Nu kommer iMac med M1-processor

Desktopcomputeren iMac kommer i syv farver og med et nyt tastatur, der har Touch ID, men det vigtigste er nok, at iMac nu har M1-processor.

iMac med M1-processor har nye mikrofoner, højttalere og kamera. Desuden er den helt flad. Væk er det bulede bagside (Foto: Apple)

Apple har præsenteret en helt ny udgave af iMac, der bliver den første iMac med M1-processoren, som har fået en stormende modtagelse på MacBook Pro. Dermed har Apple sat gang i arbejdet med at udfase de nuværende Intel-baserede iMac-computere.

LÆS OGSÅ: Apple udfaser Intel og bruger egne processorer

M1-processoren gør det muligt at samle blandt andet processorenheden, grafikprocessor og RAM i én samlet chip. Dette er nogle af komponenterne, der gør, at ydelsen fra M1-chippen er meget kraftig. Samtidigt er der et lavere strømforbrug og mindre varmeudvikling. Det betyder mindre behov for køling og dermed mindre blæserstøj

I tal lover Apple 85 procent bedre processorydelse og 50 procent bedre grafikydelse, sammenlignet med den Intel-baserede 21,5-tommer iMac.

Den nye iMac har en skærmstørrelse på 24 tommer med antirefleksbehandling og der er et nyt Fuld HD-kamera – det bedste hidtil på en Mac, lover Apple.

Der er også kommet bedre mikrofoner, der nu har beamforming, så der lettere kan fokuseres på din stemme og mindre på støj fra omgivelserne, hvilket klart vil gavne onlinemøder. Også højttalerene har fået et løft – seks styks og understøttelse af Dolby Atmos.

Strømforsyning med ethernet-tilslutning

iMac M1

Apple har slanket iMac, så den ikke længere er buttet på bagsiden Nu er computeren helt flad som vi kender det fra iPhone og iPad.

I modsætning til tidligere hvor strømforsyningen var indbygget, benytter Apple nu en ekstern strømforsyning. En ekstra detalje er, at du til strømforsyningen kan tilslutte et ethernetkabel, så der kun går ét kabel op til computeren.

På bagsiden gemmer sig USB-porte, hvor to af dem understøtter Thunderbolt for høj datahastighed, hvis du vælger en af de store konfigurationer.

Sammen med den nye iMac kommer et nyt Magic Keyboard og en ny Magic Mouse, i farver der matcher den udgave af iMac, du har valgt. En stor nyhed er fingeraftrykslæser (Touch ID) i tastaturet. Datakommunikationen mellem tastaturet og computeren sker gennem sikkerhedsdelen i M1-chippen – kommunikationen er desuden end-to-end-krypteret.

Alt efter konfigurationen er følgende farver tilgængelige:

  • Blå
  • Grøn
  • Lyserød
  • Sølv
  • Gul
  • Orange
  • Lilla

VIDEO: Sådan opgraderer du iMac med mere RAM – billigt

Det koster den nye iMac med M1-processor

iMac M1 med Touch ID
Priserne på den nye iMac starter ved 11.499 kroner (Foto: Apple)

Den nye M1-baserede iMac kommer i to konfigurationer. Den ene med 7-core grafikprocessor. Den anden med 8-core grafikprocessor. Begge versioner har 8 GB RAM. Herunder kan du se startpriserne og standardkonfigurationerne.

  • iMac, 8-core CPU, 7-core GPU, 8 GB GAM, 256 GB SSD lagerplads: 11.499 kroner
  • iMac, 8-core CPU, 8-core GPU, 8 GB RAM, 256 GB SSD lagerplads: 13.199 kroner
  • iMac, 8-core CPU, 8-core GPU, 8 GB RAM, 512 GB SSD lagerplads: 14.999 kroner

De nye M1-iMacs kan købes fra slutningen af maj, men fra fredag den 30. april åbnes der for forsalg.

Apple har indtil videre beholdt både 21,5-tommer og 27-tommer iMac med Intel processor i deres udvalg. Herunder kan du se min anmeldelse af 27-tommer iMac med Intel-processor – 2020-udgaven.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Den nye iMac har 4.5k skærmopløsning. Til sammenligning var der 4K på den tidligere 21,5-tommer udgave og 5K i 27-tommer iMac.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram