Vær forberedt på mobilvarsling – sådan lyder Sirenen
Onsdag den 3. maj bliver mobilvarsling testet for første gang. Du kan her høre, hvordan det lyder, når sirenerne testes.

Det danske varslingssystem er i mange år blevet testet den første onsdag i maj måned klokken 12.00. I år er der dog noget nyt, da det nye mobilvarslingssystem bliver testet for første gang.
Foruden de almindelige sirener vil også smartphonen udsende en høj hyle-tone. Du kan høre, hvordan mobilvarslingen lyder herunder.
Når klokken slår 12.00 vil der komme en ”alarm-lyd” fra din smartphone, hvorefter der også vil dukke en tekstbesked op på din skærm. Du kan slukke for alarmen, hvis du interagerer med tekstbeskeden.
Har du ikke mulighed for at gøre det, når alarmen kommer, så tager det cirka 10 sekunder på onsdag, når testen foregår.
Du kan ikke slå ”Sirenen” fra på din smartphone, men har du en ældre mobiltelefon, så vil du måske ikke opleve, at den kommer.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
LÆS OGSÅ: S!renen kan IKKE slås fra
Har du børn, gamle forældre eller bedste forældre, så kan det også være en idé at fortælle dem, hvad der sker – inden på onsdag. Det skal dog nævnes, at ældre telefoner ikke modtager ”mobilvarslingen”.
Du kan høre politiet fortælle mere i videoen herunder, hvordan det forløber og hvordan ”mobilvarslingen” lyder.
GUIDE: Sirenen – det skal dine børn vide
Mere til historien
I 2016 kom der en ”mobilvarslings-app”, men her krævede det, at brugerne downloadede appen for at få de forskellige ”varslinger” f.eks. ved ulykker. Appen lukkede ned i 2022. Erkendelsen blev, at der skulle gøres brug af Cell Broadcast i stedet, da det prioriteres på mobilnetværkene. Skulle netværkene være overbelastet går det ikke ud over beskeder på Cell Broadcast.

