Billigere Netflix-abonnement med reklamer på vej

Du kan snart få et billigere Netflix-abonnement end de eksisterende, hvis du kan leve med, at der kommer reklamer.

Netflix-streaming
Netflix er angiveligt på vej med et billigere abonnement, hvor brugerne vil få vist reklamer. (Foto: John-Mark)

Du kan inden årets udgang få et billigere Netflix-abonnement, som er reklamefinansieret. Sådan skriver New York Times, der har set et notat, som Netflix har sendt til deres medarbejdere.

I dette notat oplyser Netflix, at de forventer at de i fjerde kvartal i år forventer, at lancere et nyt reklamefinansieret abonnement.

Netflix har ellers i mange år været modsatter af ”reklameblokke”, som kan forstyrre brugernes oplevelse, når de ser en film eller serie.

Netflix vil gøre op med konto-deling

Modstander af reklamer – men mister kuner

Nyheden om det kommende reklamebaserede abonnement har floreret på rygtebørsen, samt efter fremlæggelsen af det seneste kvartalsregnskab, hvor Netflix selv fortalte om det.

– ”Folk som har fulgt Netflix ved, at jeg har været modstander af kompleksitet og reklamer, men en stor fan af den enkelthed, som abonnementsmodellen er udtryk for,” sagde selskabets stifter og topchef, Reed Hastings, til amerikanske CNBC.

Der er ingen forlydender om, hvorvidt reklamerne vil være undervejs i en TV-serie eller film – og eventuelt hvor mange og hvor ofte.

Netflix har for første gang i 10 år oplevet en nedgang i abonnenter. Forventningen til første kvartal 2022 var egentlig 2,5 millioner nye abonnenter, men i stedet er det gået tilbage med 200.000 abonnenter. I forhold til, at forventningen var en større fremgang, så må det siges at være slemt.

Netflix mister abonnenter for første gang i over 10 år

Betaling for deling af abonnementer

Som vi også tidligere har skrevet, så arbejder Netflix også på at lave en opstramning af, at nogle brugere deler adgangskoder med andre udenfor husstanden.

I notatet til medarbejderne står der også, at de nye regler for deling af adgangskoder vil blive lanceret senere, hvor brugerbetaling i forbindelse med deling indgår. Netflix vil nemlig ikke helt fjerne muligheden for, at familie og venner kan dele Netflix-abonnement med hinanden.

– ”Så hvis du har en søster, der bor i en anden by og vil dele Netflix-abonnement med hinanden, så er det glimrende. Vi forsøger ikke at lukke ned for at I kan dele et abonnement, men vil gerne, at du skal betale lidt mere, hvis du ønsker at dele med hende,” sagde Netflix driftsdirektør Greg Peters, da Netflix fremlagde kvartalsregnskabet.

Det ville også være dumt, at lukke muligheden helt ned for deling af abonnementer, da det tidligere har været fremme at det var omkring hvert tredje abonnement, som blev brugt af flere.

En tredjedel af alle Netflix-konti bruges af flere

Mere til historien

Mens Netflix har mistet abonnenter, så har konkurrenten HBO Max fået flere nye abonnenter til deres tjeneste.

YouTube lader dig snart være din egen algoritme

Snart kan du være din egen algoritme, når det gælder video-feedet og de videoer, som du får tilbudt.

(mere…)
Spotify-badge udvides til podcast

Spotify har udvidet brugen af deres "menneske-badge" til også at gælde podcasts.

(mere…)
Irriterende fejl i Spotify: Apple CarPlay viser forkert info

Efter en nylig opdatering melder flere bilister om fejl i Spotify via Apple CarPlay. Musikken spiller, men sangtitler og albumcovers matcher ikke det, du hører. Spotify har nu bekræftet, at de undersøger sagen.

(mere…)
Apple TV og Disney+ flytter ind hos TV 2 Play

Nu kan du samle tre store streamingtjenester ét sted. TV 2 Play har netop åbnet for, at abonnenter kan tilkøbe Apple TV og Disney+ direkte i deres tv-pakke. Se hvad det betyder for din månedlige regning her.

(mere…)
TV 2 Play smækker kassen i: Slut med at dele dit login

Streaming-festen er forbi. TV 2 Play indfører nu faste "husstande" for at stoppe deling af abonnementer med venner og familie. Læs her, hvordan de fanger dig, og hvad det betyder for dit abonnement.

(mere…)
Netflix hæver prisen

Nu gik den ikke længere for danske brugere. Netflix har nemlig varslet prisstigninger på deres tjeneste.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram