Sony Xperia 1 III test | It’s a Sony!

TEST: Alt det du elsker ved Sony! Xperia 1 III er en dyr – men stabil smartphone. Læs anmeldelsen her.

Sony Xperia 1 III test
Xperia 1 III er en Sony med alt det gode, som det indebærer. Dette er en telefon du kan have i mange år frem (Foto: MereMobil.dk)

Sony gør tingene på sin egen måde. Det er i høj grad det indtryk, at jeg står tilbage med efter testen af Xperia 1 III, der er Sony-topmodellen for denne sæson.

Xperia 1 III er mobiltelefonen du køber, hvis du vil have en stabil smartphone uden en masse fancy bimle-bamle-detaljer i softwaren, som man alligevel ikke bruger. Kedeligt? Nej! Jeg foretrækker stabiliteten, som Sony her tilbyder.

Her kan du se specifikationerne for den udgave af Xperia 1 III, som jeg har testet.

Specifikationer: Sony Xperia 1 III

  • Skærm: 6,5 tommer HDR OLED, Gorilla Glass 6
  • Opløsning: 4K (21:9 format)
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 888
  • 5G: Ja
  • RAM: 12 GB
  • Hukommelse: 256 GB
  • Udvidelse af hukommelse: Ja. Op til 1 TB
  • Dual-SIM: Ja
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Opladning: USB Type-C stik. 30 watt oplader medfølger
  • Trådløs opladning: Ja
  • Kamera 1: 12 megapixels, 24 mm, f/1.7
  • Kamera 2: 12 megapixels, 70 mm, f/2.3, telefoto
  • Kamera 3: 12 megapixels, 16 mm, f/2.2, ultra vidvinkel
  • 3D iTOF afstandssensor
  • Frontkamera: 8 megapixels, f/2.0
  • Størrelse: 165 x 71 x 8.2 mm.
  • Vægt: 186 gram
  • Fingeraftrykslæser: På siden
  • Forbindelser: Bluetooth, Wi-Fi, GPS
  • Stik: 3.5 mm. jackstik med DSEE Ultimate
  • IP65/68
  • Platform: Android 11

Kameraet føles som et kamera

Sony har beholdt deres unikke to-punkts kameraudløser. Halvt ned fokuserer. Helt i bund skyder billedet. Selvom det normalt ikke er et problem at trykke på skærmen, så er den fysiske knap en stor gevinst.

Tidligere har Sony på topmodellerne kørt med to kamera-apps; en standard app som på andre telefoner samt en selvstændig app med alle de avancerede funktioner.

I Xperia 1 III er det hele nu samlet i én app, hvilket er en rigtig god idé fordi det er let at skifte mellem kameraets mange softwarebaserede muligheder.

Basic-funktionen minder om andre smartphone-kameraer mens Auto ligner autotilstand på et kompaktkamera, men let adgang til flere indstillinger. Herefter kommer de mere avancerede tilstande, der trækker spor fra Alpha-kameraserien.

Nogle anmeldere har klaget over billederne, der kaldes for kedelige – sammenlignet med andre smartphones. Det er jeg uenig i. Grunden er, at smartphone-billeder tit er overdrevne i deres farveudtryk, men dette problem lider Xperia 1 III ikke af.

Det bedste ved kameraet er, at det hurtigt får billedet i kassen og er klar til det næste motiv.

Når du tager billeder, hvor der både er lyse og mørke områder, formår kameraet at balancere de to lysforhold uden steder i billedet der enten er over- eller underbelyst.

Som på de andre topmodeller, har denne også Cinema Pro, der giver helt unikke optagemuligheder i videodelen. Jeg har tidligere lavet en video, hvor jeg forsøger mig med Cinema Pro. Du kan se den herunder. Siden optagelsen af videoen har Cinema Pro fået flere funktioner, er blevet mere intutitiv og lettere at anvende, men appen kræver stadig, at du planlægger dit optageforløb.

Billeder taget med Sony Xperia 1 III

Video optaget med Cinema Pro

Vild skærm men til ingen nytte

OLED-skærmpanelet har en maksimal opløsning på 3.840 x 1.644 pixels (4K). Den maksimale opdateringshastighed er 120 Hz. Sony har altså verdens første 4K 120 Hz OLED-panel i en smartphone.

Min oplevelse er dog, at 4K-opløsningen i en smartphoneskærm ikke giver mening. Desuden går opdateringshastigheden ned fra 120 til 60 Hz, når 4K-aktiveres, hvilket sker via den såkaldte Forfatter-tilstand (Creator Mode). Ved dagligt brug kører telefonen således ikke 4K som standard.

Lysstyrken oplever jeg, som et problem, når solen hamrer ned fra en skyfri himmel. I autotilstand når skærmen kun op til 620 nits, hvilket er betydeligt mindre end hvad vi ser på Samsung Galaxy S21 Ultra (1023), OnePlus 9 Pro (871) eller iPhone 12 Pro Max (822). Målingerne af lysstyrken er foretaget af GSMArena.

Billedet på skærmen er generelt flot og der er ikke på nogen måde tilføjet digitale superkræfter, som kan give et unaturligt udseende på grafikken, men 4K er stadig ikke noget, som jeg ville vælge en smartphone på baggrund af.

Kraftig varmeudvikling påvirker ydelsen

Qualcomm Snapdragon 888 processoren leverer en høj ydelse, men den er også ansvarlig for en meget høj varmeudvikling. Selv uden hård belastning synes jeg telefonen kan blive ubehagelig varm.

En processor der udvikler meget varme, betyder også, at der kan opstå såkaldt throttling. Det er et udtryk, der beskriver, at en processor nedsætter ydelsen for at beskytte hardwaren.

Throttling ses desværre på Xperia 1 III. Efter 10 minutters kraftig ydelse dokumenteres et drop i ydelserne med jævne mellemrum. Når jeg kører den samme test på Xiaomi Mi 11 Ultra, ligeledes med Snapdragon 888, ses ikke i nærheden af den samme throttling

Det skal siges, at ved dagligt brug opleves ikke ydelsesproblemer som hak i grafikken eller en sløv telefon. Alt er helt flydende og lækkert.

Herunder kan du se benchmarkmålingerne op mod andre telefoner, der er baseret på Qualcomm Snapdragon 888.

 Antutu3D Mark, Wild LifeGB 1/2 coreGB OpenCL
Sony Xperia 1 III687.7555.7561.130/3.6804.695
Xiaomi Mi 11 Ultra780.7415.6171.111/2.8164.631
ASUS Rog Phone 5737.9355.8041.131/3.7424.717
OnePlus 9 Pro677.8455.1901.101/3.3874.539

Kan køre længe på en opladning

Hvis jeg bruger telefonen hjemme hos os selv, hvor dækningen er god og hvor Xperia 1 III ikke skal skifte mobilmast hele tiden, så har jeg kunne køre 40 timer uden opladning (ved normalt til intens brug). Når jeg bevæger mig rundt, klarer telefonen omkring et døgns tid.

Alt i alt oplever jeg en batteriperformance, som minder ret meget om hvad jeg ellers ser på andre telefoner. Det er stadig noget med at oplade om natten, så den er klar om morgenen.

Trådløs opladning er muligt, men det synes jeg fungerer elendigt. I min bil skal telefonen sættes med kirurgisk præcision på opladepladen, før mobilen registrer opladeren og så er det ikke engang sikkert, at det virker ordentligt. Sony oplyser i forbindelse med testen, at min oplevelse ikke er noget de generelt genkender fra produkterne.

Den kablede opladning virker derimod fint. Her kan du oplade fra 0-55 procent på en halv time, når du benytter den medfølgende oplader. I forhold til andre telefoner, er dette ret gennemsnitligt.

Jeg har kørt med 120 Hz-funktionen aktiveret i hele testperioden. Du vil sandsynligvis kunne trække længere batteritid ud af mobilen, ved at sætte telefonens skærmopdatering til 60 Hz.

GAMING: Tæt på gamingfunktionerne i Xperia 1 III

Dette vil du blive glad for

Xperia 1 III har 3.5 mm. jackstik, plads til MicroSD-kort og den understøtter desuden to SIM-kort (dual-SIM). Den er også beskyttet mod støv og fugt (IP65/IP68 certificeret).

En lille notifikationsdiode i øverste højre hjørne på forsiden, er der også blevet plads til. Netop notifikationslys er noget mange telefoner ikke længere har, hvilken godt kan være irriterede at undvære.

Går du op i lyd, vil du nok sætte pris på stereohøjttalere samt DSEE Ultimate, der kan opskalere komprimerede lydkilder som streamingservices, hvis du lytter til musikken gennem et kablet headset. Der er også en Dolby Atmos lydfunktion, som kan kombineres med DSEE Ultimate.

MUSIK: Sony har gjort noget for musikken på Xperia 1 III

SÅDAN OPDATERES SONY XPERIA 1 III:Sony lover sikkerhedsopdateringer hver måned i minimum to år. Derudover garanteres opdatering af Android-platformen i to år.

Konklusion: Det er en Sony!

Sony Xperia 1 III
Sony Xperia 1 III kører Android 11 fra salgspakken. Sony lover opdateringer til og med Android 12 (Foto: MereMobil.dk)

Sony Xperia 1 III minder rigtigt meget om sidste års topmodel Xperia 1 II, som du i øvrigt ikke skal udskifte med den nye model; forskellene er for små.

ANMELDELSE: Xperia 1 II er et stort fremskridt for Sony

Jeg hæfter mig ved en god kameraoplevelse, lækker lyd ved samtaler og musik der lyder godt i headsets. Batteritiden er også godkendt.

Skærmen siger mig ikke noget og lysstyrken er udfordret i den danske sommersol. Jeg synes også det er irriterede, at den trådløse opladning driller mig.

Sony har desværre valgt en prissætning, der stikker af. Den vejledede pris er 9.999 kroner for udgaven med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse.

Køber du hos et af teleselskaberne, så ændres prisen en del.

Hos Telia kan du, alt efter abonnement, uden afbetaling – men ved at betale det fulde beløb – købe Xperia 1 III til mellem 7 og 8.000 kroner. CBB har også Sony-topmodellen til omkring 8.000 kroner. Dertil kommer, at der i forsalgsperioden medfølger et headset (WH1000XM3). Det kan altså godt betale sig at se sig godt for.

Xperia 1 III er en mobil, som du kan regne med i flere år frem. Kort sagt: It’s a Sony.

5 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Sony Xperia 1 III

Herunder kan du se dagspriserne på Sony Xperia 1 III.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

https://open.spotify.com/episode/6lzGGZpk0mj9diatvKVi4s?si=7HstYG_wRL-xz_1kItYl9Q&dl_branch=1

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Hardware i højkvalitet
  • Mat bagsiden = ligger stabilt i hånden
  • Godt kamera med en velfungerende kamera-app
  • Dedikeret kameraknap
  • Samtalelyden er god
  • Lang batteritid og rimelig hurtig kablet opladning
  • 3.5 mm. jackstik – og DSEE Ultimate lydoptimering
  • Høj ydelse
  • Præcis fingeraftrykssensor
  • Stort set ren Android-oplevelse – minimal bloatware
  • IP65/IP68-certificeret

Lidt at tænke over

  • Skærmen har ikke så meget lysstyrke som konkurrenterne
  • 120 Hz kører ikke, når 4K er aktiveret
  • Du skal ikke købe telefonen på grund af 4K-OLED skærmen
  • Kraftig varmeudvikling der kan føre til nedgang i processorydelse
  • Trådløs opladning: Telefonen skal ligge MEGET præcist
  • Høj pris
  • Sony lover kun opdateringer til og med Android 12

Mere til historien

Xperia 1 III er topmodellen i den øverste kategori fra Sony denne sommer. Den mindste model er Xperia 10 III, der i vores test desværre viste sig ikke at kunne klare sig mod konkurrenternes modeller. Du kan læse anmeldelsen af Xperia 10 III her.

Sony Xperia 1 III
Sådan oplever jeg Sonos Ace | Test

TEST: Sonos Ace lover filmsurround i hovedtelefoner og rumlig lyd. Desværre rammer Sonos ved siden af.

(mere…)
Denne UPS strømbackup redder din dag

PRØVEKØRT: Schneider har en cool strømbackup på markedet. Den redder dit game eller arbejde og sørger for, at strømmen altid er “ens”. Jeg har prøvekørt strømbackupen.

(mere…)
Sony klar med en udvidelse til LinkBuds-serien

Sony er klar til at udvide deres LinkBuds-serie med LinkBuds Fit, LinkBuds Open og LinkBuds Speaker.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
iPhone 16 Pro er en vingeskudt telefon | Test

TEST: Med iPhone 16 Pro skyder Apple ved siden af. En kameraknap er ikke nok! Læs min test af iPhone 16 Pro.

(mere…)
Nu kan PlayStation 5 Pro forudbestilles

KORT NYT: Flere forhandlere har nu åbnet for forudbestillingerne af PlayStation 5 Pro. Se pris og salgsstart her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram