YouSee Streamer er unødvendig – læs testen

MINI TEST: Streamingtjenester og flow-TV i én brugerflade, lover YouSee. Jeg har testet YouSee Streamer.

YouSee Streamer
Sådan ser brugerfladen ud på YouSee Streamer (Foto: YouSee)

Jeg har i nogle dage, før lanceringen, haft muligheden for at prøve det nyeste produkt fra YouSee, kaldet YouSee Streamer.

Det er lidt bøvlet at forklare, hvad YouSee Streamer er, men jeg prøver. Grundlæggende er det en Android TV baseret boks, der minder ret meget om Chromecast med Google TV.

Hardwaren, som YouSee har taget udgangspunkt i, er Arris VIP 7020. Styresystemet er Android TV 11 med integreret YouSee software.

Brugerfladen viser de TV-kanaler, som du har adgang til gennem dit YouSee-abonnement. Blandt kanalerne ses også genveje til streamingtjenester som Netflix, Disney+, TV 2 Play, Viaplay m.fl.

Her er det smarte

På mange punkter minder YouSee Streamer om YouSees udmærkede app, der findes til Android TV og Apple TV. Forskellen er primært, at i stedet for at starte f.eks. Apple TV og vælge YouSee-appen, så er det “appen” du ser, når boksen er tændt.

Normalt vil du skulle se live-TV i YouSee-appen og gå tilbage til Apple TV-brugerfladen for at vælge f.eks. Netflix. I YouSee Streamer ligger tingene side om side. Boksen samler således flow-TV og streamingudvalget side om side, og når du tilkøber en ny kanal, opdateres den i oversigten.

Fjernbetjeningen har taltaster, hvilket er rigtigt smart. Når du vælger f.eks. ”5” så skiftes til TV 3, ”14” er måske VH-1, mens ”1” er DR – som i gamle dage med flow-TV. Numrene på kanalerne svarer til rækkefølgen i TV-guiden på skærmen, og du kan selv flytte rundt på kanalerne.

Der er også en kanal +/- tast. Genialt! Så du kan “zappe” rundt mellem kanalerne som i “gamle dage”.

LÆS OGSÅ: Er du filmpirat uden at vide det?

Fortsæt med at se…

De seneste programmer du har set, skulle ligge i oversigten ”Fortsæt med at se”, der fremgår af forsiden/hjemskærmen. Smart at du kan hoppe direkte tilbage i en film på Netflix eller ”Minkavlerne” fra TV 2 Play.

Idéen er god. Den fungerer bare ikke. Jeg har testet en del kanaler og tjenester og Pluto TV er den eneste, jeg har fundet, hvor det virker.

I hjørnet ved siden af ens profil findes et favoritområde, hvor ”Se videre” fremgår. Det virker så umiddelbart kun med TV-kanaler og ikke streamingtjenester. Jeg er ikke imponeret.

OM BOKSEN: Hardwaren er leveret af Arris til YouSee, som har fået tilpasset softwaren. Testen er baseret på Android TV OS-version 11, hvor YouSees software er lagt på toppen af Google Android TV. Googles egen ”boks” Chromecast med Google TV (den med fjernbetjening) kører til sammenligning Android TV OS-version 12.  Boksen har Chromecast, så du kan sende ting fra telefonen over på TV-skærmen.

Ret bøvlet

Nu skulle man tro, at når du tilkøber f.eks. TV 2 Play, så begynder appen i YouSee Streamer automatisk at fungere. Desværre nej! Du skal installere appen på boksen (hvis ikke den er der allerede) og logge ind med et password, som du vælger efter at have modtaget en mail om tilkøbet.

Jeg forventede, at YouSee-systemet automatisk fixede dette login i baggrunden, netop fordi salgsargumentet er sat boksen samler alle tjenester på en let måde.

På boksen kan du ikke købe adgang til nye kanaler eller streamingtjenester. Her skal du have fat i telefonen eller en computer – og interfacet du møder er ikke specielt logisk opbygget.

Håbløs stemmestyring

Google Assistant knappen på fjernbetjeningen giver adgang til stemmestyring, skulle man tro. Det er håbløst. Dette er IKKE YouSees skyld, men Google stemmeplatform som er ALT for ringe.

Jeg har prøvet at sige ”TV 2 News”, ”DR”, ”TV 2 Play”, ”Åben TV-oversigt” og mange andre forholdsvis logiske kommandoer.

Min forventning var, at kommandoen ”TV 2 News” ville starte TV-kanalen, men systemet forstår mig ikke. Det er også gældende for de øvrige kommandoer.

Fungerer godt og kan ”optage”

YouSee Streamer har ét trick i ærmet, som TV-udbyderens apps ikke har; du kan optage TV-programmer.

Ja altså optage kan du ikke som sådan. Funktionen giver blot adgang til datoen og tidspunktet, hvor eksempelvis ”Spise med Price” har været sendt – hvorefter udsendelsen afspilles fra YouSee-serverne.

Funktionen virker glimrende, men der er (efter min opfattelse) ingen problemer i at integrere den samme funktion i YouSee-appen.

I sig selv fungerer boksen fint, hvor afspilning af indhold sker hurtigt – og brugerfladen er smidig at navigere rundt i.

Hvad koster YouSee Streamer

Her bliver det lidt besværligt. Selve boksen koster 399 kroner at købe. Dertil kommer så, at du skal købe YouSee Play abonnement på toppen.

Prisen starter ved 299 kroner om måneden. Herefter skal du jonglere i et relativt uigennemskueligt pointsystem, hvor du betaler med point for at vælge en TV-kanal eller tjeneste.

Den største YouSee Play pakke koster 599 kroner om måneden. Du skal frem med den store lommeregner for at finde ud af, om YouSee Steamer med YouSee Play er noget for dig.

Du kan se priserne her.

YouSee Streamer
Der medfølger en fjernbetjening, som virker ret fint (Foto: YouSee)

Konklusion: Ikke nødvendigt

Tidligere har konkurrenten Stofa annonceret, at de dropper deres egne TV-bokse og udelukkende kører via apps. YouSee har en modsat strategi.

Lanceringen af Streamer-boksen betyder ikke, at den nuværende YouSee TV-boks forsvinder. Det er bare endnu en mulighed og endnu et produkt.

Der findes ikke noget i YouSee Streamer, som ikke kunne laves i apps – med undtagelse af at placere flow-TV i samme brugerflade som streamingtjenester.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor YouSee vil kaste resurser i endnu en boks. Det er jo ikke kun boksen, men også den efterfølgende træning af personale og support – omkostninger med andre ord.

YouSee Streamer samler, som lovet, streaming og flow-TV i én brugerflade, hvilket helt klart er en fordel, hvis det virkede fejlfrit. Taltasterne er faktisk rigtig godt tænkt!

YouSee Streamer er et unødvendigt produkt med få unikke egenskaber. Det mest positive er, at du ikke behøver være internetkunde hos YouSee for at bruge boksen, TV-kanalerne og streamingløsningen.

Jeg synes, at YouSee burde kaste alt deres energi i at lave den bedste TV-app i verden fremfor at lancere endnu en boks. Det ironiske er, at YouSee-appen til Google TV og Apple TV faktisk er super god.


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Du kan tage YouSee Streamer med på ferie i EU-lande, hvor den kan bruges i op til 30 dage ad gangen. YouSee Streamer kommer i handlen den 20. september 2023, men blev offenliggjort den 6. september 2023.

Ny Chromecast 4K med Google TV på vej

Inden længe forventes Google at være på vej med en opdateret hardwarenyhed.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Her er Sonys nye tv-skærme – 2024 lineup

Så er der godt nyt for øjnene fra Sony, der lover biografoplevelser hjemme i stuen. Tjek de nye mini-LED og OLED-skærme ud her.

(mere…)
Netflix vækster i første kvartal 2024

KORT NYT: Netflix har haft en god start på 2024, hvor første kvartal viste større vækst i abonnenter end forventningerne havde været.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram