Google lancerer Chromecast med fjernbetjening i Danmark

Chromecast med Google TV og fjernbetjening sælges i Danmark, men også snart officielt fra Googles egen butik.

Chromecast med Google og fjernbetjeningTV
Chromecast med Google TV og fjernbetjening koster fra 529 kroner (Foto: Google)

Dette er ikke en “rigtig” nyhed, men nu får du den alligevel. Google sætter nu Chromecast med fjernbetjening og indbygget Google TV-smarttv-platform til salg på deres danske webshop.

De første lande fik Chromecast with Google TV den 15. oktober 2020. I Danmark sætter Google produktet til salg den 21. juni 2022 – over halvandet år efter den internationale lancering.

Tingene går hurtigt i teknologi-branchen. Så spørgsmålet er, om Chromecast med Google TV ikke teknisk set så småt er ved at være gammel-tech?

Prisen bliver 529 kroner, men du kan allerede nu forudbestille i Google Store – med gratis levering.

Ja men…. Du kan allerede købe den?

I lang tid har du haft mulighed for at købe Google Chromecast med Google TV i Danmark. En lang række butikker fra Harald Nyborg til Av-Cables har allerede produktet.

Du kan se de aktuelle dagspriser på Chromecast med Google TV her.

Forklaringen på den lidt underlige lancering fra Google er, at Google først betragter et produkt “lanceret på et marked”, når de selv står bag. Altså en officiel lancering. Først da vil Google garantere, at en enhed som Chromecast fungerer optimalt med lokale tjenester.

Det kom frem ved et pressemøde, som jeg har deltaget i.

LÆS OGSÅ: Så kom der reklamer på mit smart-tv

Om Chromecast med Google TV

  • Billede: Op til 4K HDR, 60 fps, Dolby Vision, HDR10, HDR10+
  • Lyd: Dolby Digital, Dolby Digital Plus, Dolby Atmos (pass-through)
  • Forbindelse: Wi-Fi 80211ac (2.4 GHz / 5 GHz), Bluetooth
  • Tilslutning: HDMI
  • Fjernbetjening: Medfølger
  • Platform: Android TV OS
  • System: Android 10

Hvad kan Chromecast med Google TV?

Chromecast med Google TV er en lille dongle til HDMI-porten i enhver tv-skærm.

I modsætning til tidligere Chromecast-versioner, så indeholder den nye – som navnet siger – smart-tv-platformen Google TV. Altså en komplet smart-tv-brugerflade, som det kendes fra skærme med Googles platform indbygget.

Fjernbetjeningen gør det muligt at navigere rundt i brugerfladen, hvorfra du kan åbne Netflix, TV 2 Play, DRTV, Disney+ og i bunkevis af andre tjenester.

Hvis dit nuværende smart-tv er lidt slapt i koderne, men ellers fint nok i billedkvaliteten, så er Chromecast med Google TV en perfekt og billig løsning. Et alternativ kunne også være en Apple TV-boks, men denne er en del dyrere.

LÆS OGSÅ: Apple på vej med billigere Apple TV

Der er to ”reklameknapper” på fjernbetjeningen; YouTube og Netflix. Google vil ikke kommentere på, hvad Netflix har givet for at være på fjernbetjeningen, men et faktum er, at knappen ikke kan ændres til andre tjenester.

Google TV platformen på Chromecast

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Salgspakken indeholder en strømforsyning (5 V, 1.5 A), der skal tilsluttes før Chromecast kan fungere.

Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram