Apple frigiver iOS 14 offentlig beta 5 – sådan får du den

4

Der er stadig en rum tid til, at Apple frigiver den endelige version af iOS 14. Producenten har netop frigivet den femte offentlige beta.

iPhone 11 Pro med iOS 14 beta
iPhone 11 Pro med iOS 14 beta – iOS 14 forventes udgivet i september/oktober, men du kan allerede nu få styresystemet via Apples betaprogram. (Foto: MereMobil.dk)

Når Apple engang i september eller oktober frigiver den endelige version af iOS 14, bliver det med en lang række nyheder. Faktisk ser iOS 14 ud til at være den største softwareopdatering fra Apple i flere år. Hvis du ikke kan vente til den officielle udgivelse, har du allerede nu mulighed for at tilmelde dig Apples betaprogram og få glæde af de mange nye funktioner. Der er dog et par ting du skal være opmærksom på, før du installerer betasoftwaren.

Sådan bruges Picture in Picture på iOS 14

Her guider vi dig igennem, hvordan du får betaversionen af iOS 14, samt hvilke faldgruber du skal være ekstra opmærksom på.

Sådan installerer du betaversionen

Betatesten af iOS 14 er åben for alle, der skulle ønske at deltage. Det er desuden muligt at tilmelde sig betatesten af iPadOS 14, hvis du skulle ønske at prøve styresystemet på din iPad. Herunder finder du en skridt-for-skridt-guide til at installere iOS 14 beta. Husk, at alle skridt skal udføres fra den pågældende enhed.

  1. Åbn Safari på din enhed og gå til Apples Betaprogram, som du finder her
  2. Tryk på ”Sign Up” hvis du ikke allerede er medlem af betaprogrammet
  3. Log in med dit Apple ID
  4. Erklær dig enig i betingelserne, hvis dette er nødvendigt
  5. Herefter vil du se en guide. I toppen vælger du iOS eller iPad OS afhængigt af enhed
  6. Rul ned til ”Get Started” og tryk på ”enroll your iOS/iPad OS device
  7. På den næste side ruller du ned og trykker på ”Download profile”
  8. Vælg iPhone eller iPad, når dette kræves
  9. Tryk ”Allow”
  10. Åbn Indstillinger på din enhed og tryk på ”Profil Downloadet” under dit Apple ID
  11. Tryk ”Installer” i øverste, højre hjørne
  12. Indtast din kode
  13. Tryk ”Installer” i øverste, højre hjørne, erklær dig enig i teksten og tryk ”Installer” igen
  14. Tryk på færdig og gå tilbage til indstillinger
  15. Under ”Generelt” finder du nu ””Softwareopdatering”
  16. Herinde trykker du ”Hent og installer”
  17. Når den er hentet, trykker du ”Installer nu” og venter til enheden er færdig.

Selve filen fylder cirka 5 GB, så den kan tage lidt tid at hente. Du beholder selvfølgelig alle dine filer og din enhed genstarter selv i løbet af processen.

Det betyder prikkerne på iPhone i iOS 14

Blandt nyhederne i iOS 14 er Widgets. Hvordan de fungerer, kan du se i denne video, hvor John G. tager et første kig på Apples kommende styresystem.

Dette skal du huske på med en betaversion

Der er uden tvivl en masse fede funktioner i iOS 14. Personligt kan jeg ikke gå tilbage til iOS 13. Men når man installerer en betaversion, så er det ikke uden børnesygdomme. Enheden kan køre ustabilt med nogle funktioner sat helt ud af drift.

Jeg har blandt andet oplevet, at telefonen genstartede, hver gang jeg forsøgte at bruge kameraet i Facebooks Messenger-app. På min iPad har jeg oplevet, at opdateringsfiler til spil og apps ikke kunne downloades. I sådanne tilfælde kan du ikke få hjælp nogle steder, da du selv har taget chancen med betaen. Kommer det ikke til at virke, har du reelt kun to muligheder: lev med det og vent på den endelige udgivelse, eller gå tilbage til tidligere styresystem.

iOS 14 stjæler disse 8 funktioner fra Android

Du skal også være klar på, at en betaversion ikke er sikkerhedsgodkendt til alle apps. Personligt kan jeg stadigvæk bruge netbank – jeg bruger Danske Bank og Nordea – men det er ingen garanti for andre banker. Hvis du bruger NemID Nøgleapp, så skal du vide, at den slet ikke kan bruges med betaversionen af iOS 14.

Hvis du føler, at det er begrænsninger, som du godt kan leve med, så kan du sagtens give dig i kast med betaprogrammet. Bare husk at tage backup af din enhed via iCloud.

Mere til historien

Den endelige version af iOS lanceres som regel med årets iPhones. Normalt ved vi nogenlunde, hvornår Apple løfter sløret for årets telefoner. I år har coronakrisen dog skabt en vis usikkerhed. Apple har bekræftet, at iPhone 12 lanceres senere end vanligt, og de seneste rygter går på, at Apple afholder et onlinearrangement den 12. oktober.