Simpel og effektiv mødehøjttaler – tæt på Poly Sync 10

VIDEO: Hør hvordan Poly Sync 10 lyder og kom tæt på en billig mødehøjttaler, der virker ud af æsken med ét stik.

Poly Sync 10 er på overfladen et simpelt produkt med få knapper. Der er ingen Bluetooth og tilslutningen til computeren foregår derfor med et USB-kabel.

Denne lille mødehøjttaler løfter lydkvaliteten på dine onlinemøder markant – og prisen i markedet er kun omkring 500 kroner.

De arbejdscomputere mange får udleveret, har ofte ikke særligt gode højttalere og mikrofoner. Når en sådan computer bruges på onlinemøder, ender det med, at mange mentalt stempler ud af mødet på grund af dårlig lyd.

Hvis den indbyggede blæser i computeren starter, så går det helt galt.

Ulempen ved den indbyggede mikrofon i computeren er desuden, at den er retningsbestemt. Dem som sidder bagved computeren eller ved siderne, vil gå dårligere igennem. Mødehøjttaleren opfanger derimod lyd fra alle retninger.

I ovenstående video kan du komme tæt på den billige mødehøjttaler og høre hvordan Poly Sync 10 lyder.

Ét stik så er der god lyd

Fordelen ved Poly Sync 10, udover en forbedret lydkvalitet, er tilslutningen. Sæt stikket i computeren hvorefter den er klar i mødeplatforme som Microsoft Teams, Cisco WebEx, Google Meet, Zoom og alle andre.

Kablet gør, at du ikke skal bøvle med IT-nøderi. Det virker ud af æsken.

Der medfølger tilslutning til USB-A og USB-C. Poly Sync 10 fungerer med Windows og Mac.

Virker også på iPad

Har du en iPad med USB-stik, kan du også bruge Poly Sync 10 i f.eks. Microsoft Teams. Jeg har endda haft med med at tilslutte Sync 10 til Google Pixel 7 Pro. I appen ”Lydoptager” kan Poly Sync 10 vælges som input/output-device.

Poly Sync 10 egner sig til små mødelokaler med 1-3 deltagere som det maksimale. Som en opgradering af hjemmekontoret vil denne mødehøjttaler også være oplagt.

Den optimale lyd opnås inden for maksimalt halvanden meters afstand til højttaleren. Der skal være forholdsvis ro fra omgivelserne, da mikrofonerne ikke har støjreduktion eller ”acoustic fence”.

Jeg har set Poly Sync 10 til lige under 500 kroner, men priserne ligger typisk på mellem 500-600 kroner – inkl. moms. Det er langt under den vejledede pris.

Hvis du har brug for en mødehøjttaler, der kan tilsluttes trådløst, så læs min test af storesøsteren Poly Sync 20. Vil du kombinere endnu bedre lyd med et bedre webcam så tjek også anmeldelsen af Poly Sync 15.

Mere til historien

På fronten har Sync 10 knapper til lydstyrke samt mute-funktion og ”Teams-knap”.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Apple Watch Series 12 test: Endelig er strømforbandelsen brudt

TEST: Apple Watch Series 12 byder på et velkendt og lidt kedeligt design, mens de store AI-nyheder mangler i Danmark. Til gengæld er batteritiden endelig blevet god.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Efter flere års rygter er Apple HomeView endelig officiel. Den kombinerer skærm, højttaler, Siri og smart home-styring – men produktet lanceres ikke i Danmark.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram