Fairphone har fordoblet salget af bæredygtige smartphones
Nye tal fra Fairphone viser, at det godt kan betale sig at have fokus på miljøet i 2020. De har nemlig fordoblet salget af bæredygtige smartphones.
Der er ingen tvivl om, at den globale coronapandemi har givet udfordringer for en masse ting. Det har det også for Fairphone, den hollandske producent af bæredygtige smartphones, men trods det har de alligevel formået at gøre 2020 til et profitabelt år.
Det viser tallene i Fairphones Impact Raport for 2020, hvor der ses sorte tal på bundlinjen.
Ny miljøvenlig smartphone kommer til Danmark – mød Fairphone 3+
Faktisk ses det, at Fairphone fik succes med at skalere virksomheden, så de opnåede en stigning i omsætningen på 87 procent.
-”Vores salg er steget hvert seneste år, og i 2020 var det første år, hvor vi har haft overskud siden 2014. Vi er lykkelige over at have afsluttet året med sorte tal – hvilket er på trods af COVID-19 pandemien og dets udfordringer. Det er en afgørende milepæl for os, og vi forventer kun yderligere vækst i fremtiden. Vi ønsker at inspirere hele industrien til at tage mere bæredygtige og socialansvarlige valg, hvilket vi gør ved at bevise, at det er muligt,” siger Eva Gouwens, CEO hos Fairphone i en pressemeddelelse.
Samlet solgte Fairphone næsten 95.000 smartphones, tilbehør, reservedele og moduler. Det er en stigning på 76 procent i forhold til 2019, hvor der blev solgt 53.000 enheder.
Du kan høre mere om Fairphone 3+ i vores techpodcast episode 77. Her taler John G. med Allan Hansen, som har anmeldt Fairphone 3+ på MereMobil.dk. Hør en spændende samtale om en telefon der tør være anderledes.
Mere til historien
Fairphone udgiver deres Impact Report årligt for at måle deres vækst og arbejde med at producere markedets mest bæredygtige og fair enheder samt inspirere industrien til at arbejde på en mere fair og ordentlig måde.