Europæisk ”MobilePay” er på vej i år

Det forlyder at en pendant til MobilePay er på vej i løbet af i år. Tjenesten kan håndtere betalinger på tværs af lande.

Mobilen tager over for dankortet (Foto: MereMobil.dk)
Mobilen tager over for dankortet og nu er en europæisk konkurrent til MobilePay på vej (Foto: MereMobil.dk)

I slutningen af 2023 tyder det på, at The European Payments Initiative (EPI) er klar med en digital wallet, som kan overføre penge fra en konto til en anden øjeblikkeligt. Præcis som vi er vant til med MobilePay. Det skriver Computerworld.

Er det så relevant tænker du måske! Ja, det er det, da tjenesten kan overføre fra person til person uanset hvilke banker, der er involveret i transaktionen og udover grænserne i Europa.

Den nye wallet vil i slutningen af 2023 blive lanceret, men i første runde bliver det et pilotforløb, der omfatter Frankrig og Tyskland, skriver Reuters.

Bag EPI er finansselskaberne Belfius, DZ Bank, ABN Amro, Rabobank, BNP Paribas, BPCE, Credit Agricole, Deutsche Bank og Societe Generale.

Over tid bliver tjenesten udvidet til de flere europæiske lande. Der er pt. ingen forlydender om, hvornår vi kan se frem til løsningen herhjemme.

EPI vil også gøre det muligt at betale online og i butikker, ligesom vi kender det fra MobilePay.

Udover MobilePay eksisterer der andre “person-til-person”-betalingssystemer. I USA kan Apple-brugere således overføre penge i iMessage via Apple Pay Cash. Tjenesten blev annonceret i 2017.

LÆS OGSÅ: MobilePay indfører måske brugerbetaling

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

EPI har netop oplyst, at de har planer om at købe det hollandske betalingsselskab Currence iDeal og PQI fra Luxemburg, som leverer betalingsservices til Currence iDeal.

Læs kommentaren og deltag i debatten
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste