Dankort til mobilbetaling har LANGE udsigter

Flere banker lover, at de vil åbne for brugen af Dankort i Apple Pay. Det har dog LAAAAANGE udsigter.

Dankort Visa betalingskort
KORT VERSION: Flere danske banker lover at åbne for Dankort i Apple Pay senest i 2025. Forbrugerne vil ikke mærke forskel på at betale med Dankort eller internationale kort som Visa og Mastercard, men forretningerne vil spare gebyrer (Foto: MereMobil.dk)

Nu er der en slags håb, hvis du håber, at Dankort-betaling bliver mulig i Apple Pay.

Ifølge Ritzau har fem danske banker nu bekræftet overfor Forbrugerrådet Tænk, at de senest i 2025 vil åbne for Dankort i Apple Pay.

Løfterne kommer efter både Nets og erhvervsministeren, Morten Bødskov (S), har udtrykt et ønske om, at bankerne bør åbne for dankortet til Apple Pay. Det skriver Computerworld.

Apple Pay står for omkring 25 procent af transaktionerne i fysiske butikker og dette tal er fortsat voksende.

-“Det er klart, at som betalingsmåde skal vi være der, hvor forbrugerne er. Og lige nu er det på mobilen, så det er helt afgørende, at dankortet kommer ind i Apple Pay,” siger direktør for Dankort i Nets Esben Torpe Jørgensen til Ritzau.

Lars Krull, som er bankekspert, mener problemet er, at dankortet på mange måder er et dårligere produkt. Sikkerhedsmæssigt er de udenlandske kort bedre for forbrugerne. Fortæller han til Berlingske.

En borger har stillet et borgerforslag om, at bankerne skal tvinges til at indføre Dankort-betaling. Han frygter, at Dankort uddør, hvis bankerne får lov til at selv at styre udviklingen.

LÆS OGSÅ: Raser over nyt MobilePay-gebyr

Betyder ikke noget for dig!

I dag er det kun Danske Bank, som tilbyder kunderne, at de kan betale med Dankort-delen af dit Visa/Dankort via Apple Pay. Hos de øvrige banker sker betalinger med den internationale del af kortet f.eks. Visa.

Måske du tænker, hvad den reelle forskel for dig er. Og her er svaret egentlig, at det for dig, som forbruger, ikke betyder noget. Det handler om de gebyrer, som forretningen betaler. Her er Dankort billigere i drift en f.eks. Visa og Mastercard.

I 2022 blev der for første gang foretaget flere transaktioner med internationale kort end med dankortet, viser tal fra Danmarks Statistik.

I den seneste tid har der været mange skriverier om, at bankerne også burde tilbyde kunderne har anvende Dankort-delen, men det tilbyder som nævnt kun Danske Bank.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Dankortet har i dag 40-års jubilæum, da den første transaktion blev gennemført den 1. september 1983 i en københavnsk skotøjsbutik.

Læs kommentaren og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste