Mac Studio 2023 test | din nye powercomputer

TEST: Utroligt meget grafikydelse som speeder din arbejdsflow op. Læs min Mac Studio 2023 test her og bliv overbevist.

Mac Studio 2023
Mac Studio har en perfekt størrelse til at stå på skrivebordet (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du arbejder med lydproduktion, store grafiske projekter, skabelse af ting I 3D-miljøer eller avancerede videoprojekter, så skal du læse videre.

Apple har opgraderet Mac Studio, som er en desktopcomputer i et kompakt design, der i sit udtryk minder om en stor Mac Mini.

På den opdaterede Mac Studio er M1-chipserien opgraderet til de ultimative versioner af M2-serien.

Mac Studio 2023 fås med enten M2 Max eller M2 Ultra. Startpriserne er hhv. 18.999 og 37.999 kroner. Basiskonfigurationerne startede sidste år på 17.999 og 35.999 kroner. Vi taler derfor om en prisstigning.

Nu skal du afgøre, om det er pengene værd for dig.

Lad mig hjælpe dig på vej…. Hvis du allerede har en M1-baseret Mac Studio, er det ikke nødvendigvis en stor gevinst at opgradere.

Så vildt yder Mac Studio

Der er ingen tvivl om, at M2 Ultra-chipsettet i min testcomputer er et vanvittigt kraftigt chipset; det hidtil kraftigste chipset jeg har prøvet.

Herunder kan du se, hvordan mine testcomputere fra 2022 og 2023 har ydet. Det skal siges, at det ikke er sammenlignelige modeller, men jeg synes alligevel, det giver et meget godt indblik.

Læg især mærke til grafikydelse (OpenCL) som er i særklasse høj, hvilket betyder noget ved blandt andet videoredigering.

Jeg har sat den nye MacBook Air 15-tommer ind i tabellen, så du har en fornemmelse af forskellene, når vi bringer “bundniveauet” med en basis M2-chip ind i billede.

Alt efter hvilken type datamateriale du arbejder med, så er hastigheden fra SSD-lagerpladsen værd at lægge mærke til.

GB 1/2-coreGB OpenCLChipset
Mac Studio 20232.230/18.832125.431M2 Ultra
Mac Studio 20221.777/12.32759.301M1 Max
MacBook Air 15”2.600/9.76828.126M2

Konfigurationerne:

  • Mac Studio: M2 Max, 24‑core CPU, 76‑core GPU, 32-core Neural Engine
  • Mac Studio: M1 Max, 10-core CPU, 32-core GPU, 16-core Neural Engine
  • MacBook Air 15”: M2, 8-core CPU, 10-core GPU, 16-core Neural Engine

Black Magic disktest

Mb/sSkrivehastighedLæsehastighed
Mac Studio 20237.1505.760
Mac Studio 20225.7785.240
MacBook Air, 15”2.7562.650

Sådan oplever jeg ydelsen

Mac Studio 2023
Det er ved f.eks. videoredigering, at du mærker forskellen på en “almindelig Mac” og en Mac Studio (Foto: MereMobil.dk)

Når du starter Mac Studio op og bevæger dig rundt på nettet, installerer apps eller bruger Microsoft Outlook, Word eller Apples egne kontorapps som Pages og Numbers, vil du overhovedet ikke opdage den kraftfulde ydelse. Ved det vi kan kalde “almindeligt brug”, er der således ingen gevinst, hvis du køber en computer med et så kraftigt chipset.

Jeg redigerer videoer til min YouTube-kanal i Davinci Resolve Studio. I forbindelse med testen har jeg testet med et projekt, hvor der udover flere 4K-videospor også indgår omfattende colorgrading, skilte, overgange med forskellige plugins – inklusive plugins til lydarbejdet.

Et sådant projekt tager tid at arbejde med på både basisversionerne af M1- og M2-chipsets, men på M2 Ultra-chipsettet er der noget mere fart på. Mit projekt er cirka fire minutter langt og vil “normalt” tale omkring 45 minutter at eksportere. På Mac Studio kan jeg gøre det på et 10 minutter. Dette er en mærkbar forskel i ens arbejdsflow.

I mit produktionsniveau er dette et omfattende projekt, men der vil være andre indholdsskabere, som arbejder LANGT mere avanceret og har brug for endnu kraftigere ydelse. Det er netop derfor, at computere som denne er relevante for professionelle brugere, hvad enten vi taler om video, musik eller grafiske projekter.

FAKTA: Ifølge Apple kan Mac Studio med M2 Max chip rendere 8K i Final Cut Pro op til 3,4 gange hurtigere end en 27” iMac med Intel i9 / 10-core / Radeon Pro 5700 XT. Med M2 Ultra chip er processen 5 gange hurtigere. Med M2 Max kan computeren håndtere op til 10 samtidige streams af 8K ProRes video- op til 22 streams med M2 Ultra.

Forrygende mange porte

Der er ikke sparet på tilslutningerne i Mac Studio, men i forhold 2022-modellen er det præcis de samme muligheder, at du her får. Selve computerens ydre er nemlig genbrug og har ikke ændret sig. 

  • 2 Thunderbolt 4-porte (front)
  • 1 SDXC-kortlæser (front)
  • 4 Thunderbolt 4-porte
  • 2 USB-A porte
  • 10 Gb Ethernet-port
  • 1 HDMI-udgang
  • 1 Jackstik-port, 3.5 mm.

Vær opmærksom på, at på M2 Max konfigurationen er frontportene USB-C uden Thunderbolt 4. Her skal du op i M2 Ultra, hvis det er vigtigt for dig.

Jeg elsker de mange porte, men jeg undres over, at 3,5 mm. tilslutningen er på bagsiden og ikke forsiden, det synes jeg ville give et bedre workflow.

Blæseren er blevet stille

Noget af det mest irriterende ved Mac Studio 2022 var, at blæseren som kørte alt for meget. Selv i standby.

I den nye model kører blæseren kun, når maskinen bruges og den er utroligt stille – også mere stille end jeg husker ved sidste års model.

Jeg er meget sart overfor unødig støj. Derfor er dette en gevinst for mig. Jeg kan dog ikke dokumentere om Apple har ændret blæserens adfærd i forbindelse med softwareopdateringer, eller om de to generationer opfører sig forskelligt på hardwareniveau.

Endnu engang må jeg påpege, at Apples egne chipsets slet ikke har behov for den køling, som vi har set på Intels chipsets. Det er rart med mindre støj fra computeren, men det er også en gevinst i forhold til strømforbruget.

I gennemsnit ligger systemtemperaturen på Mac Studio 2023 på 30-35 grader, når den ikke skal lave noget. På Intel-baserede Macs nåede temperaturen snildt op på 60-70 grader ved tilsvarende brug. Denne temperaturforskel gør blandt andet behovet for læserkøling langt mindre.

FRA 4K: Da jeg testede Mac Studio 2022 arbejdede jeg kun i Full HD på mine videoprojekter. Derfor var det helt umuligt at presse maskinen. Efter jeg er gået på 4K, giver Mac Studio langt mere mening. Nu får computeren rent faktisk noget at arbejde med. For mig vil hurtigere håndtering af 4K-projekter være et argument for at bruge Mac Studio. Du kan læse se min Mac Studio-test her.

Dette skal du overveje

Når du bestiller Mac Studio, skal du ved købet beslutte, hvilken RAM- og SSD-konfiguration du ønsker.

RAM kan ikke ændres senere, da den er en del af systemchippen. SSD-lagerpladsen kan teoretisk udskiftes, da du fysisk kan fjerne SSD’en og sætte en anden i.

Desværre laver Apple en masse benspænd, der gør, at du skal være ret teknisk for at få computeren til at acceptere det nye drev. Derfor må du nøjes med den ekstra lagerplads du kan tilføje via f.eks. eksterne USB C / Thunderbolt baserede SSD-enheder.

Læs min guide til valg af eksterne SSD-medier.

Jeg synes, det er urimeligt, at Apple gør livet SÅ besværligt for kunderne, ved at indlægge softwarespærringer, når det reelt set ikke er nødvendigt.

Det skal siges, at i din nye Mac Pro kan købes opgraderingskits til SSD-lagerpladsen.

Mac Studio kan konfigureres med op til 192 GB RAM og 8 TB SSD-lagerplads.

Studio Display

Mac Studio og Studio Display

Hvis du arbejder med video og lyd (semi)professionelt, er skærmen Studio Display et interessant tilkøb. Du får en 27-tommer 5K-skærm med 12 megapixels kamera, der har Center Stage.

Center Stage er funktionen, som hele tiden fastholder dig i midten af billedet under videoopkald. Der er også tre mikrofoner, hvor der er lagt vægt på at minimere baggrundsstøj og optimere på stemmen.

På lyddelen er der blevet plads til seks højttalere med Spatial Audio og Dolby Atmos, der muliggøres af den indbyggede A13 Bionic chip.

Det vigtigste for den avancerede bruger er nok, at Studio Display understøtter referencestandarder inden for farvekalibrering, der matcher industristandarderne.

Jeg har haft Studio Display med i testkittet og det er dælme en fed monitor. Prisen på 13.999 kroner er ikke dyrt, når vi taler om skærme til semi- eller professionelt brug.

Apple har også en 6K-skærm i sortimentet, hvor de selv skriver den er til ”professionelle”. Priserne starter fra 42.999 kroner.

Jeg tillader mig at konkludere, at Studio Display er til de avancerede og krævende brugere, mens Pro Display XDR henvender sig direkte til det professionelle marked.

Konklusion: Ualmindelig fed for den rette køber

Mac Studio 2023
Mac Studio er et arbejdsredskab, som du vil sætte pris på, hvis du arbejder med f.eks. grafiske projekter og videoproduktion (Foto: MereMobil.dk)

En tømrer køber ikke sit primære værktøj i ”Biltema”. Selvom du kan finde udmærkede ting der, så kræver det bare noget andet, hvis du bruger værktøjet hver eneste dag.

Sådan er det også med Mac Studio. Den som har brug for et stabilt og hurtigt arbejdsredskab, vil kunne se meningen med at give fra 18.999 kroner og opefter for computeren. Mange vil endda kunne købe uden moms.

Jeg er glad for designet, men savner 3,5 mm. port på forsiden. Til gengæld er antallet af porte godkendt og det er perfekt, med let adgang til SD-kortlæseren. Forbedringen af blæseren er for mig også et vigtigt punkt.

Du skal selv købe mus og tastatur – her synes jeg godt Apple kunne have vedlagt et sæt, når nu prisen er, som den er.

Jeg mener, at Apple gør det unødigt besværligt at være kunde, ved ikke at gøre opgraderingen af SSD let, når nu det trods alt er relativt let at få (fysisk) adgang til maskinens SSD-chips, der endda sidder i en port – og dermed kan udskiftes – hvis ikke Apple softwareblokerede det.

Prisen… Ja!… Den er faktisk ret rimelig.

Du skal vide, at ydelsen i forhold til Mac Studio 2022 naturligvis er kraftigere i den nye, men kan du være heldig at finde 2022-modellen til en skarp pris i et restsalg eller brugt, så får du mere value-for-money. Tjek Pricerunner for en aktuel prisoversigt på Mac Studio 2022.

Læs også min test af Mac Studio 2022.

5 ud af 6 stjerner.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Vanvittig meget ydelse uanset konfiguration
  • Lavt strømforbrug og minimal varmeudvikling
  • Ingen blæserstøj – kun ved kraftig belastning
  • SD-kortlæser på fronten inkl. 2x USB-C porte
  • Både USB C med Thunderbolt 4 på bagsiden samt USA-A
  • HDMI-udgang og ethernetport
  • Kompakt design – pæn på skrivebordet

Lidt at tænke over

  • Overvej dit behov ift. RAM og SSD ved købet
  • Kan ikke opgraderes efter købet
  • 3,5 mm. Jackstik mangler på fronten
  • Måske en Mac Studio 2022 er et bedre køb?

Mere til historien

Vil du have en billig desktopcomputer, som dog stadig leverer ret kraftig ydelse, så tjek min test af Mac Mini 2022.

Mac Studio 2023
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram