Teleselskab blokerer millionvis af svindelopkald

Hvert år blokeres millioner af opkald fra svindlere af bare ét teleselskab. Du får her fem gode råd til at undgå svindelopkald.

Telia blokerer flere millioner forsøg på telesvindel hvert eneste kvartal. Foto: Telia
Telia blokerer flere millioner forsøg på telesvindel hvert eneste kvartal. (Foto: Telia)

Telia identificerer og blokerer hvert år millioner af telefonopkald fra svindlere i hele Norden. Oftest opererer svindlerne i udlandet.

Telia blokerede sidste år mere end 2,4 millioner svindelopkald, hvor svindlere altså forsøgte at bedrage danskere via telefonen. Og i årets første kvartal 2023 var tallet 734.300 opkald.

Har du modtaget svindel-SMS fra ”Nordea”?

Svindelopkaldene kan inddeles i to kategorier – nemlig Wangiri og Spoofing.

  • Wangiri er, hvor der ringes op via en computer til et stort antal mobilnumre og efterlades ubesvarede opkald. Ringer modtageren tilbage, så overtakseres opkaldet til en meget høj minutpris og svindleren vil forsøge at holde forbindelsen åben så længe som muligt. Wangiri er et japansk begreb, som betyder ”opkald og læg på”.
  • Spoofing er svindelopkald, hvor en person udgiver sig for, at være en anden, hvilket kan være fra politiet, bank eller lignende. Her beder de modtageren om at udlevere personlige oplysninger, som bankkonto, CPR-nummer, MitID eller andet. Det kan også være, at de udgiver sig for at være fra Microsoft og påstår at modtagerens computer er ramt af virus. Her vil de så bede om mailadresse og sender oftest så link til et ”virusprogram”, der i virkeligheden blokerer adgangen til computeren. Efterfølgende vil der typisk komme krav om udbetaling af løsesum for, at computeren låses op igen.

Svindlere benytter MitID til angreb

Mange danskere har lært at være kritiske overfor denne type af opkald.

Telia registrerer markant flere forsøg på svindelopkald i Sverige og især Norge sammenlignet med i Danmark.

Selvom Telia har et system, som kan spore illegitime opringninger, så kræver det også, at mobilkunderne har sund fornuft. Derfor er der også nogle gode råd, som kan hjælpe dig mod at blive svindlet.

GUIDE: Sådan blokerer du svindelopkald på telefonen

Fem gode råd mod svidelopkald

  1. Ring ikke tilbage til et ubesvaret opkald fra et ukendt eller et internationalt nummer
    Ved du ikke af, at du venter på et opkald fra et udenlandsk nummer, så vær særlig opmærksom på disse. Det kan nemlig være svindelopkald. Opkaldene kan handle om forskellige ting, men formålet er altid det samme: At få dig til at udlevere følsom information eller give adgang til din computer. Del aldrig kredit- eller betalingskortoplysninger eller adgangskoder. Log heller ikke ind eller bekræft din identitet på din bank, medmindre du kan bekræfte, at virksomheden eller ærindet er legitimt.
  2. Vær kritisk og klik ikke på links du har fået fra ukendte afsendere
    Klik aldrig på links, medmindre du er sikker på, at afsenderen er reel og pålidelig.
  3. Brug forskellige adgangskoder og skift dem regelmæssigt
    Du skal ændre dine adgangskoder regelmæssigt og undgå fristelsen til at bruge samme adgangskode flere steder. Det bliver ekstra farligt, hvis en af siderne eller tjenesterne bliver udsat for et sikkerhedsbrud. Hvis kriminelle får adgang til dine oplysninger, risikerer du for eksempel at blive offer for identitetstyveri. En adgangskodenøgle kan hjælpe dig med at oprette komplekse adgangskoder – og husk altid at bruge to-faktor-bekræftelse, hvor det er muligt.
  4. Vær forsigtig med åbne netværk – og hvad du deler, når du bruger dem
    Pas på åbne, gratis wifi-netværk og hvilken type information, du deler, når du bruger disse. Ofte mangler de kryptering, hvilket gør det lettere for svindlere at opsnappe adgangskoder og loginoplysninger, uden at du bemærker det. Du kan evt. anvende en VPN-tjeneste, som giver dig bedre beskyttelse i åbne netværk.
  5. Download ikke apps fra andre steder end Google Play og App Store
    Svindlerne er ikke kun snedige via telefon, sms og e-mail. Svindlen bliver stadig mere raffineret med hjemmesider, der ser ægte ud. Det gælder også apps til din computer, telefon eller tablet.

Mere til historien

Vi har tidligere lavet en podcast, hvor vi så nærmere på myterne og fakta omkring svindelopkald. Den kan du høre her.

AI-robotten Daisy skal fange svindlere – se den sjove video her

Teleselskabet O2 i England har AI-robotten Daisy til at hjælpe med, at fange de mange svindlere.

(mere…)
Snart vil teleselskaberne screene indholdet af dine SMS-beskeder

Alle SMS-beskeder på mobilnetværket i Danmark skal automatisk screenes for svindel.

(mere…)
MobilePay advarer mod falske pengeanmodninger

KORT NYT: MobilePay er ude med en advarsel, da der netop nu opleves svindel med pengeanmodninger.

(mere…)
Google: Derfor skal du slå 2G fra på din telefon

Du bør deaktivere 2G-forbindelsen på din Android-telefon, hvis du vil undgå denne type SMS-svindel.

(mere…)
Cyberkriminelle går efter guldet under OL i Paris

Med 15 millioner turister ved OL i Paris, er risikoen for phishing-angreb og svindel med billetsalg og boligudlejning øget.

(mere…)
Politiet advarer om “falske-børn”

Svindlere benytter i stigende grad SMS’er, hvor de skriver “Hej mor... Jeg har fået nyt nummer”. Politiet advarer nu!

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram