Stjernerne har et fast greb om danskernes streaming

Store begivenheder med danske stjerner er det store trækdyr i ny stigning af danskernes streamingforbrug.

en tennisspiller
Den danske tennisstjerne Holger Rune er en af dem, som driver streamingtallene op. (Foto: TV 2 Kommunikation/PR)

Med nye tal kan TV 2 konstatere, at 3,9 millioner danskere ugentligt streamer TV-indhold. Det svarer til 69 procent af befolkningen.

Dermed er tendensen for streaming en klar opadgående kurve. TV 2 kunne nemlig sidste år måle, at streaming for første gang var mere udbredt i Danmark end det traditionelt distribuerede tv.

Dagene for den konventionelle måde at se TV på – altså flow-TV – må så kunne betragtes som talte.

Der streames populære liveprogrammer som “X Factor” og “Vild med dans” – og ikke mindst nyheder fra både TV 2 og DR.

Derudover har sommerens store danske præstationer, som for eksempel Jonas Vingegaards triumf i Tour de France, lagt ny afstand til flow-tv.

– “I alt er hele 1,8 millioner forbi TV 2s dækning af Tour de France via streaming. Og det foregår hovedsageligt lineært, altså live mens det sker,” udtaler Frederik Barnholdt i en pressemeddelelse. Han er teamchef for Market & Performance Measurement i TV 2s analyseafdeling Data & Insight.

Frederik Barnholdt siger videre, at også DR har haft succes med den danske tenniskomet Holger Runes udfoldelser på Wimbledons græstæppe.

– “Her var omkring 800.000 forbi DRs Wimbledon-dækning via streaming. Det lineære forbrug foregår altså ikke længere kun på det traditionelt distribuerede TV, men i høj grad også på streaming.”

– “Én tendens har danskerne da også taget med sig fra broadcast tv’et: Det er stadig dansk deltagelse – og især danske succeser – der får os til at tænde for streaming-skærmen,” konstaterer Frederik Barnholdt.

FAKTA

Sening af TV-indhold kan foregå via traditionelt distribueret TV eller som streaming via en streamingtjeneste. På streamingtjenesten skelnes mellem om indholdet ses on demand – når man selv vælger tidspunkt – eller lineært på det tidspunkt, som indholdet er programsat til en på en given kanal. Lineær streaming betyder således, at indholdet streames via tv-kanaler eller eventkanaler på streamingtjeneste.

Store sportsbegivenheder skubber til streamingmarkedet

Videre i TV 2’s pressemeddelelse kan man læse, at “i de fleste måneder i første halvår 2023 bruger danskerne 20 minutter dagligt på lineær streaming på broadcasternes og distributørernes streamingtjenester, som er de tjenester, der tilbyder lineær streaming.”

Under de store sportsbegivenheder – særligt dem med danske stjerner i fokus -, stiger det lineære streamingforbrug i et omfang, hvor det også skubber til det samlede forbrug på streamingmarkedet.

LÆS OGSÅ: Vi har anmeldt den nye streamingboks fra YouSee

– “Det ser vi i juli, hvor Tour de France og Wimbledon giver øget forbrug af lineær streaming, uden at on-demand forbruget falder. Samme tendens ser vi i de store sportsmåneder november, december og januar, hvor kvindernes EM-håndbold, herrernes VM-fodbold og herrernes VM-håndbold finder sted. Januar og juli er de måneder i år med højest forbrug af lineær streaming. Hver dansker streamer i disse måneder dagligt 23 minutter lineært – en markant stigning i forhold til årets øvrige måneder set i lyset af, at det primært er sport, der driver fremgangen,” siger Frederik Barnholdt.

Ifølge TV 2 udgør det lineære streamingforbrug 29 procent af danskernes forbrug i januar til august 2023, og foreløbigt i 2023 bruger danskerne 21 minutter dagligt på lineær streaming.

– “Streaming handler altså ikke kun om at se indhold, når man vil, men også om at se store begivenheder og indhold, mens det bliver sendt lineært,” siger Frederik Barnholdt.

Det relativt høje lineære tidsforbrug i streamingmarkedet er til trods for, at de internationale streamingtjenester, herunder Netflix, Disney+ og HBO Max, er rene on-demand-tjenester.

Det er særligt hos distributørernes streamingtjenester, at streamingen foregår lineært, men også hos public service-udbyderne TV 2 Play og DRTV udgør den lineære streaming en væsentlig andel af forbruget – nemlig 30 procent i gennemsnit for de to tjenester. På TV 2 Play er det op mod halvdelen af forbruget, der foregår lineært.

Mere til historien

Måske tror du, at det er de yngre generationer, som driver streamingen frem? Men det er det ikke. Det er de +50-årige danskere. Og faktisk har de endnu ældre seere taget streamingen til sig. Læs mere om det her

Dansk musik hitter – se listen her

TOP 10: Her er de mest populære sange i 2024 fra en af de store danske tjenester.

(mere…)
Ingram Micro skærer 850 stillinger

Medarbejderstaben reduceres og omstruktureres hos Ingram Micro.

(mere…)
Max sætter en stopper for ubegrænset kontodeling

Nu skal det være slut med at dele adgangen til sin Max-konto med vennerne.

(mere…)
Hver tredje dansker overvejer at skære ned på streamingtjenester

Mange danskere har flere streamingtjenester, men hver tredje overvejer, at skære ned på antallet.

(mere…)
Priserne stiger endnu engang på Disney+

Det bliver atter dyrere at være abonnent på streamingtjenesten Disney+, som rammes af endnu en prisstigning.

(mere…)
Danskerne må se langt efter reklame-abonnement hos Netflix

Netflix har netop afsløret, at de ikke har aktuelle planer om at lancere deres reklamefinansierede abonnement i Norden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram