Sony Xperia 10 III test | klarer den ikke

TEST: Xperia 10 III byder på en række opgraderinger, men det er stadig ikke godt nok til at tage føringen i mellemklassen. Læs min Sony Xperia 10 III test her.

Sony Xperia 10 III test
Sony Xperia 10 III er ikke den forbedring, sammenlignet med sidste års model, som jeg havde håbet på (Foto: MereMobil.dk)

Sony er tilbage med den tredje udgave af Xperia 10 – som har fået det mundrette navn Sony Xperia 10 III. I vores anmeldelse af forgængeren Sony Xperia 10 II konkluderede vi, at selvom batteritiden og skærmen var god, så var mobilen for dyr i forhold til, hvad du fik for pengene. Telefonen endte med en bedømmelse på 3 ud af 6 stjerner.

Derfor var det da også med en vis spænding, at jeg gik i gang med testen af Sony Xperia 10 III. Er det lykkedes Sony at forbedre den så meget, at de kan indtage førertrøjen i mellemklassen, hvor konkurrencen er vanvittig hård?

Det korte svar er desværre nej. Selvom jeg virkelig holder af Sonys telefoner og ved flere lejligheder har rost dem, så tager de ikke stikket hjem med Xperia 10 III.

Først og fremmest er telefonen blevet 700 kroner dyrere end forgængeren var ved lanceringen. Sony Xperia har en vejledende pris på 3.499 kroner og det kan den ganske enkelt ikke bære selvom, den byder på en række opgraderinger.

Inden vi fortsætter testen af Sony Xperia 10 III, får du specifikationerne på den model, jeg har anmeldt.

Specifikationer: Sony Xperia 10 II

  • Skærm: 6,0 tommer OLED, Gorilla Glass 6
  • Opløsning: 1.080 x 2.520 pixels (21:9 format)
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 690
  • RAM: 6 GB
  • Hukommelse: 128 GB
  • Udvidelse af hukommelse: MicroSD-kort Ja – op til 1 TB
  • Dual-SIM: Ja
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Opladning: USB Type-C stik, hurtigoplader understøttet men medfølger ikke
  • Trådløs opladning: Nej
  • Kamera 1: 12 megapixels, 27 mm, f/1.8, PDAF, 75 gr.
  • Kamera 2: 8 megapixels, 54 mm, f/2.4, telefoto, 45 gr.
  • Kamera 3: 8 megapixels, 16 mm, f/2.2, ultra vidvinkel, 120 gr.
  • Frontkamera: 8 megapixels, f/2.0, 78 gr.
  • Størrelse: 154 x 68 x 8.3 mm.
  • Vægt: 169 gram
  • Fingeraftrykslæser: På siden
  • Forbindelser: Bluetooth 5.1, Wi-Fi IEEE802.11a/b/g/n (2.4 GHz)/n (5 GHz)/ac, GPS, Glonass
  • Stik: 3.5 mm. jackstik
  • IPX65/68
  • Platform: Android 11

Skuffende opladehastighed

Forgængeren havde allerede et ganske imponerende batteri, og det har Sony valgt at gøre endnu større. Sony Xperia 10 III byder nemlig på hele 4.500 mAh i kapacitet. Det betyder, at du ved normalt brug kan regne med op til to dages strøm uden at den skal oplades. Det er ganske enkelt fedt at have en telefon, hvor man ikke skal bekymre om, hvorvidt den nu også holder strøm til hele dagen, for det gør den.

Desværre kommer også her den første dråbe malurt i bægeret. Telefonen understøtter hurtigopladning, men sådan en oplader får du ikke med i salgsæsken. Du må nøjes med 7,5 watt oplader. Det betyder, at det tager rigtigt lang tid at lade den fuldt op.

Du må forvente, at et helt afladet batteri vil tage godt tre timer at lade helt op. Det er muligvis ikke et problem, hvis du udelukkende lader om natten, men skulle du være så uheldig, at have brug for strøm i en fart, ja så er der ikke megen hjælp at hente hos den medfølgende oplader. Det er ganske enkelt for sløvt til at være brugbart i en tilspidset situationen. Trådløs opladning skal du også kigge langt efter, da det heller ikke understøttes på Xperia 10 III.

Kan Sonys kamerateknologi vise tænder?

Sony Xperia 10 III
Sony Xperia 10 III tager gode billeder, hvis lydforholdene er rigtige. Resultatet er naturtro billeder, der ikke er overboostede i farverne (Foto: MereMobil.dk)

Kameraet er blevet opgraderet en smule, og her er Sony jo på hjemmebane. Billederne er da også gode i daglys, men har som mange andre telefoner svært ved at tage gode billeder under mørkere lysforhold. Her var ellers en oplagt chance for Sony at vise, hvad de duer til på kamerafronten.

Hvis lysforholdende ellers er rigtige, kan du nemt tage gode billeder, og Sony er heldigvis konservative i forhold til over-boostede farver. Billederne fremstår ganske naturtro og klare. Det er naturligvis en smagssag, men jeg har personligt svært ved telefoner, som giver den fuld gas på farvepaletten. I mine øjne bliver det ganske enkelt for meget. Her skal lyde en tak til Sony for at levere varen, når ellers lysforholdende er til det.

Mine billeder fra Sony Xperia 10 III

Vi kritiserede forgængeren for at være for sløv i daglig brug. Jeg må desværre skrive, at dette også gælder denne telefon.

Processoren er en Qualcomm Snapdragon 690 og telefonen er opgraderet fra 4 til 6 GB RAM. Ligesom med forgængeren er det ikke fordi, at den er decideret langsom i daglig brug, men jeg savner alligevel en større motor under hjelmen.

Oplevelsen blive nemlig aldrig helt så smooth og uden det samme kraftoverskud som hos konkurrenterne. Nu kan det jo godt være, at du tænker: ”jamen jeg laver ikke noget vildt krævende på min telefon, så hvad skal jeg med alt den power?” Det kan meget vel være, at du ikke har behovet her og nu, men jeg vil stadig være en smule bekymret for, hvordan den præsterer om f.eks. to eller tre år. Det betyder selvfølgelig kun noget, hvis du har tænkt dig at beholde den i længere tid.

Sony holder stadig sin rene tilgang til Android. Her får altså en telefon uden alt for meget mærkeligt forudinstalleret bras. bloatware. Det er en tilgang, som jeg godt kan lide. Som med forgængeren betyder det også, at det er lettere for Sony at udseende opdateringer, hvilket er godt for forbrugeren.

SÅDAN OPDATERES SONY XPERIA 10 III: Sony lover sikkerhedsopdateringer hver måned i minimum to år. Derudover garanteres mindst en stor opdatering af Android-platformen. Reelt vil det sige, at Sony vil opdatere Xperia 10 III til og med Android 12.

Konklusion: Det er stadig for mange penge

Sony Xperia 10 III
Sony Xperia 10 III har 3.5 mm. jackstik (Foto: MereMobil.dk)

I det store hele bliver konklusionen på denne anmeldelse den samme som på anmeldelsen af Sony Xperia 10 II. Her skrev vi: ”uanset hvor meget jeg holder af Sony, så er det bare for mange penge i forhold til, hvad du får.”

Det er desværre stadigt gældende. Der er for lidt som retfærdiggør et prishop på hele 700 kroner og kigger man på hvilke andre telefoner, som man kan få for omkring 3.500 kroner eller mindre, ja, så bliver Sony ikke det indlysende valg. Desværre.

3 ud af 6 stjerner.

Som alternativ til Xperia 10 III kan jeg foreslå du ser nærmere på Samsung Galaxy A52 eller Xiaomi Mi 11 Lite 5G.

Aktuelle priser på Sony Xperia 10 III

Herunder kan du se dagspriserne på Sony Xperia 10 III.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt tænke over

Fordele

  • God OLED-skærmteknologi i 21:9-format
  • Fantastisk batteritid – op til to dage
  • Forholdsvis ”ren” Android
  • Gode billeder i god belysning
  • Corning Gorilla Glass 6
  • Støv og vandafvisende
  • Klarhed om softwareopdateringer

Lidt at tænke over

  • Tager for lang tid at lade op
  • Mangler overskud af kræfter
  • Dårlige billeder i lav belysning
  • Har ikke trådløs opladning
  • Prisen er for høj i forhold til konkurrerende telefoner

Mere til historien

Sony Xperia 10 III var en del af Sonys forårslancering, der også inkluderede Sony Xperia 1 III og Sony Xperia 5 III.

Sony Xperia 10 III
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Begrænser adgang til ny PlayStation 5

Der er ikke "frit gameplay", når du vil købe den nye PlayStation 5 Pro.

(mere…)
PlayStation 5 Pro fås i butikkerne netop nu

Den nye PlayStation 5 Pro kan nu købes i butikkerne rundt om i landet.

(mere…)
Vigtig detalje på PlayStation 5 Pro

En lille detalje gør PlayStation 5 Pro mere langtidsholdbar.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram