MacBook Air 15-tommer test | større skærm og lidt mere ydelse

TEST: Mere skærmplads og højere vægt, men stadig perfekt i tasken. Jeg har prøvet MacBook Air med 15 tommer skærm.

MacBook Air, M2, 2023, 15-tommer
MacBook Air 15-tommer vejer 1,51 kg. (Foto: MereMobil.dk)

Wow den er fed! Jeg fik farven Midnight i mit testkit. Jeg er vild med den, men hold da op hvor mine fedtede fingre bare er over det hele. Øv!

MacBook Air har tidligere haft 13-tommer skærme, men nu er størrelsen forøget til 15 tommer, hvilket jeg er sikker på, at mange vil synes rigtigt godt om. Det er lige nu den eneste 15-tommer computer, at Apple har i deres udvalg.

Den ekstra skærmplads giver bare lidt ekstra skærmplads, når du arbejder på tværs af flere programmer og filer.

Hvis du er bekymret over den forøgede fysiske størrelse, så tjek listen herunder, hvor du kan se forskellen på de aktuelle modeller.

MålVægt
MacBook Air, 15”, M21,15 x 34,04 x 23,76 cm.1,51 kg.
MacBook Air, 13”, M1 og M21,61 x 30,41 x 21,24 cm.1,29 kg.

Lidt højere vægt men tyndere – og så nogle ekstra centimeter på rammen. Det er stadig en computer, der passer godt i tasken.

Selvom skærmstørrelsen er forøget, så har Apple formået at bibeholde 500 nits lysstyrke, sammenlignet med MacBook Air 13-tommer (M2). Lysstyrken er lige præcis høj nok til, at du kan se skærmindholdet i direkte solskin.

Mere ydelse

Computeren er fuldkommen stille. Det vil sige ingen blæser og kun passiv køling. Det sætter naturligvis en begrænsning i, hvor meget chipsettet kan yde, men bruger du MacBook Air som ”studiecomputer” eller en ”skrivemaskine” med lejlighede behov for mere avancerede opgaver, så skal du ikke være bekymret.

Apple sammenligner selv Air (M1) med den nye M2-model. Her er der cirka 20 procent bedre performance i videoredigering med Final Cut Pro og omkring 10-15 procent flere kræfter, når vi taler om filtre og effekter i Adobe Photoshop.

Herunder kan du se de benchmarkmålinger, som jeg har lavet.

GB 1-coreGB 2-coreGB OpenCL
MacBook Air 15”, M2 (8-core CPU, 10-core GPU)2.6009.76828.126
MacBook Air 13”, M2 (8-core CPU, 8-core GPU)1.8908.80823.859
MacBook Pro 13”, M1 (8‑core CPU and 8‑core GPU)1.7237.20619.221
GB = GeekBench

Ydelse fra SSD-lagerplads

Skrivehastighed MB/sLæsehastighed MB/s
MacBook Air 15”, M2 (8-core CPU, 10-core GPU)2.7562.650
MacBook Air 13”, M2 (8-core CPU, 8-core GPU)1.5471.313
Målt med Black Magic disktest

Jeg har også haft mulighed for at teste den nye Mac Studio med M2 Ultra-chipset. Denne scorer hele 125.431 point i grafiktesten OpenCL. Nu har du en toplinje at sammenligne med.

Du kan læse min test af Mac Studio 2023 her.

Hvis du i dag har en tidligere M-baseret MacBook Air, er det begrænset, hvor meget ekstra ydelse, at du vil opleve i praksis fra chipsettet. Der er til gengæld synlige forbedringer, når det handler om ydelsen fra SSD-lagerpladsen.

Perfekt at skrive på

MacBook Air, M2, 2023, 15-tommer
Fuldt Magic Keyboard layout samt fingeraftrykssensor øverst til venstre (Foto: MereMobil.dk)

Du får Magic Keyboard som på alle andre Mac-computere. Dette inkluderer også en velfungerende fingeraftrykssensor i powerknappen, hvor du let godkender logins på computeren samt beskyttelse af dine adgange. Touchpad er også i vanlig høj kvalitet, når vi taler om Apple-computere.

Der er ingen Air-computere, som har Touch Bar – en funktion jeg aldrig blev gode venner med, men du får opladning via MagSafe-stik. Du kan dog også oplade med USB-C.

Der ligger i øvrigt et opladekabel i salgspakken, som er betrukket med stof i samme farve som computeren. Det er bare en lækker detalje.

I min testpakke lå en dual-charger – altså en 35 watt strømforsyning med to USB-C udgange, så du kan oplade computeren og f.eks. en iPhone samtidigt. Du går glip af hurtigopladning, ved at vælge denne oplader. Der er frit valg ved købet uden det ændrer prisen.

Højttalersystemet er fra de foregående modeller opgraderet til seks højttalere – mod fire tidligere. Der er virkelig knald på lyden. Ikke så kraftig og lækker som på promodellerne, men langt bedre end rigtigt mange andre laptops.

Konklusion: Nu bliver det svært

MacBook Air, M2, 2023, 15-tommer
En magnet for fedtede fingre (Foto: MereMobil.dk)

MacBook Air 15-tommer en underlig stedsøster i Apples line up. Startprisen er 12.499 kroner, hvilket er præcis det samme som MacBook Pro 13-tommer, som har stort set tilsvarende ydelse. Vil man så ikke hellere have promodellen og gå på kompromis med skærmstørrelse?

Jeg kommer ikke uden om, at den nye MacBook Air er ufattelig lækker og virkelig en perfekt tag-med-computer. Jeg er i vildrede…

Taler vi studiecomputer-brug, eller tilsvarende, så er M1-versionen af MacBook Air en overvejelse værd – startprisen er 9.399 kroner.

Som tidligere MacBook Air modeller er batteritiden fantastisk, skærmkvaliteten god og selvom du presser maskinen, bliver den aldrig rigtig varm at sidde med.

Mest for pengene er MacBook Air (M1), men den største skærm har MacBook Air (M2 – 15 tommer). 5 ud af 6 stjerner.

GUIDE: 5 råd til hvordan din Mac-computer kan holde i mange år

Aktuelle priser på MacBook Air, 15-tommer

Herunder kan du se dagspriserne på MacBook Air, 15-tommer med 256 GB SSD.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Stor skærm og lav vægt
  • Bliver ikke brændende varm ved intens brug
  • Skærmen har høj lysstyrke – kan ses i solskin
  • MagSafe-opladning (og via USB-C)
  • M2-chip leverer høj ydelse i det kompakte format
  • Lang batteritid
  • Ingen støj – ingen blæsere
  • Stik til hovedtelefoner
  • 6 højttalere – ret god lyd

Lidt at tænke over

  • MacBook Air M1 giver mere value-for-money
  • Ikke egnet til ofte brug af processor- og grafikkrævende programmer
  • Kameraet har ikke Center Stage funktion
  • Kun 2 USB-C porte
  • Høj startpris
  • Midnight-farven tiltrækker fedtede fingre

Mere til historien

Alle guld- og tinbelægninger er i MacBook Air 15-tommer hentet fra 100 procent genvendte recurser, oplyer Apple. Magneter skabes ved brug af ”sjældne jordarter” også disse materialer er baseret på fuldkommende genanvendt materiale.

Apple MacBook Air, 15 tommer (M2)
Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Rygterne svirrer om Vision Pro 2-headset

Der svirrer rygter om, at Apple arbejder på næste generation af deres Vision Pro-headset.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram