Sony gør noget for musikken på Xperia 1 III

”Lyt til musik, som den bør høres”, siger Sony. Det ser ud til, Sony er gået hele vejen, for at give lytteren en bedre musikoplevelse på Xperia 1 III.

Sony Xperia 1 III med Sony WH-1000XM4
Sony Xperia 1 III kan bruges trådløst sammen med Sony WH-1000XM4, der udnytter de lydteknologier telefonen kommer med (Foto: MereMobil.dk)

Jeg har tidligere skrevet om gaming på Sonys nyeste flagskib, hvor jeg også kort berørte lydsiden, men der er meget mere at fortælle om lyden, end jeg kom ind på i min første historie.

Hvor det førhen var et krav, at man tilsluttede et par gode høretelefoner for at opnå tilfredsstillende lyd på smartphonen, har Sony udstyret Xperia 1 III med 40 procent kraftigere frontvendte ”full-stage” stereohøjttalere.

Full-stage højttalerne muliggør, hvad Sony har døbt 360 Reality Audio. En lytteoplevelse der bedst kan beskrives som, hvis du selv var til en livekoncert og rigtigt kan fordybe dig i lyden.

Du kan komme dybere ned i 360 Reality Audio i en anden artikel, da vores redaktør, John G., har tidligere testet 360 Reality Audio i et headset.

Det gamle stik kan stadig noget

Vil du ikke forstyrre omverdenen, mens du fordyber dig i musikken, har du muligheden for at tilslutte dine yndlingshørebøffer til telefonens 3,5 mm jackstik. En egenskab der bliver sværere og sværere at finde på topmodellerne.

For at gøre brug af 360 Reality Audio skal du være indehaver af et Deezer, Nugs.net eller Tidal-abonnement. 360 Reality Audio kan lyttes med alle typer af hovedtelefoner.

Er du ikke 360-lyden, har Sony dog en anden mulighed for at opnå den rummelige lyd.

Under lydindstillinger på din Xperia kan du nemlig slå den nye 360 Spatial Sound til, der upmixer både komprimerede filer og 2-kanals stereospor til den rummelige 360 graders lyd i realtid. Og så virker det både på streamingtjenester og lokale filer.

Husk et headset med LDAC

Er du ligeglad med rummelig 360 grader lyd og bare vil have lækker stereolyd i høj kvalitet, kan du glæde dig over DSEE Ultimate, der bruger AI (kunstig intelligens, red.) til at forbedre lydfrekvensen og det dynamiske frekvensområde.

Her skal du dog være opmærksom på, at hvis du bruger trådløse høretelefoner, skal de understøtte LDAC. Det gør eksempelvis Sonys eget premiumheadset Sony WH-1000XM4 (anmeldelse).

Så der er for alvor lagt kakkelovnen til en lækker lytteoplevelse på Sony Xperia 1 III. Det minder mig lidt om de gode gamle dage med Walkman-serien. Jeg synes det er fedt, at der stadig er producenter, som omfavner lydoplevelsen.

Du kan læse vores store anmeldelse af Xperia 1 III her.

Mere til historien

Transportabel lyd er ikke noget nyt for Sony, der kom med deres første Walkman helt tilbage i 1979. Læs vores retro-tilbageblik på Walkman her.

Legendarisk studie-hovedtelefon får nyt liv

Arbejder du med lyd, så er et headset fra Beyerdynamic et must! Nu er DT 770 Pro blevet opdateret.

(mere…)
Ingen danske butikker vil forhandle ny Sony-topmodel

Sony har foretaget en drastisk ændring. Sony Xperia 1 VII bliver ikke tilgængelig i de danske butikker.

(mere…)
Sony Xperia 1 VII har Walkman-lyd og AI-kamera

Den nye topmodel fra Sony er nu lanceret. Der bruges AI i kammerat til bl.a. video og så har telefonen elementer fra Walkman, skriver Sony.

(mere…)
Følg med live: Sony lancerer Xperia 1 VII i morgen

Sony er klar med eventen for lanceringen af deres nye flagskib, som offentliggøres tirsdag. Følg med her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VII er lækket i alle farver 

Sony lancerer nu deres næste flagskib. Allerede nu er telefonen lækket i alle farver. 

(mere…)
Sony WH-1000XM6 afsløret med pris og specifikationer

En produktannonce på Amazon afslører flere detaljer om det kommende Sony WH-1000XM6-headset.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram