Nokia-telefoner er topscorer på sikkerhed og holdbarhed

Bedst på sikkerhed, holdbarhed og i toppen på antallet af opdateringer til Android 10. Vil du have den bedste sikkerhed, skal der stå Nokia på telefonen.

Nokia 8
Nokia-telefoner er blandt de mest holdbare smartphones på markedet. Ikke kun når det handler om det fysiske, men også på software- og sikkerhedsopdateringer er smartphones med Nokia-navnet topscorer (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du vil have en smartphone, der altid er opdateret til det seneste sikkerhedsniveau på Android-platformen, skal du vælge en smartphone, der står ”Nokia” på. Det er konklusionen i et whitepaper fra Counterpoint Research.

Counterpoint har undersøgt, hvilke Android-versioner der er tilgængelige på telefoner fra en række forskellige producenter og hvor ofte sikkerhedsopdateringerne sendes ud.

På toppen af hitlisten ligger Nokia, som i perioden fra tredje kvartal 2019 til andet kvartal 2020 har opdateret alle telefoner, der ligger inden for perioden, til Android 10, eller leveret telefonerne med denne version. Det drejer sig om 20 enheder. Nokia-telefonerne scorer således 100 procent.

OnePlus er på andenpladsen med syv enheder, der også er på Android 10-platformen. Samsung har her en hitrate på 89 procent.

GALLERI: Mine billeder taget med Nokia 8.3 5G

Den hidtil nyeste Nokia-telefon er Nokia 8.3 5G. Denne har Android 10 fra salgspakken, men bliver opdateret til Android 11. Du kan læse min anmeldelse her.

Google og Qualcomm er nu medejere: Ved udgangen af august 2020 kunne HMD Global, der har rettighederne til at producere og markedsføre Nokia-telefoner, annoncere, at de havde rejst 230 millioner dollars i en investering fra Google, Qualcomm og Nokia. Pengene skal bruges i udviklingen af 5G-smartphones målrettet salg hos blandt andet amerikanske teleoperatører. HMD Global vil også ekspandere til markeder som Brasilien, Afrika og Indien.

Nokia er også bedst på sikkerhedsopdateringer

I den samme periode har Nokia udsendt månedlige sikkerhedsopdateringer til alle produkterne og scorer også her 100 procent. OnePlus har opdateret 90 procent månedligt og 10 procent kvartalsmæssigt, lyder det fra Counterpoint.

Hos Samsung er det kun 22 procent af enhederne, der er blevet sikkerhedsopdateret en gang om måneden.

En af årsagerne til den gode rating af Nokia fra Counterpoint Research skal findes i, at Nokia-produkterne er med i Android One-programmet, hvor Google er med til at garantere at opdateringerne rent faktisk kommer ud til enhederne. Smartphones med Nokia-navnet er heller ikke fyldt med bloatware, skins og ændringer i Android, der ellers normalt gør det sværere for producenterne, at holde deres produkter opdateret.

Desuden har Nokia også telefoner med i Android Enterprise Recommended programmet, der gør disse smartphones interessante for flere virksomheder.

Fra Cointerpoint whitepaper
Fra Cointerpoint whitepaper – viser antallet af opdaterede telefoner i tredje kvartal 2019 til andet kvartal 2020 (Grafik Cointerpoint Research)
Fra Cointerpoint whitepaper – viser hvor ofte sikkerhedsopdateringer blev udsendt i tredje kvartal 2019 til andet kvartal 2020 (Grafik Cointerpoint Research)

Android 11 er på vej

Google har frigivet Android 11, men versionen er først nu på vej ud til forskellige smartphones. OnePlus 8T er en af de første smartphones, der kommer med Android 11 fra salgspakken.

HMD Global har været ude med et statement, hvor de bekræfter, hvilke Nokia-telefoner der opdateres til Android 11 og hvornår opdateringen vil lande i hænderne på forbrugerne.

Counterpoint noterer desuden, at 98 procent af alle Android-smartphonebrands enten leverer en inkonsistent plan for opdateringer af Android og sikkerhedsplatformen eller slet ikke garanterer nogle opdateringer.

Var dette spændende læsning? Få flere interessante mobilnyheder i indbakken to gange om ugen, så er du altid opdateret! Tilmeldingen er gratis. Frameld når du har lyst.

Mere til historien

I forhold til gennemsnittet i smartphoneindustrien, så scorer Nokia-telefoner også flest point i test af den fysiske holdbarhed.

Pink Barbie Flip-telefon kommer til sommer

HMD annoncerede ved Mobile World Congress et samarbejde med Mattel og afslørede ”Barbie-mobilen”.

(mere…)
Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Nokia lukker som telefonmærke

Det er slut med Nokia som telefonmærke (opdateret)

(mere…)
Nokia-mobil får flot anerkendelse

Som den eneste mobiltelefon er bæredygtig Nokia-model landet på prestigefyldt liste.

(mere…)
Produktion af mobiltelefoner er tilbage i Europa

Der garanteres at hverken hardware, software eller data har været i berøring med USA eller Asien.

(mere…)
HMD Global vil lancere telefoner i eget navn

Det er HMD Global, som står bag Nokia-telefoner, men de vil også lancere telefoner i eget navn.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram