Chomecast-enhed med fjernbetjening puster nyt liv i dit gamle tv

Nokia Streaming Box 8000 er en Chromecast-enhed med fjernbetjening, der kan genoplive et træt ældre tv for omkring 800 kroner.

Nokia Streaming Box 8000
Nokia Streaming Box 8000 kan streame alle de kendte app, der fungerer på Android TV (Foto: Nokia)

Har du et TV af ældre dato uden smart-tv eller andre moderne funktioner, kan denne streamingboks være løsningen på, at få dit TV til at holde endnu længere.

Nokia Streaming Box 8000 er en lille æske på cirka 11 x 11 centimeter med fjernbetjening. Boksen tilsluttes strøm og et HDMI-kabel til tv-skærmen. Forbindelsen sker via trådløst netværk (Wi-Fi).

Nu kan du køre alle de apps, der findes til Android TV-platformen på dit nuværende tv. Blandt de mange apps, du har adgang til er:

  • Netflix
  • YouSee TV
  • Disney+
  • YouTube
  • DR TV
  • TV 2 Play
  • Discovery+
  • ViaPlay

Boksen kommer i forlængelse af den serie af Nokia-fladskærme, der blev lanceret før årsskiftet.

ANMELDELSE: Nokia TV er rigtig meget fladskærm for pengene

Chromecast med fjernbetjening

Nokia Streaming Box 8000
Nokia Streaming Box 8000 kommer med en god fjernbetjening. Udover at kunne bruge apps, er der også indbygget Chromecast (Foto: Nokia)

Nokia Streaming Box 8000 er til dig, der kører hele dit tv-forbrug via streaming. Hvis du har et moderne tv, er boksen derimod overflødig.

Udover de mange streamingapps, er streamingboksen også en Chromecast. Så har du i forvejen en Chromecast siddende i skærmens HDMI-port, erstattes din Chromecast af denne boks.

Du kan fortsat sende indhold fra telefonen til tv-skærmen via Chromecast-funktionen, men hovedidéen med Nokia Streaming Box 8000 er, at du bruger den medfølgende fjernbetjening. Lidt forenklet sagt er Nokia Streaming Box en Chromecast med fjernbetjening.

Brugerfladen er identisk med hvad vi ser på smart-tv med Android TV-platformen, men på Nokia-boksen er der ikke foretaget nogle ændringer i softwaren, der også giver adgang til Google Assistant tjenesten.

Hvis du har en Game Pad til Android TV, kan du installere og spille et spil som Real Racing 3 på boksen. Der findes mange andre spil, der ligeledes fungerer på Android TV, i Google Play Store.

Google har selv et produkt, der hedder, Chromecast with Google TV, men dette er ikke officielt lanceret i Danmark. Derfor er Nokia-boksen nok det tætteste vi kommer på Googles egen boks.

Tekniske detaljer om Nokia Streaming Box 8000

Nokia Streaming Box 8000
Nokia Streaming Box 8000 i størrelsesforhold med et TV. Boksen måler 11.2 x 11.2 cm. (Foto: Nokia)
  • Mål: 112x112x24 mm
  • Vægt: 250 gram
  • Processor: Amlogic S905X3, Quad-Core Cortex-A55
  • Grafikprocessor: ARM Mali-G31 MP2
  • RAM: 2 GB DDR3
  • Lagerplads: 8 GB
  • Forbindelser: Wi-Fi b/g/n/ac, Bluetooth 4.2, HDMI,USB-A 3.0 (5 V, max. 900mA), Digital lyd (optical), AV (3.5 mm), USB-C (5 V, max. 1 A), Ethernet LAN, DC IN (12 V, 1 A)
  • Video og lyd: 4K Ultra HD, Dolby Digital Plus, Chromecast
  • System: Android 10 (uden ændringer fra producenten)

Prisen på Nokia Streaming Box 8000 er omkring 760 kroner. Den kan købes forskellige netbutikker.

ANMELDELSE: YouTv er genialt men dyrt

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Bag Nokia Streaming Box 8000 står StreamView fra Østrig. StreamView udvikler og producerer boksen på licens fra Nokia. Læs flere detaljer om boksen på Nokias officielle website.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Spotify strammer kontrollen: Kontodeling kan koste et års karantæne

Deler du Spotify Premium Family med nogen, du ikke bor sammen med? En ny QR-kontrol kræver, at administratoren og medlemmet mødes fysisk, og fristen er kun syv dage.

(mere…)
Disney+ hæver priserne igen – nu koster Premium 169 kroner

Disney+ hæver alle abonnementer med 20 kroner om måneden. Premium stiger til 169 kroner, mens Standard med reklamer nu koster 79 kroner.

(mere…)
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
Billigere Netflix med reklamer kommer til Danmark 1. marts

Fra 1. marts 2027 kan danske Netflix-kunder vælge et billigere abonnement med reklamer. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort.

(mere…)
YouSee lancerer nyt streaming-tilvalg til mobilkunderne

YouSee er klar med et nyt streamingkoncept kaldet "YouSee Stream", hvor mobilkunder kan samle populære videotjenester som tilvalg til mobilabonnementet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram