Galaxy Watch5-serien har lang strømtid og forbedret holdbarhed

Samsung Galaxy Watch5 og Galaxy Watch5 Pro skal ikke oplades hele tiden. Samsung har også fokuseret på holdbarheden.

Samsung Galaxy Watch5 og Watch5 Pro
Samsung Galaxy Watch5 Pro og Galaxy Watch5 (Foto: MereMobil.dk)

Samsung storsælger ikke fra deres smartwatch-serie, sammenlignet med Apple Watch, men årets nye ure er alligevel værd at lægge mærke til, hvis det er holdbarhed og lang batteritid, der er vigtigt for en.

Begge ure har Sapphire Crystal Glass på fronten – promodellen endda en endnu stærkere version. Glassene gør urene bedre til at modstå stød.

Derudover er de beskyttet mod støv og vand i en grad, så de (ifølge Samsung) opfylder det amerikanske militærs krav til holdbarhed inden for standarden IP68. Det betyder, at urene også er beskyttet mod stød, vibrationer og temperaturudsving.

LÆS OGSÅ: Smartwatch-markedet ledes fortsat af Apple

Lang driftstid på en opladning

Samsung Galaxy Watch5
Samsung Galaxy Watch5 kan oplades til 80 procents kapacitet på 45 minutter (Foto: MereMobil.dk)

Promodellen er den, som imponerer mest på batteritiden. Hvis ikke Galaxy Watch5 Pro benyttes intenst, kan du komme i nærheden af 80 timers driftstid. Bruger du det meget og har GPS’en tændt hele tiden, skal du forvente omkring 20-24 timers drift.

På Galaxy Watch5 siger specifikationerne op til 40 timer ved normalt brug.

Watch5 kan oplades til 80 procents kapacitet på tre kvarter. Opladetiden oplyses til at være 27 procent hurtigere end på Galaxy Watch4. Promodellen kommer også med trådløs hurtigopladning.

Træning og sundere livsstil

Du får adgang til 90 fitness- og træningsprogrammer. På Galaxy Watch5 Pro kan du tilmed følge iltoptaget i realtid, mens du træner.

Softwaren giver desuden indsigt i, hvordan kroppen udvikler sig som følge af en aktiv livsstil. Der måles på muskler, fedt og skelet.

Begge ure har en ’søvncoach’, som tracker din søvn og laver statistik over dyb søvn og REM-søvn. Du får løbende forslag til, hvordan søvnvanerne kan forbedres.

Ligner et rigtigt ur

Samsung Galaxy Watch5 Pro
Samsung Galaxy Watch5 Pro med og uden den nye ekstrabeskyttelse, der ses på uret til højre (Foto: MereMobil.dk)

Galaxy Watch5-seriens største fordel er, at de ligner rigtige ure og ikke gadgets som f.eks. jeg synes Apple Watch gør.

Tager du promodellen får du tilmeld en urkasse i titanium. Det er ret lækkert. Der er også kommet en ny rem med en ret cool lukkemekanisme.

Naturligvis kan du som på andre smartwatches vælge blandt en lang række Watch Faces, så uret viser det, som præcis du har brug for, når du løfter armen.

Samsung Galaxy Watch5 fås i 40 og 44mm versioner mens Galaxy Watch5 Pro har en størrelse på 45mm.

Du må nøjes med farverne Black og Gray på Galaxy Watch5 Pro, mens Watch5 kan fås i spændende varianter som Graphite, Pink Gold, Silver og Sapphire alt efter hvilken størrelsen du vælger.

LÆS OGSÅ: Alle detaljerne om Galaxy Z Fold4 og Galaxy Z Flip4

Det koster Samsung Galaxy Watch-serien

Alle ure kommer med 1,5 GB RAM og 16 GB lagerplads.

  • Samsung Galaxy Watch5, 40mm, Bluetooth og Wi-Fi: 2.299 kroner
  • Samsung Galaxy Watch5, 40 mm, 4G (eSIM): 2.699 kroner
  • Samsung Galaxy Watch5, 44mm, Bluetooth og Wi-Fi: 2.499 kroner
  • Samsung Galaxy Watch5, 44 mm, 4G (eSIM): 2.899 kroner
  • Samsung Galaxy Watch5 Pro, 45 mm, Bluetooth og Wi-Fi: 3.499 kroner
  • Samsung Galaxy Watch5 Pro, 45 mm, 4G (eSIM): 3.999 kroner

Alle ure er baseret på styresystemet Wear OS fra Google med Samsungs One UI-brugerflade. Ingen af urene kan anvendes sammen med iPhone (iOS), men fungerer på alle Android-telefoner.

Samsung Galaxy Watch-serien kan købes i Danmark fra 26. august 2022. Forsalget er i gang.

ANMELDELSE: Withings er et anderledes smartwatch

Mere til historien

Galaxy Watch5-serien fås også i 4G-versioner med eSIM, så man kan tage på løbe- eller cykeltur og lade telefonen ligge i bilen. Med eSIM og abonnement kan der besvares opkald og modtages beskeder på uret, selvom telefonen er uden for rækkevidde.

En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
OnePlus Watch 3 på vej

RYGTE: OnePlus Watch 3 rygtes på vej og måske endda tidligere end først ventet.

(mere…)
Apple holder fast – Samsung falder tilbage

USA: Apples dominans på det amerikanske smartphonemarked fortsætter.

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram