WhatsApp får kæmpe GDPR-bøde
KORT NYT: WhatsApp har overtrådt GDPR og fået den næststørste GDPR-bøde nogensinde.
WhatsApp, som er ejet af Facebook, har indkasseret den andenstørste GDPR-bøde, der er givet i EU. Det skriver BBC.
Den irske datatilsynsmyndighed oplyser, at WhatsApp har overtrådt GDPR og derfor skal betale en bøde på hele 225 millioner euro, hvilket svarer til 1,6 milliarder danske kroner.
WhatsApp er lukket på gamle smartphones
Det tyder indtil videre ikke på, at WhatsApp har tænkt sig at godkende og betale bøden. Facebook har meldt ud, at de er uenige i afgørelse og bødens størrelse.
Det skal også siges, at bøden vedrører en undersøgelse, der startede tilbage i 2018. Den skulle afgøre om selskabet har været gennemsigtig nok i forhold til, hvordan de håndterer oplysninger. Disse politikker er løbende blevet ændret og opdateret.
-“Vi har arbejdet for at sikre, at de oplysninger, vi giver, er gennemsigtige og omfattende og vil fortsætte med at gøre det. Vi er uenige i beslutningen i dag vedrørende den gennemsigtighed, vi gav i 2018, og sanktionerne er helt uforholdsmæssige,” lyder det i erklæring fra WhatsApp.
BAGGRUND: Hvad er WhatsApp?
Mere til historien
Den hidtil største bøde for brud på GDPR er givet til Amazon. De er af Luxemburgs datatilsyn sat til at betale 746 millioner euro, hvilket svarer til omkring 5,5 milliarder kroner. Amazon har dog appelleret.