iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max: Ny action-knap og vild ydelse
Så er der nye promodeller fra Apple. Læs mere om iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max.
Nu er iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max afsløret. Det er de hidtil mest avancerede iPhones, lød de endnu engang fra Apple.
De nye modeller har flere nye funktioner og forbedringer i forhold til de tidligere iPhones, herunder et nyt A17 Pro-chipset og forbedrede kameraer.
A17 Pro-chip: Det hurtigste chip i en smartphone
En af de vigtigste nyheder i de nye iPhones er det nye A17 Pro-chipset, som er den hurtigste chip, Apple nogensinde har lavet til en smartphone. Det er samtidigt branches første 3nm chipset.
Det nye chipset leverer betydeligt mere ydelse end A16 Bionic-chippen, som iPhone 15 og 15 Plus er baseret på. A17 Pro giver desuden mulighed for at anvende Wi-Fi 6E.
Ydelsen er så kraftig, at Apple kaldte det “Next generation of mobile gaming”. GPU’en er op til 20 gange hurtigere end tidligere, hvilket åbner for helt nye muligheder på gamingfronten. Læs mere om konsol-gaming på iPhone 15 Pro her.
Oplade- og datastikket er nu USB-C, som har fået et løft i datahastigheden, sammenlignet med f.eks. iPhone 15 og 15 Pro. Med et USB 3.0 kabel, der kan købes som tilbehør, bringes overførselshastigheden op på 10 gigabit/s.
iPhone 15-serien markerer overgangen fra Lightning port til USB-C.
Kablet opladning er understøttet med 20 watt, hvor de vil tage cirka en halv time at oplade telefonen til halv kapacitet. Trådløs opladning med MagSafe-brik har 15 watt, mens andre trådløse opladere vil fungere med 7,5 watt.
Titanium-design: Det stærkeste og letteste materiale i en iPhone
En anden stor nyhed i iPhone 15 Pro’erne er det nye titanium-design, som giver dem et mere robust og elegant udseende. Titanium er et af de stærkeste og letteste materialer i verden, som er meget modstandsdygtigt over for ridser og stød.
Titanium gør telefonen lettere end tidligere promodeller, fortalte Apple. Samtidigt tilføjede de, at materialet vil gøre telefonen endnu mere holdbar.
De nye iPhones har også et keramisk skjold på forsiden, som giver dem bedre beskyttelse mod fald.
Har stadig Dynamic Island
Apple fortsætter med Dynamic Island, som på 14 Pro’erne. Dynamic Island er et pilleformet “hul” i midten af toppen, som indeholder både FaceTime-kameraet og Face ID-hardwaren.
Apple har lavet nogle grafiske tryllerier, hvor de forsøger at få Dynamic Island til at virke mere levende en blot at være “et hul i skærmen”.
Skærmen har variabel opdateringsfrekvens mellem 1 Hz og 120 Hz, som tilpasser sig automatisk til indholdet på skærmen.
En anden vigtig nyhed er, at Apple har gjort telefonen lettere at reparere.
Action-knap – lydknappen forsvinder
Den ikoniske vippekontakt på siden af iPhone forsvinder. I første omgang dog kun på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. I stedet kommer nu en Action-knap, hvor man f.eks. trykker og holder for at aktivere lydløs.
Knappen styrer ikke kun lyden, men kan sættes til at håndtere mange forskellige funktioner i telefonen. Det kan være hurtigadgang til kameraet eller lommelygten. Fokustilstande kan også skiftes.
Alle andre iPhone-modeller har den gamle vippekontakt.
Nyt kamera-system
Den største nyhed for mange vil nok være det helt nye kamera-system, som er det bedste kamera-system, Apple nogensinde har lavet til en smartphone. Lød det fra Apple. Vi må håbe, at de kan leve op til markedsføringen.
Kamerasetup i iPhone 15 Pro
- 48 MP hovedkamera: 24 mm, blændeåbning på ƒ/1,78, andengenerations optisk billedstabilisering med sensorforskydning, 100 % Focus Pixels, understøttelse af billeder i superhøj opløsning (24 MP og 48 MP)
- 12 MP ultravidvinkel: 13 mm, blændeåbning på ƒ/2,2 og 120-graders synsfelt, 100 % Focus Pixels
12 MP 2 x tele (ved hjælp af quad-pixel-sensoren): 48 mm, blændeåbning på ƒ/1,78, andengenerations optisk billedstabilisering med sensorforskydning, 100 % Focus Pixels - 12 MP 3 x tele: 77 mm, blændeåbning på ƒ/2,8, optisk billedstabilisering
Det nye kamerasystem giver op 3x optisk zoom ind, 2x optisk zoom ud og 6x optisk zoom plus 15x digitalt zoom.
Kamerasetup i iPhone 15 Pro Max
- 48 MP hovedkamera: 24 mm, blændeåbning på ƒ/1,78, andengenerations optisk billedstabilisering med sensorforskydning, 100 % Focus Pixels, understøttelse af billeder i superhøj opløsning (24 MP og 48 MP)
- 12 MP ultravidvinkel: 13 mm, blændeåbning på ƒ/2,2 og 120-graders synsfelt, 100 % Focus Pixels
- 12 MP 2 x tele (ved hjælp af quad-pixel-sensoren): 48 mm, blændeåbning på ƒ/1,78, andengenerations optisk billedstabilisering med sensorforskydning, 100 % Focus Pixels
- 12 MP 5 x tele: 120 mm, blændeåbning på ƒ/2,8, optisk billedstabilisering med 3D-sensorforskydning og autofokus, tetraprismedesign
På iPhone 15 Pro Max er der 5 x optisk zoom ind, 2 x optisk zoom ud og 10 x optisk zoom.
De nye iPhones understøtter også nattilstand, portrættilstand med bokeh-effekt, HDR-video med Dolby Vision i op til 4K (60 fps) og ProRAW-format for professionel fotoredigering.
Kamerasystemet genkender automatisk mennesker og dyr (hund / kat) i billedet og aktiverer selv portrættilstand. Efterfølgende kan fokuspunktet ændres, hvis man bare ønsker sig et normalt billede.
Priser og tilgængelighed: Det koster iPhone 15 Pro og 15 Pro Max
De nye iPhones vil være tilgængelige i fire farver: Sort, Hvid, Blå og neutralt titanium.
De nye iPhones vil have følgende priser og lagerplads:
- iPhone 15 Pro: 9.799 for 128 GB
- iPhone 15 Pro Max: 11.799 for 256GB
De nye iPhones vil blive frigivet den 22. september og kan forudbestilles fra den 15. september 2023.
Læs også om iPhone 15 og iPhone 15 Plus.
NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.
Mere til historien
Blandt nyhederne ved årets Wonderlust event så vi også Apple Watch Series 9.