Så vild bliver den foldbare smartphone fra OnePlus

RYGTE: OnePlus er på vej med flere nye smartphones. Den ene er deres første bud på en foldbar. Læs hvor vild den ventes at blive her.

OnePlus Fold ventes at få et design som dette (Kilde: OnLeaks / MySmartPrice)
OnePlus Fold ventes at få et design som dette (Kilde: OnLeaks / SmartPrix)

OnePlus meldte i februar ud, at de i anden halvdel af 2023 ville lancere en foldbar smartphone – faktisk helt præcist i tredje kvartal. Tiden går og lanceringen rykker derfor tættere på. Det betyder også, at der kommer flere og flere rygter om det kommende produkt.

LÆS OGSÅ: OnePlus Fold afsløres i august

Den velkendte Twitter-bruger OnLeaks og MySmartPrice påstår, at de har specifikationerne på OnePlus Fold (eller OnePlus V Fold). Der er tale om en foldbar model, som Galaxy Z Fold.

LÆS OGSÅ: OnePlus oplever massiv vækst i Danmark

OnLeaks har tidligere fremvist nogle genererede billeder af den kommende foldbare OnePlus-model. Det skriver GSMArena..

Inderskærmen vil angiveligt være på 7,8 tommer og med 2K-opløsning, mens den yderste skærm vil være 6,3 tommer. Begge har 120 Hz opdateringshastighed. Processoren er angiveligt Snapdragon 8 Gen 2 fra Qualcomm. Derudover har den 16 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. Det skriver Engadget.

Kameraet byder på en hovedsensor på 48 megapixels, 48 megapixels ultra-vidvinkel kamera og 64 megapixels telefoto-sensor samt et 32 megapixels frontkamera på den yderste skærm og et 20 megapixels frontkamera på den store skærm. Det ventes, at den også får Hasselblad-brandingen.

Batteriet er på 4.800 mAh og understøtter 67 watt opladning via kabel.

Det rygtes, at OnePlus lancerer den foldbare i august. Dermed får vi altså offentliggjort Samsungs kommende foldbare modeller Galaxy Z Fold 5 og Galaxy Z Flip 5 før OnePlus-modellen.

Mere til historien

OnePlus er også på vej med OnePlus Nord 3. Denne lanceres allerede i juli måned og allerede nu har OnePlus afsløret detaljer omkring den kommende telefon.

Læs også:
TEST: OnePlus Nord CE 3 Lite | Det fornuftige valg

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste