Apple udfaser Intel og bygger deres egne CPU’er

Intel-processorer forsvinder fra Mac-computere om to år. Apple Silicon skal udvikle nye processortyper, som gør iOS-apps mulige på Mac.

MacBook Pro Apple Silicon-b
MacBook Pro med Apple Silicon processor der kommer til at udfase processorer fra Intel i en periode på to år (Foto: Apple)

Apple har på WWDC 2020 annonceret, at de begynder udfasningen af computerprocessorer fra Intel for at satse på nye in-house processorer under divisionen Apple Silicon.

I lighed med Apples chipsets til iPhone og iPad bliver de nye computerprocessorer baseret på ARM-teknologi.

Ved at smide Intel på porten og gå ARM-vejen giver Apple mulighed for at afvikle apps fra iPhone og iPad på en MacBook – men i princippet også omvendt.

Processorer fra Apple Silicon i Mac-computere giver, ifølge Apple, forbedret grafikprocessor (GPU), high-performance lagerplads, bedre effektivitet og meget andet. Det er i hvert fald skåltalen fra Apple.

Ved at skifte fra Intel til Apples egne processorer giver det udfordringer for udviklere af programmer og spil til macOS-systemet. Disse skal nemlig konverteres til at understøtte Apple Silicon. Ifølge Apple kan dette dog ske ”in a matter of days”.

Microsoft arbejder allerede nu på en opdatering af Office til Mac, hvilket Apple fremviste en demonstration af på WWDC 2020. Også Adobe med programmer som Photoshop, Illustrator, Premiere Pro osv. arbejder på opdatering mod Apples nye processorer.

Den kommende macOS 11 Big Sur er designet til Apple Silicon.

Udfases over en to-års periode

Ifølge Apple er der afsat en periode på to år til at udfase Intel-processorer. Samtidigt gør de det klart, at man i årene frem fortsat vil supportere nuværende Intel-baserede produkter med opdateringer af macOS.

Når det er sagt, så peger pilen i en ny retning for ejere af Apple-computere. Derfor er tidspunktet nok meget godt inden for det næste halve til hele år at sælge ens Mac-computer. Når (eller hvis) Apple nye processorstruktur slår bredt igennem, vil også udviklerne af de programmer du i dag er afhængig af kigge fremad mod Apple Silicon fremfor at vedligeholde bagudrettet.

Til udviklerne har Apple annonceret en speciel udvikler-Mac, hvor den nye arkitektur kan testes på. Denne særlige Mac Mini, der er baseret på Apple A12Z processor. Computeren kan bestilles på Apples udviklerwebsite for 3.999 kroner.

Apple 12Z er den samme processor, som sidder i 2020-udgaven af MacBook Pro.

En anden stor nyhed fra Apple ved WWDC var introduktionen af digitale bilnøgler – altså bilnøgler som gemmes i din iPhone. Og så kommer der widgets på iPhone. Se mere i videoen herunder.

Første kig på iPhone-widgets

Mere til historien

Ifølge den ofte meget troværdige Apple analytiker Ming-Chi Kuo bliver de første kommercielle produkter, baseret på processorer fra Apple Silicon, en 13-tommer MacBook Pro og en 24-tommer iMac. Dette er dog ikke bekræftet af Apple.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram