Xiaomi Mi 11 Lite 5G test | slår hårdt fra sig

TEST: Xiaomi slår hårdt til konkurrenterne med Mi 11 Lite 5G. Det er en prisvenlig smartphone – desværre med meget bloatware. Læs Xiaomi Mi 11 Lite 5G test her.

Xiaomi Mi 11 Lite 5G test
Xiaomi Mi 11 Lite 5G er virkelig spændende og god. Bloatware er dens største ulempe. Læs min Xiaomi Mi 11 Lite 5G test herunder (Foto: MereMobil.dk)

Kort efter jeg modtog Xiaomi Mi 11 Lite 5G, var mit første indtryk, at dette virkelig er en stærk smartphone i forhold til priskategorien. Efter yderligere brug kan jeg fastholde min tidlige konklusion.

Telefonen kører på Qualcomm Snapdragon 780G processoren og ud over at give 5G-mulighed, så scorer den højt, når jeg måler på dens rå performance. Enten på niveau eller over konkurrenterne i det samme prisleje.

Du kan se målingerne herunder.

Antutu3D MarkGB 1-coreGB 2-coreGB OpenCL
Xiaomi Mi 11 Lite 5G518.8173.1367842.7912.826
Nokia X20324.2529745111.6651.086
Samsung Galaxy A52 5G297.4096374211.574847
GB = GeekBench

Et af de konkurrerende produkter er Sony Xperia 10 III med en væsentligt anden type processor, Qualcomm Snapdragon 690. Her er prisen 500 kroner dyrere end hos Xiaomi. Xperia 10 III kan således godt risikere, at få det svært.

Ukendte og prisaggressive 

I Danmark er Xiaomi ukendt for de fleste, men deres ambitioner fejler ikke noget. Til MereMobil.dk fortæller Xiaomi, at de går efter at blive nummer tre i Danmark – kun overgået af Apple og Samsung i nævnte rækkefølge.

Fortsætter Xiaomi som hidtil, har de en god chance for at finde vej til mange danskeres mobillommer. Det er jeg ikke i tvivl om.

Xiaomi Mi 11 Lite 5G koster 2.999 kroner (vejledende), hvilket er en rigtig aggressiv prisstrategi, som mange Android-købere vil finde interessant.

Flot designet og moderne

Xiaomi Mi 11 Lite 5G
Xiaomi Mi 11 Lite 5G (Foto: MereMobil.dk)

Selvom prisen er lav, får du ikke en klodset og umoderne smartphone. Den er tynd, flot og godt designet. Selv teknologien under motorhjelmen fejler ikke noget.

Xiaomi Mi 11 Lite 5G har, som navnet antyder, mulighed for at benytte 5G-forbindelser, men kører også Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.3.

Telefonen har et tre-kameradesign med 64 megapixels på hovedsensoren. Og i forhold til prisklassen, så klarer billederne sig rigtigt godt. Du kan se nogle af mine egne billeder fra Mi 11 Lite 5G herunder.

Fyldt med bloatware

Den største ulempe ved Xiaomis telefoner er mængden af bloatware – uønsket software. Xiaomi Mi 11 5G er desværre ikke en undtagelse. Det vælter frem. Her er noget af ”udvalget”:

  • Block Puzzle Guardian
  • Dust Settle
  • PUBG Mobile
  • Tile Fun
  • Bobble Shooter
  • Jewels Blast
  • Mi Remote
  • ShareMe
  • WPC Office
  • Facebook
  • Booking.com

Egentlig er brugerfladen ret fin. Kender du Huaweis måde at designe software og brugerflader på, vil du fra dag ét være hjemme med en Xiaomi i lommen. Det er bare ærgerligt, at Xiaomi ikke kan holde sig fra fristelsen af at overlæsse styresystemet med software, som køberen ikke selv har bedt om.

Lang tid på en opladning

Batteriet på 4.250 mAh lyder måske ikke af ret meget, men det holder i lang tid. Det er intet problem med to dage uden en oplader.

Der medfølger en 33 watt hurtigoplader i salgspakken, der sender batteriet fra 0 til 54 procent på 30 minutter, hvilket gør den til en af de hurtigste på markedet til at lade op.

Jeg har kørt med 90 Hz skærm-opdateringshastighed aktiveret i hele testperioden. Det er mere flydende, når du scroller, men det trækker ned, at grafikken bliver nedtonet/sløret, når der scrolles.

Fingeraftryksensoren på højre side er hurtig og præcis, men det er samtidigt et af de punkter, hvor jeg tænker, at telefonen føles billig. Det kan så løftes op af, at der benyttes Corning Gorilla Glass 6 på skærmen.

SÅDAN VIL XIAOMI OPDATERE MI 11 LITE 5G: Testmodellen kørte Android 11 med sikkerhedsniveau 1. april 2021. Vi opdaterer denne tekst, hvis Xiaomi giver os informationer om opdateringsplanen for Mi 11 Lite 5G.

Konklusion: En værdig konkurrent til de etablerede

Xiaomi Mi 11 5G godt køb

Hvis du kan leve med bloatwaren og at dette er en kinesisk udviklet og produceret smartphone, så får du utrolig meget telefon for pengene.

Xiaomi Mi 11 5G rammer ind i en prisklasse med høj konkurrence, men også hvor konkurrenterne ind i mellem springer over hvor gærret er lavest – og fejler. I den sammenhæng er Mi 11 5G et sikkert valg.

Det skal siges, at Mi 11 5G er stabil til at holde mobil- og netværksforbindelser kørende, men jeg har oplevet, at lyden i Bluetooth headset i nogle tilfælde kan være for lav.

Bloatwaredelen er der, hvor Xiaomi Mi 11 5G har sin største ulempe og dermed det største argument for IKKE at vælge telefonen.

5 ud af 6 stjerner. Xiaomi Mi 11 5G er et godt køb!

Advertisement

Aktuelle priser på Xiaomi Mi 11 Lite 5G

Herunder kan du se dagspriserne på Xiaomi Mi 11 Lite 5G.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • God skærm med 90 Hz og Gorilla Glass 6
  • Lang batteritid og hurtig opladning – oplader medfølger
  • Høj processorkraft
  • Moderne hardware med 5G og Wi-Fi 6
  • Fornuftigt kamera til prisen
  • Skarp pris

Lidt at tænke over

  • Overdreven mængde bloatware
  • Fingeraftrykslæser på siden
  • Samtalelyd i headsets kan være meget lav
  • 90 Hz er lækkert, men grafikken bliver ofte utydelig, når der scrolles

Mere til historien

Touchoverfladen på skærmen aflæses på denne model 240 gange i sekundet, hvilket er med til at give en flydende brugeroplevelse.

Xiaomi Mi 11 Lite 5G
Skal jeg ønske mig en Air Fryer?

KØBSGUIDE: Smart Air Fryer med en app. Måske er det julegaven, som jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig?

(mere…)
Flere specifikationer på Xiaomi 15 Ultra

RYGTER: Flere specifikationer på den kommende Xiaomi 15 Ultra er ude.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Spar over 1.000 kr. på en rigtig god robotstøvsuger med gulvvask

PRISOVERBLIK: Xiaomi holder stort Black Friday-sale. En fed rengøringsrobot er nede i 2.699 kr., men også mobiler og løbehjul er nedsat markant.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram