ASUS Zenfone 7 og 7 Pro er offentliggjort

ASUS har annonceret den nye Zenfone 7-serie, som består af Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro. Læs om de to nye Zenfone 7-modeller her.

Asus Zenfone 7-serien er lanceret (Foto: Asus)
ASUS Zenfone 7-serien er lanceret med modellerne Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro (Foto: ASUS)

Tidligere på sommeren lancerede ASUS den nye gaming-telefon, ROG Phone 3, som på specifikationerne lyder rigtigt spændende. Men det gør sig faktisk også gældende ved Zenfone 7-serine, der består af modellerne Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro.

Zenfone 7 Pro kommer med en Snapdragon 865+ processor, præcis som ROG Phone 3 også gør. Dette betyder desuden, at både Zenfone 7 Pro og ROG Phone 3 er klar til 5G, der så småt åbner i Danmark inden årsskiftet.

Den ultimative gamer-mobil – mød ASUS ROG Phone 3

ASUS Zenfone 7 benytter ”kun” Snapdragon 865 processoren - altså den uden "plus".

PRISER: Her er de danske priser på ASUS Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro

Flip-up kameraet er noget for sig selv

I vores anmeldelse af Zenfone 6 var vi meget begejstrede for kameraet. Det var dog ikke kun os, der gav det flotte ord med på vejen.

VIDEO: ASUS Zenfone 6 er en selfiedrøm på rosé

Generelt havde ASUS stor succes med flip-up kameraet og dette er forbedret på Zenfone 7-serien. Vi glæder os til at prøve det i praksis om det fungerer endnu bedre end på forgængeren.

Kameraet er forbedret ved, at et telefotokamera er tilføjet og selve flip-up mekanismen er også optimeret med en mindre men bedre motor. Den modstår tryk på 35 kilo, Desuden er Flip-up delen klassificeret til at den kan holde til 100 flips om dagen i fem år.

Telefotosensoren i frontkameraet på ASUS Zenfone 7 Pro har en 80mm linse, der giver 3x optisk zoom sammenlignet med hovedkameraet. Zenfone 7 Pro har optisk billedstabilisering på begge kameraer. Dette har hverken front- eller hovedkameraet på Zenfone 7.

ANMELDELSE: ASUS Zenfone 6 har verdens vildeste selfie-kamera

Hovedsensoren i bagkameraet er en 64 megapixels Sony IMX686 sensor med 2x1 OCL autofokus. Det kan optage video i 8K med 30 fps og 120 fps hvis der optages slowmotion i 4K. Derudover har den en ultravidvinkel sensor (Sony IMX363) og en telefotosensor. Macrotilstand er muligt på kun en afstand af fire centimeter.

Skærmen har fået opgradering med 90 Hz refreshrate

Det er ikke kun kameraet, som har fået en større opgradering i forhold til Zenfone 6. Også skærmen er markant forbedret. Zenfone 7-serien kommer med en 6,7 tommer AMOLED skærm fra Samsung med Gorilla Glass 6. Opløsningen er på 1080p og den er i 20:9 format.

Den har 90 Hz opdateringshastighed og kan derfor godt gøre det ud for en god gamertelefon, hvis man ikke går efter den direkte ROG Phone 3 eller Motorolas bud.

Specifikationer på ASUS Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro

 ASUS Zenfone 7 ProASUS Zenfone 7
Skærm6,67 tommer AMOLED skærm, 20:9 format, 2400 x 1080 FHD+, 90 Hz opdateringshastighed, Corning Gorilla Glass 66,67 tommer AMOLED skærm, 20:9 format, 2400 x 1080 FHD+, 90 Hz opdateringshastighed, Corning Gorilla Glass 6
CPU3.1 GHz Qualcomm Snapdragon 865+ (7nm), 64-bit octa-core2.84 GHz Qualcomm Snapdragon 865 (7nm), 64-bit octa-core
GPUQualcomm Adreno 650Qualcomm Adreno 650
RAM8 GB LPDDR5 RAM8 GB / 6 GB LPDDR5 RAM
Hukommelse256 GB128 GB
Front og bagkamera / Flip kamera64 megapixels Sony IMX686 sensor, 1/1.73” (vidvinkel) 12 megapixels Sony IMX363 1/2.55” (ultra vidvinkel) 8 megapixels, 3x optisk zoom (telefoto sensor)    64 megapixels Sony IMX686 sensor, 1/1.73” (vidvinkel) 12 megapixels Sony IMX363 1/2.55” (ultra vidvinkel) 8 megapixels, 3x optisk zoom (telefoto sensor)    
FarveAurora Black og Pastel WhiteAurora Black og Pastel White
StyresystemAndroid 10 med ASUS ZenUI 7Android 10 med ASUS ZenUI 7
SensorerFingeraftrykslæser på siden, ansigtsgenkendelse, accelerator sensor, E-Compass sensor, Proximity sensor, Ambient Light sensor, Gyro sensor, Angle sensor, Hall sensorFingeraftrykslæser på siden, ansigtsgenkendelse, accelerator sensor, E-Compass sensor, Proximity sensor, Ambient Light sensor, Gyro sensor, Angle sensor, Hall sensor
ForbindelserWiFi 6 (802.11 a/b/g/n/ac/ax, Dual-band 2.4 GHz / 5 GHz WiFi, Bluetooth 5.1 (BR/EDR+LE), WiFi Direct, NFC, USB Type-CWiFi 6 (802.11 a/b/g/n/ac/ax, Dual-band 2.4 GHz / 5 GHz WiFi, Bluetooth 5.1 (BR/EDR+LE), WiFi Direct, NFC, USB Type-C
Batteri5000 mAh5000 mAh
Fysiske mål165.08 x 77.28 x 9.6 mm165.08 x 77.28 x 9.6 mm
Vægt230 gram230 gram

Øvrige specifikationer

ASUS Zenfone 7 kommer med 6 GB LPDDR5 RAM og 128 GB intern hukommelse, mens Zenfone 7 Pro har 8 GB RAM og 256 GB intern hukommelse. Begge kan udvides med microSD-kort.

Batteriet er på 5.000 mAh og understøtter 30 watt hurtigopladning. Dermed kan du lade fra 0-60 procent på 34 minutter.

Zenfone kommer med samme opladnings-kontrol, som ROG Phone. Dette betyder, at du kan indstille den til kun at lade til 80 eller 90 procent i løbet af natten. Kort før du står op, vil telefonen lade det sidste stykke op til 100 procent.

Zenfone 7 og Zenfone 7 Pro lanceres globalt 1. september, men er netop lanceret i Taiwan. I Danmark meldes salgsstart og pris først ud ved lanceringen tirsdag den 1. september 2020.

ASUS Zenfone 7 bliver tilgængelig i farverne Aurora Black og Pastal White.

Læs også de første indtryk af ASUS Zenfone 7 Pro. Vores test af Zenfone 7 Pro er nemlig i gang.

Mere til historien

Zenfone 7-serien kommer emd Android 10. På toppen af Android har ASUS deres eget ZenUI 7-system.

Lille, hurtig og god – en kompakt succes

EP115: Den fylder mindre end andre telefoner, men har stadig topmodelydelse. Hør min mening om Asus Zenfone 9.

(mere…)
Designet på Asus ROG Phone 6D Ultimate afsløret

Flere gamertelefoner på vej fra Asus i nær fremtid. Designet er nu afsløret.

(mere…)
Asus Zenfone 9 test | Endelig en kompakt telefon der fungerer

TEST: Topydelse, godt kamera og en kompakt fysisk størrelse. Asus Zenfone 9 er lille - men god.

(mere…)
Asus Zenfone 9 – ny cool kompakt telefon

Her er Asus Zenfone 9. Det er telefonen for dig, som ønsker en kompakt telefon med stor ydelse.

(mere…)
Asus inviterer til Zenfone 9-event

Asus har sendt invitationerne ud til en lanceringsevent sidst på måneden. Det er Asus Zenfone 9, der vil blive afsløret.

(mere…)
Asus Zenfone 9 afsløret på officiel produktvideo

Den kommende Asus Zenfone 9 er afsløret på en produktvideo, som viser både design og specifikationer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram