Google klar med Pixel 5 og Pixel 4a 5G

Google er klar med to nye smartphones, hvor den ene er den første 5G-telefon fra den amerikanske gigant. Mød Pixel 5 og Pixel 4a 5G.

Google Pixel 5 (Foto: Google)
Google er klar med Pixel 5, som ikke lanceres officielt i Danmark (Foto: Google)

Google har afholdt en event, hvor de har afsløret en række nye produkter. Det er dog de færreste af dem, som bliver tilgængelige på det danske marked.

Google Pixel 5 lækket før afsløring

Noget af det mest ventede var de nye Pixel-telefoner, Pixel 5 og Pixel 4a. Men ligesom de tidligere Nexus- og Pixel-modeller, så lanceres de nye modeller heller ikke officielt på det danske marked.

Pixel-telefonerne er Googles egen Android-telefon, hvor du får styresystemet helt uden andre producenters ændringer.

I år havde Google ikke en ”XL”-model, men ”kun” Pixel 5. Der er den første 5G-telefon fra Google. Processoren er ikke den største processor, men derimod Snapdragon 765G fra Qualcomm. Dette er samme processor, som også findes i OnePlus Nord.

Det er heller ikke kun processoren, som er den eneste lighed mellem Pixel 5 og OnePlus Nord. Faktisk er der mange ligheder på de to telefoner.

ANMELDELSE: OnePlus Nord er imponerede til prisen

Skærmen på Pixel 5 er en 6 tommer skærm med Full HD+ opløsning og 90 Hz opdateringshastighed. Derudover kommer den med 8 GB RAM, 128 GB intern hukommelse og et batteri på 4.080 mAh. Den understøtter 18 watt hurtigopladning og trådløs opladning. Telefonen er også IP68-certificeret.

Kameraet på Pixel 5 er et dual-kamera med 12 megapixels sensor og en ultravidvinkelssensor på 16 megapixels. Frontkameraet er på 8 megapixels.

Pixel 5 kommer i handlen den 15. oktober 2020 til 699 amerikanske dollars.

Google Pixel 5 (Foto: Google)
Google Pixel 5 (Foto: Google)

Pixel 4a 5G

Google Pixel 4a 5G (Foto: Google)
Google Pixel 4a 5G (Foto: Google)

Foruden Pixel 5 præsenterede Google også Pixel 4a 5G. Den kommer også med Qualcomm 765G processoren præcis som Pixel 5. Ellers er der tale om en opgradering af Pixel 4a, der er lanceret tidligere.

Skærmen på Pixel 4a 5G er også vokset til 6,2 tommer i stedet for 5,8 tommer, som tilfældet var på Pixel 4a. Skærmen har 60 Hz opdateringshastighed. Ellers har den 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse. Ligesom Pixel 5 kommer Pixel 4a 5G også med en 12 megapixels sensor og en 16 megapixels ultravidvinkelssensor. Telefonen har et batteri på 3.885 mAh.

Pixel 4a 5G har en pris på 499 amerikanske dollars.

Ligesom Pixel 5 kommer Pixel 4a 5G også i handlen den 15. oktober 2020. Begge telefoner bliver tilgængelige på udvalgte markeder, hvor Danmark altså ikke er blandt.

Danskerne kan glæde sig til…

Nu hvor danskerne ikke kan glæde sig til en officiel dansk lancering af de nye Pixel-telefoner, kan vi se frem til Googles nye smarthøjttaler Nest Audio.

Nest Audio går efter Sonos – Googles nye smarthøjttaler

Den nye Chromecast går også forbi det danske marked i første omgang i hvert fald.

Her er den nye Chromecast med fjernbetjening

Mere til historien

Du vil formentlig også kunne finde Pixel-telefonerne hos nogle danske forhandlere som parallelimport. Dette har i hvert fald været tilfældet med tidligere modeller.

Læs også:
Nu skal Apple og Google presses til bedre app-forhold

Pixel 9a kan have problemer med overophedning

RYGTE: Angiveligt skulle udskydelsen af Google Pixel 9a skyldes overophedning.

(mere…)
Google udskyder Pixel 9a

Lige før salgsstarten har Google lokaliseret komponentproblemer på den nye telefon.

(mere…)
Pixel 9a – Googles nye prisvenlige telefon er blevet bedre

Pixel 9a er Googles helt nye telefon i den prisvenlige afdeling. Alligevel ser den ret spændende ud. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Mobilbetaling for børn i Google Wallet

Google giver nu børn mulighed for at foretage mobilbetalinger via Wallet-appen, naturligvis under opsyn af forældrene.

(mere…)
Google har åbnet ret vild AI-funktion i Gemini

Lyd kan formidle indhold på en måde, som tekst ikke kan. Her kan du læse om Googles nyeste lydbaserede AI-tiltag.

(mere…)
Snart forsvinder Google Assistent

Google dropper stemmeassistenten, Google Assistant, og lader i stedet AI-robotten Google Gemini tage over.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram