Gebyrer for kortbetalinger hæves
Mastercard og Visa hæver gebyrerne og gør det dyrere for butikkerne at modtage betalinger. Forbrugerne kan rammes af stigende priser.
I en artikel fra Wall Street Journal kan man læse, at de globale betalingsformidlere Visa og Mastercard har planer om at hæve gebyrerne, som forhandlerne betaler, når de modtager kundernes kreditkort.
Dette har vakt opmærksomhed og rejser spørgsmål om, hvordan det vil påvirke både forhandlere og forbrugere.
Ifølge WSJ forventes gebyrstigningerne at træde i kraft i oktober 2023 og april 2024. Dette er baseret på oplysninger fra personer, der er bekendt med sagen, samt dokumenter set af Wall Street Journal. Det bemærkes, at mange af disse gebyrstigninger især vil påvirke onlinekøb.
Der er tale om det såkaldte “interchange fee”. Dette gebyr er beløbet, at en forhandler betaler til den bank, der har udstedt kortet, hver gang en forbruger anvender deres kort. Når forhandlere oplever stigninger i gebyrer, som de betaler til kortudstedere, har det ofte tendens til at blive overført til forbrugerne i form af højere priser.
LÆS OGSÅ: Frygt for at Dankort uddør – bankerne skal tvinges
OM GEBYRER: Butikker og erhvervsdrivende betaler enten et fast gebyr eller en fast procentsats til Nets for at modtage betaling med Dankort. Gebyret er typisk i niveauet 0,17-3,61 kr. pr. betaling og afgøres af antallet af årlige dankortbetalinger og den gennemsnitlige salgspris. Den faste procentsats er på 0,16-0,46 procent af salgsprisen på varen afhængig af det årlige antal transaktioner. Gebyrerne for at modtage Mastercard og Visa er baseret på individuelle aftaler. Du kan læse mere om priserne for Dankort her.
Aktierne steg efter nyheden
Umiddelbart efter nyheden om gebyrstigningerne kunne man se, at aktierne i Mastercard steg med 1,3%, mens Visa aktierne steg med 1,1%. Dette indikerer, at investorerne ser positivt på udviklingen og forventer, at det vil have en gunstig indvirkning på disse virksomheder.
For forhandlere kan gebyrstigningen dog udgøre en udfordring. Især onlineforhandlere, der allerede opererer i en konkurrencepræget verden, vil oplevet øget økonomisk pres. De vil nøje skulle overveje, hvordan de håndterer disse ekstraomkostninger, uden at skræmme kunderne væk med højere priser.
På den anden side kan forbrugere også opleve en indvirkning på deres tegnebøger. Hvis forhandlerne beslutter at overføre disse gebyrstigninger til forbrugerne, kan det resultere i højere priser på de produkter og tjenester, de køber. Dette kan især være en bekymring i en tid, hvor forbrugerne allerede jonglerer med forskellige økonomiske udfordringer.
Mere til historien
Når du bruger Visa eller Mastercard betaler du som forbruger ikke noget for at anvende betalingstjenesten. Det er kun forhandlerne, som skal betale transaktionsgebyr.