YouSee sender stor regning videre til en million kunder

Prisen på rettighederne til at sende sportsbegivenheder får endnu en tv-udbyder til at hæve priserne.

YouSee butik i Odense
Endnu engang skal tv-kunderne hos Yousee til lommerne (Foto: MereMobil.dk)

De mange penge i sportens verden skal hentes ét sted, og det er hos slutbrugerne.

For en måned siden hævede TV 2 priserne – igen – på sportsprodukterne i TV 2 Play for de eksisterende kunder. Nu er det Yousee, som blandt andet bruger rettighederne til at sende tv fra sportsbegivenheder som løftestang til prisstigninger for i omegnen af en million tv-kunder.

– “Vi kan bekræfte, at alle vores tv-løsninger vil stige i pris fra 1. januar 2022. Langt størstedelen af vores tv-kunder – omkring 80 procent – vil opleve prisstigninger på mellem 10 og 40 kroner”, skriver Christian Morgan, direktør for YouSee, til B.T. i et svar på mail.

Sport koster

Han bekræfter, at det ikke mindst er rettighederne til sportsbegivenheder, som presser prisen op.  

– “Ikke mindst rettighederne til en række populære sportsbegivenheder er steget med flere hundrede procent”, skriver Christian Morgan til B.T.

Ud over stigende priser står kunderne også over for ændringer i sammensætningen af tv-pakkerne.

Helt præcist hvilke ændringer, der sker, er endnu uvist, men Yousee bekræfter at TV 2 News flyttes til grundpakken, og at der kommer nyt indhold i bland selv-delen – eksempelvis bliver HBO Nordic snart lavet om til HBO MAX, skriver B.T.

Først den ene, så den anden

Tidligere på året steg prisen på Viaplays pakker. Blandt andet steg Viaplay Total-pakken markant.

Viaplay Total indeholder film, serier og sport, og her var stigningen på intet mindre end 110 kroner fra 339 kroner til 449 kroner. Det er en prisstigning på 1.320 kroner om året.

Samtidig blev Viaplays sportspakke ligeledes sat op med 110 kroner fra 309 kroner til 419 kroner for eksisterende kunder, mens den ikke længere tilbydes nye kunder.

Kigger man på sportsindhold og TV 2, så er TV 2 Play med sport steget intet mindre end 60 kroner siden TV 2 i 2020 flyttede sportsindholdet. 

I 2020 steg pakken med 40 kroner, i januar i år kom der en prisstigning på 10 kroner og med den seneste stigning, som træder i kraft i oktober, er der lagt endnu 10 kroner oven i – og det er vel at mærke for de eksisterende kunder.

Nye kunder betaler allerede 169 kroner for “Favorit + Sport med reklamer ” og 199 kroner for “Favorit + Sport uden reklamer” om måneden.

Ligger som man har redt

Hvis man er lidt frisk kan man sige, at tv-seerne ligger som de redt, når det kommer til snigende prisstigninger.

Stille og roligt vælger flere og flere danskere nemlig streaming til og det klassiske tv-signal fra.

Således viser de seneste tal fra Kantar Gallup, at 26 procent af danskerne helt har droppet det klassiske tv-signal.

Samtidig viser tal fra DR Medieforskning, at 80 procent af danskerne streamer videoindhold på ugentlig basis. Det tal var i 2017 på 45 procent.

Mere til historien

Yousee er landets største tv-udbyder, men ifølge Mediawatch viste regnskabet for andet kvartal i år et fald i antallet af tv-kunder på 7.000. Kundebasen tæller nu 1.006.000 tv-kunder, og det er intet mindre end 208.000 færre kunder i forhold til andet kvartal 2019.

Norlys følger trop: Tv-pakker bliver dyrere efter nytår

Hit med pengene ellers kan du ikke være med længere.

(mere…)
Samsung mellempris-tvskærme i efteråret 2024

OVERBLIK: Her er Samsungs nye skærme i den mere prisvenlige kategori.

(mere…)
Måske vil Android TV-opdateringen komme hvert andet år

Android TV er ikke lige så højt prioriteret som Android på smartphones. Det kan ende med, at opdateringerne ikke længere vil komme årligt.

(mere…)
Nedtælling: DRTV er snart lukket land uden login

1,7 millioner danskere har oprettet et login på DRTV. Potentialet er væsentlig højere.

(mere…)
YouSee hæver priserne igen – 900.000 husstande rammes

Tv og nogle bredbåndsabonnementer bliver dyrere. Ja selv fastnetprisen forøges hos YouSee.

(mere…)
Forstå YouSee-sagen

Hvis du har fulgt med i nyhederne de sidste par dage, har du sikkert også hørt om konflikten mellem YouSee og Copydan.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram