Pas på svindel med din årsopgørelse: Se tidsplanen her
Inden længe kan du se, om du får penge tilbage i skat. Men pas på de falske udbetalings-mails, der florerer netop nu.

Det er den tid på året, hvor spændingen stiger: Skal du have penge tilbage, eller lyder regningen på en restskat?
Selvom de fleste ser frem til at tjekke deres NemKonto, er frigivelsen af årsopgørelsen også højsæson for it-kriminelle.
Erfaringsmæssigt vælter det ind med falske SMS’er og e-mails i de kommende dage. Svindlerne forsøger at lokke dine kortoplysninger ud af dig ved at påstå, at der venter en udbetaling.
LÆS MERE: Politiet advarer mod svindel ved overskydende skat
Du kan se din årsopgørelse fra den 23. marts 2026 og oftest er den faktisk klar til smugkig allerede et par dage før.
Traditionen tro er der en masse fup og svindel i omløb, når årsopgørelserne frigives.
Og igen i år skal du være opmærksom på det.
Husk de gyldne regler:
- Ingen udbeder sig oplysninger: Hverken Skat, din bank eller andre myndigheder vil nogensinde bede om dine kortoplysninger eller bede dig overføre penge via mail eller SMS.
- Automatisk udbetaling: Overskydende skat udbetales helt automatisk til din NemKonto. Du skal aldrig foretage dig noget aktivt for at modtage pengene.
Der er normalt lang ventetid, når årsopgørelserne frigives. Du kan derfor allerede nu tjekke denne app, som giver et oftest ret stabilt estimat på om du får penge tilbage eller ej.
Overskydende skat ventes at være tilgængeligt på ens NemKonto fra den 24. april 2026. Det kan dog i nogle tilfælde tage længere tid før pengene udbetales.
Sidste frist for at rette i årsopgørelsen er den 20. maj 2026.
De vigtige datoer i 2026
Hvis du vil undgå den værste kø på Skats hjemmeside, kan du med fordel have styr på tidslinjen:
- 23. marts: Den officielle åbning af årsopgørelsen (smugkig starter typisk et par dage før).
- 24. april: Her forventes de første udbetalinger af overskydende skat at lande på din NemKonto.
- 20. maj: Sidste frist for at rette i årsopgørelsen og tilføje fradrag (kørselsfradrag, håndværkerfradrag m.m.).
Du kan se mere om svindel vedrørende Skat her.
Mere til historien
Skattestyrelsen gjorde sidste år det mere mobilvenligt at tjekke årsopgørelserne på mobilen.

