De første 5G-master er tændt hos 3

Stikket er sat i til 5G for de første 425.000 kunder hos 3 og Oister, men landsdækkende dækning har fortsat lange udsigter.

5G netværk
Alle privatkunder hos 3 har automatisk fået abonnementet ændret til at være 5G-klar uden det koster ekstra (Foto: Mohamed Hassan)

Som jeg tidligere skrev, så har fuld 5G-dækning hos 3 lange udsigter. Det er først i sommeren 2022, at 3 forventer at dække Danmark landsdækkende med 5G.

Det betyder dog ikke, at 3’s kunder slet ikke får 5G inden midten af 2022. 5G-nettet hos 3 tændes nemlig ikke på én gang i hele landet. Der er tale om en dynamisk udrulning, hvor kunderne gradvist vil opleve 5G i flere og flere områder.

3 har netop åbnet for 5G-master udvalgte steder i København og Roskilde. Der er tale om 5G NR-teknologien, hvor kunderne kan forvente downloadhastigheder fra 25-345 Mbit/s. Upload vil være 23-38 Mbit/s, oplyser 3.

– ”Vi synes, at kunderne skal have mulighed for at komme med på rejsen, mens vi bygger rumraketten. Derfor har vi gjort stort set alle abonnementer 5G-klar, så kunderne kan hoppe ombord og prøve det, når 5G kommer til deres lokalområde,” siger Morten Christiansen, der er adm. direktør for 3 i Skandinavien i en pressemeddelelse.

Både 3 og Oister-kunder kommer på 5G

3 har valgt ikke at holde lavpriskunderne hos søsterselskabet Oister uden for 5G-festen. Det betyder, at privatkunder hos såvel 3 som Oister, kan bruge 5G, der hvor nettet dækker.

Alle privatkunder hos 3 og Oister har automatisk abonnementet opgraderet til at være 5G-klart. Det betyder, at har du i dag en 5G-telefon, vil den automatisk kunne forbinde til 5G-netværket uden det koster ekstra.

Omkring mastepositionerne ved Roskilde og København befinder sig cirka 425.000 kunder, som har abonnement hos enten 3 eller Oister. Lige nu er det dog kun omkring 15.000 kunder, der har en 5G-kompatibel telefon.

Hvis du vil vide mere om 3’s planer for 5G så lyt til min podcastepisode: Klip kablet til dit internet i 2021. Lyt også i afspilleren herunder. Gå frem til 4:30 minutter.

Du skal have den rigtige telefon

Hvis du i dag har en telefon, som på papiret kan køre 5G, er det ikke nødvendigvis sikkert, at den fungerer på netværket hos dit teleselskab.

BAGGRUND: Din 5G-telefon virker måske slet ikke med 5G

Teleselskaberne tester og certificerer løbende 5G-telefoner og godkender dem til brug på netværket. Kun godkendte telefoner vil fungere optimalt på det pågældende netværk. Som udgangspunkt kan du regne med, at de 5G-telefoner teleselskaberne sælger, er certificeret til deres eget netværk.

BAGGRUND: 5G-frekvenser – dette skal du vide, når du køber en 5G-telefon

Hen over til vil denne problemstilling dog blive mindre i takt med, at 5G bliver standarden i alle telefoner.

Hvis du er ligeglad med 5G og blot vil have en billig og velfungerende smartphone, så tjek her min test af Motorola Moto G9 Plus.

Hvad er 5G? Forstå 5G på 5 minutter

Mere til historien

Erhvervskunderne hos 3 er ikke nødvendigvis automatisk klar til 5G. Nye erhvervsabonnementer der tegnes, er 5G-klar. Derudover er det følgende erhvervsabonnementer, der har 5G: 3LikeHome eller 3LikeHomePro samt 3Business Bredbånd, DK 3SAMLET Fri Tale, DK 3SAMLET Bredbånd, 3Business DK Fri Tale, 3Business DK Bredbånd.

iPhone 15-modellerne scorer højt på download

En dataindsamling fra Ookla bekræfter en væsentlig download-forbedring for iPhone 15-serien.

(mere…)
Prisnedsættelse på 5G-bredbånd fra 3

En router med frit dataforbrug, hvor du blot skal sætte stikket i, er blevet billigere hos 3.

(mere…)
Prøv Apple One gratis i tre måneder

Se fede film og serier, hør musik, spil masser af spil og gem dine billeder på iCloud. Læs mere om, hvordan du prøver Apple One, gratis.

(mere…)
Er krigen mellem 5G og fiber udsat?

For et år siden meldte teleselskabet 3 krig mod det kablede internet. Og var ikke i tvivl om, at “fremtidens internet er trådløst".

(mere…)
Nu kommer ægte 5G til Danmark

Hidtil har danske mobilbrugere måtte nøjes med en lite-udgave af 5G, men nu er den første operatør klar med et rent 5G-netværk

(mere…)
Nye abonnementer inkluderer populære Apple-tjenester

Teleselskabet 3 tilbyder nu kendte Apple-tjenester sammen med mobilabonnementet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram