Pixel 8 og Pixel 8 Pro, der følger op på Pixel 7-telefonerne fra sidste år. Begge telefoner bliver tilgængelige i Danmark.

Telefonerne kører på det nye chipset Tensor G3, som endnu engang tilbyder mere ydelse til mobilbrugerne, men også funktioner i processoren, der er optimeret til AI.

Det er f.eks. Magic Eraser, vi så sidste år, der er blevet endnu bedre, og bruger du optageren (diktafon), kan systemet lave resume i tekst af optagelserne.

I kameraet anvendes i høj grad også AI. En ny AI-baseret zoomfunktion, Zoom Enhance, der kan gøre slørede pixels i billeder, skarpere når der zoomes ind er nyt. Hvis du har glemt at zoome, så kan funktionen og hjælpe dig med at komme tættere på uden at ødelægge alt for meget af kvaliteten – altså efter billedet er taget.

Nogle funktioner kommer på Pixel 8 og Pixel 8 Pro først, men bliver også tilgængelige som feature-drops til nogle tidligere Pixel-modeller.

Temperatursensor i promodellen

Pixel 8 Pro har indbygget temperatursensor på bagsiden, så du kan tage temperaturen på en gryde eller blot vide, om sutteflaske har den rigtige temperatur, lyder det fra Google. Der er desuden indsendt en afsøgning om, at få godkendt telefonen til måling af temperaturen på mennesker.

Kamerasystemet, der sidste år var blandt verdens bedste, har fået en opdatering.

Det er, som forventet, på 8 Pro, at du får den bedste kamerahardware. Hovedkameraet er dog ens for begge modeller, men her stopper ligheden. Pixel 8 Pro har en stor 48 megapixles ultra vidvinkelsensor, mens Pixel 8 må nøjes med en 12 megapixels sensor.

Det er også kun på promodellen, at du får et telefotokamera.

En ting er hardware. Noget andet er software. I stil med sidste år, så fyrer Google den også i år af med rigtigt mange funktioner i foto såvel som videokameraet.

Blandt nyhederne er ”Best Take”, hvor telefonen ud fra en serie af billeder, kan få alle på et gruppefoto til at se ”ordentlige ud”. ”Magic Editor” er en funktion, hvor du kan flytte rundt på dele af indholdet i et billede, efter det er taget.

SAMARBEJDE MED IFIXIT: Google har indgået et samarbejde med iFixIt, så slutbrugere kan købe reservedele såsom skærme til Pixel 8-serien, samt få adgang til værktøjer og reparationsguides.

Rigtig kraftig lydstyrke

Pixel 8 Pro
Det bedste og mest funkionsspækkede kamera sidder i Pixel 8 Pro (Foto: Google)

Skærmene på Pixel 8 og Pixel 8 Pro har en helt vildt kraftig lysstyrke, der går op til 2.000 nits på Pixel 8 og 2.400 på Pixel 8 Pro. Til sammenligning af iPhone 15 Pro en lysstyrke på 2.000 nits.

Begge telefoner kan oplades trådløst, men der er ingen nyheder i forhold til den kablede opladning. Det tager stadig omkring 30 minutter at oplade batteriet til halv kapacitet.

En anden stor nyhed er, at Google nu lover softwareopdateringer i syv år, men dog kun på de nye modeller.

Se testen af Pixel 8 | Pixel 8 Pro

Det koster Pixel 8 og Pixel 8 Pro i Danmark

Fra den 12. oktober 2023 bliver Pixel 8 og Pixel 8 Pro tilgængelige i Danmark, oplyser Google.

Priserne starter fra 6.199 kroner og går op til 8.999 kroner.

Pixel 8

  • 6.199 kroner (128 GB)
  • 6.799 kroner (256 GB)

Pixel 8 Pro

  • 8.499 kroner (128 GB)
  • 8.999 kroner (256 GB)

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Sammen med Pixel 8-serien kommer også et opdateret headset, Pixel Buds Pro, til 1.700 kroner. Pixel Watch 2 kommer også til Danmark. Prisen er 3.090 kroner for Wi-Fi versionen: Du kan desuden få en mobilversion af Pixel Watch 2 til 3.490 kroner.

Pixel 9A lanceres i april efter forsinkelse

Den nye telefon fra Google var nærmest på vej i butikkerne, men så trak Google i nødbremsen. En ny lancering er nu klar. 

(mere…)
Pixel 9a kan have problemer med overophedning

RYGTE: Angiveligt skulle udskydelsen af Google Pixel 9a skyldes overophedning.

(mere…)
Google udskyder Pixel 9a

Lige før salgsstarten har Google lokaliseret komponentproblemer på den nye telefon.

(mere…)
Pixel 9a – Googles nye prisvenlige telefon er blevet bedre

Pixel 9a er Googles helt nye telefon i den prisvenlige afdeling. Alligevel ser den ret spændende ud. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Mobilbetaling for børn i Google Wallet

Google giver nu børn mulighed for at foretage mobilbetalinger via Wallet-appen, naturligvis under opsyn af forældrene.

(mere…)
Google har åbnet ret vild AI-funktion i Gemini

Lyd kan formidle indhold på en måde, som tekst ikke kan. Her kan du læse om Googles nyeste lydbaserede AI-tiltag.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram