Mine første indtryk af Nokia 8.3 5G

PRE-TEST: Nokia 8.3 5G er 5G- og enterpriseklar med Android One. Her er mine første indtryk af Nokia 8.3, der kommer i oktober.

Nokia 8.3 5G
Nokia 8.3 5G kører Android 10, men er allerede meldt klar til Android 11. Telefonen er med i Android One-programmet og modtager således opdateringer hver måned i tre år (Foto: MereMobil.dk)

Der sænker sig en ro i ens krop, når en telefon som Nokia 8.3 5G startes op. Årsagen er, at der ikke er en masse som bimler og bamler eller underlige apps, som man ikke forstår, hvorfor skal være der. Sådan er det, når vi taler om en ren og uspoleret Android. Det er Android, når det er bedst.

Naturligvis er der også andre næsten rene Android-telefoner på markedet – eksempelvis fra Motorola. Android One er bare et skridt længere i retning af Google egne Pixel-smartphones. Lige i forhold til Motorola skal de nævnes, at deres telefoner ikke er med i Android One programmet – om end der stadig loves løbende opdateringer.

Når du er kommet dig over roen, vil du lægge mærke til designet, der følger designlinjerne fra tidligere Nokia-telefoner. Jeg synes at særligt bagsiden er rigtig flot, mens fronten er ret meget som på andre telefoner. Den klassiske Nokia-tune samt SMS-tone er bevaret – det er da bare hyggeligt.

Du skal forberede dig på en STOR telefon. Næsten 7 tommer skærm fylder en del – og vejer godt 220 gram, men det giver jo også et fantastisk overblik, når ens arbejdsopgaver skal løses på farten.

Du skal ikke bøvle med in-screen fingerprint teknologi, der på nogle telefoner fungerer lettere upræcist. Her er fingeraftrykssensoren i powerknappen på højre side og den virker fremragende.

Nokia 8.3 5G leverer på ydelsen

Nokia 8.3 5G
I multicore-test på Geekbench scorer Nokia 8.3 5G 1.564 point. Til sammenligning fik Motorola Moto G 5G Plus 1.896 point i den samme test (Foto: MereMobil.dk)

Når det kommer til hastigheden, går du ikke ned på ydelse. Qualcomm Snapdragon 765G processoren gør det på denne telefon godt, og du vil således udelukkende opleve en hurtig telefon, der let snupper alle de opgaver, du stiller den.

Ydelsesmæssigt ligger Nokia 8.3 5G på niveau med Motorola Moto G 5G Plus, OnePlus Nord samt Motorola Edge.

Jeg har endnu ikke nået at tage så mange billeder med Nokia 8.3 5G, men allerede nu kan jeg da fortælle, at kamerakvaliteten er temmelig god. I mange tilfælde er der en rigtig flot skarphed i portrætbilleder, men ved generel fotografering er resultaterne ligeledes gode. Nokia 8.3 5G bliver nok ikke ”årets kameratelefon”, men det bliver heller ikke den som skuffer.

Kameraet mangler i hvert fald ikke muligheder, da du her får ultra vidvinkel, makrolinse, bokeh og en hovedsensor på 64 megapixels. Det er et ret fornuftigt setup.

Kommer desværre uden 120 Hz og trådløs opladning

Nokia 8.3 5G
Nokia 8.3 5G kunne jeg oplade fra 0-35 på en halv time med opladeren fra kassen (Foto: MereMobil.dk)

Batteriets kapacitet på 4.500 mAh virker fornuftig, men om den store skærm ender med at spise unødigt af kapaciteten, vil min mere tilbudsgående test over tid vise. Det bliver i hvert fald hverken 90 eller 120 Hz refreshrate, der kommer til at udfordre strømtiden, da Nokia 8.3 5G har en traditionel 60 Hz-skærm. Det er lidt ærgerligt, når nu trenden er en anden.

Salgspakken indeholder en 18 watt oplader baseret på USB-C, der i min test, på en halv time, kan oplade telefonen fra 0 til 35 procent. Desværre er trådløs opladning ikke en mulighed, hvilket jeg allerede savner.

Til gengæld er der pluspoint for at tilbyde 3,5 mm. jackstikket, som er lokaliseret i bunden af telefonen.

Nokia 8.3 5G udbydes primært til salg gennem erhvervspartnere, som nok på mange måder vil synes om telefonen. Nokia 8.3 5G er nemlig med i Android Enterprise Recommended (AER), der blåstempler sikker implementering i virksomhedernes IT-systemer. Løftet om tre års sikkerhedsopdateringer og to års Android-opdateringer, herunder Android 11, vil nok heller ikke skræmme det professionelle marked væk.

Det skal siges, at førnævnte Motorola ligeledes har en række telefoner med i Android Enterprise Recommended.

Nokia 8.3 5G har en vejledende pris, der starter på 4.499 kroner. Salget begynder i Danmark den 2. oktober 2020. På MereMobil.dk bringer jeg inden salgsstarten en anmeldelse af Nokia 8.3 5G.

OVERBLIK: Det koster Nokia 8.3 5G i Danmark

Mere til historien

På venstre side sidder en knap, der aktiverer Google Assistant. Denne knap kan umiddelbart ikke ændres til andre funktioner.

Nokia 3210 har 25 år på bagen og er klar i ny version

Et ikonisk comeback til Nokia 3210 sker i forbindelse med fejringen af ikon-mobilens 25-års jubilæum.

(mere…)
HMD teaser for Nokia 3210

Det tyder på, at HMD inden længe vil lancere en ny version af den meget ikonisk og højt elskede (af mange) Nokia 3210.

(mere…)
HMD klar med nye dumbphones

En ny serie telefoner er klar fra HMD til de, der ønsker en telefon, som man primært kan ringe og sende SMS'er fra. Og så er der snake!

(mere…)
Comeback til ikonisk Nokia-telefon

Det varer ikke længe før, at en ikonisk Nokia-telefon ventes at blive lanceret i ”nye klæder”.

(mere…)
Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Nokia lukker som telefonmærke

Det er slut med Nokia som telefonmærke (opdateret)

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram