Sony Xperia 1 III er oplagt til gaming

GAMERMOBIL? Sonys nyeste flagskib har rettet sigtekornet mod gaming-segmentet. Læs om gaming på Xperia 1 III her.

Sony Xperia 1 III gaming
Sony Xperia 1 III har ingen spilknapper på kanterne og kan derfor være et godt valg til den som elsker mobilspil, men som også vil have en god smartphone uden for meget staffage (Foto: MereMobil.dk)

Vi ser flere og flere telefoner med speciale i gaming, men kunne Sonys Xperia 1 III være et bedre valg for forbrugeren, som ønsker en mere anonym telefon, hvor der ikke er spilknapper på kanter og i hjørner eller staffage som lys på bagsiden, der råber ”jeg er en spilmobil” til opgivelserne?

Ser vi på Qualcomm Snapdragon 888 processoren, de 12 GB RAM og 256 GB lagerplads med understøttelse af microSD-kort, er det i hvert fald ikke hastighed og plads, at du kommer til at mangle på denne mobil.

Det visuelle er jo en stor del af spil og det kan opleves gennem en 6,5 tommer stor OLED-skærm i 21:9 format med 4K-opløsning og op til 120 Hz opdateringshastighed. Så billedet er helt klart, når der skal plaffes fjender ned i Call Of Duty: Mobile.

Scanner overfladen 240 gange i sekundet

Sony Xperia 1 III gaming
Sony Xperia 1 III har en særlig equalizer, der kun er tilgængelig i gaming-mode (Foto: MereMobil.dk)

Det stopper ikke her. Sony har hvad de kalder 240 Hz Motion Blur Reduction. En teknologi der scanner skærmens touchoverflade 240 gange i sekundet og hjælper til at opfatte din berøring i samme øjeblik den sker.

I en helt anden retning har du også mulighed for at blokere tryk i de to nederste hjørner af skærmen. Således fejltryk undgås i kampens hede.

Et andet vigtigt element er lyden, der håndteres af to frontvendte højtalere. Og for at du får den helt rigtige lyd, er der en særlig equalizer til brug i spil. Man kan på den måde, ifølge Sony, for eksempel skrue op for de lave frekvenser og gøre lyden af fodtrin mere tydelig.

Se dit fede kill igen og igen

Når du så har vundet dit første game og skal vise hvor god du er, kan du selvfølgelig tage et screenshot.

Du kan også benytte dig af den nye feature R.T.-registrering (Rewind time record), der hele tiden optager de sidste 30 sekunder af dit spil.

Så kan du altid gå tilbage og nyde dit vindende headshot eller fantastiske overhaling lige før målstregen.

LÆS OGSÅ: Sony har gjort noget for musikken på Xperia 1 III

Brug en ekstern controller

Hører du til dem, som ikke bryder sig om styring via en skærm, har du stadig muligheden for at tilslutte Sonys egen DUALSHOCK 4 controller. Det er dog ikke alle spil der understøtter denne.

Er du til telefon-gaming på den helt store klinge, men stadig gerne vil have en af markedets bedste kameraoplevelser og lidt mindre støj rent designmæssigt, er Xperia 1 III et rigtigt godt bud. Kræfterne og den visuelle oplevelse er der i hvert fald nok af.

Sony Xperia 1 III er også en ret fed ”almindelig” smartphone. Du kan læse vores store anmeldelse af Xperia 1 III her samt høre anmeldelsen herunder.

LÆS OGSÅ: Sådan opleves kameraet i Sony Xperia 1 III

https://open.spotify.com/episode/6lzGGZpk0mj9diatvKVi4s?si=rv4UL30LSmGjKw7bIn5XAw&dl_branch=1
Hør John G’s episode om Sony Xperia 1 III

Mere til historien

Du kan med Sonys Remote Play spille dine PlayStation-spil direkte på din telefon, tablet eller computer. Det virker desværre kun på dit hjemmenetværk.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sonys Walkman-hovedtelefoner fra 1979 genopstår

Sony MDR-3R kombinerer det klassiske Walkman-design med USB-C, mikrofon og betjening på kablet. Den danske pris starter ved 449 kroner.

(mere…)
Hvorfor er GTA 6 så hypet?

GTA 6 kan blive en af historiens største spillanceringer. Jeg forklarer, hvorfor 13 års ventetid, enorm frihed og rekordstore forventninger har skabt hypen.

(mere…)
Sony Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII får Android 17-opdatering

Sony er klar med Android 17-opdateringen til flere telefoner, men en telefon mangler stadig.

(mere…)
PlayStation 5 bliver revet væk op til GTA 6-lanceringen

I øjeblikket går salget af PlayStation 5 som varmt brød. Faktisk går det så stærkt, at Black Friday og Julesalget kan være med tomme hylder.

(mere…)
GTA 6 støvsuger markedet for nye udgivelser

Spil-udviklere er yderst tilbageholdende med lancering af nye spil. Frygten er ganske klar: GTA 6.

(mere…)
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram