Nu kan du bruge Google Stadia på alle Android-enheder

Googles spiltjeneste, Stadia, har tidligere været begrænset til ganske få telefoner samt Chromecast Ultra. Nu kan der spilles fra alle Android-telefoner.

Nu behøver du ikke længere et TV med Chromecast Ultra for at spille via Google Stadia. Google har åbnet adgangen til Stadia på alle Android-enheder.

Googles spiltjeneste, Stadia, har længe været begrænset til Googles egne Pixel-enheder, få af Asus’ gamingtelefoner samt enkelte Samsung-modeller. Derudover har det kun været muligt at bruge spiltjenesten via Google Chrome på PC eller Chromecast Ultra. Det er heldigvis slut nu, skriver Android Central.

Udover de nævnte enheder er der nu fuld support for Stadia på nogle af OnePlus’ telefoner. Derudover har Google lanceret Stadia til alle andre Android-enheder på markedet – dog stadig under udvikling – altså en eksperimentel adgang.

Ikke desto mindre er det nu muligt at spille på din Android-telefon, uanset producent og model. Det er et stort skridt i den rigtige retning for Stadia, som har haft en hård start på tilværelsen – blandt andet på grund af det begrænsede antal understøttede enheder.

Fortnite er et af de største spil nogensinde

Selvom vi skriver “alle Android”-enheder så er der dog stadig begrænsninger. Huawei P40 Pro, der ikke har adgang til Googles tjenester, kan ikke bruges med Stadia.

Brug din telefon som controller

Fra Android 9 har det været muligt at tilslutte både PlayStation 4- og Xbox One-controllere til din enhed via Bluetooth. Det er selvsagt den letteste måde at spille på. Har du ikke en controller til rådighed, så har Google dog en løsning.

Du kan nemlig bruge din telefons skærm til at emulere en controller, hvilket desværre koster en god del af skærmens areal. Tasterne er gennemsigtige, så du ikke ender med en underlig opløsning, men du mister ret meget ved konstant at have fingrene på displayet. Alt andet lige fungerer det fint og er en god løsning indtil du får fingre i en separat controller.

Stadia understøtter desuden din enheds naturlige opløsning, så du slipper for sorte barer i sider og top.

Kæmpe vækst i download af mobilspil

OnePlus får fuld support – Apple stadig udeladt

Udover at have åbnet for eksperimentel adgang til alle Android-enheder, har OnePlus-telefoner fået fuld adgang til Stadia. Det gælder alle OnePlus-modeller fra OnePlus 5 til OnePlus 8 Pro. Dermed bliver den kinesiske producent det fjerde brand til at få fuld adgang til Stadia på telefonerne.

Ikke overraskende har Google ikke kigget i retning af Apples enheder, da der blev åbnet for adgangen til spiltjenesten. Hvis du har en iPad eller iPhone, kan du sagtens downloade Stadia-appen, men det er stadigvæk ikke muligt at spille direkte fra din iOS-enhed.

Stadia har som nævnt haft en svær start siden lanceringen for et år siden. Ikke desto mindre er gaming via streaming muligvis fremtiden. Hør vores podcast episode #63, hvor spilekspert Thomas Bense fra Pixel.tv sætter fokus på perspektiverne i cloudgaming.

Mere til historien

Google Stadia er i konstant udvikling og har for nyligt offentliggjort et samarbejde med selveste EA Games. Samarbejdet vil tilføje blandt andet FIFA- og Madden-spillene til spiltjenesten.

Fitbit Air udsolgt: Massiv efterspørgsel netop nu

Googles nye skærmløse aktivitetsarmbånd, Fitbit Air, har ramt en guldåre. Efterspørgslen har fuldstændig lagt lagrene ned – både hos Google selv og i de store danske elektronikkæder.

(mere…)
EU-Parlamentet overvejer at droppe Google

Europa-Parlamentet overvejer nu at droppe Googles søgemaskine internt og vil i stedet bevæge sig væk fra amerikansk teknologi.

(mere…)
Ny Google Home Speaker lækket: Lancering kan være tæt på

Google har ikke lanceret en ny smarthøjttaler i over seks år. Nu peger en lækage på, at en ny Google Home Speaker endelig kan være på vej.

(mere…)
Google lader dig vælge din foretrukne kilde

Nu kan du vælge, hvilke kilder du foretrækker, når du bruger Googles søgemaskine.

(mere…)
Wear OS 7: Her er Googles store nyheder til dit ur

Google har løftet sløret for Wear OS 7. Glæd dig til 10 procent bedre batteritid, dyb Gemini AI-integration og smarte "Live Updates", der gør dit ur langt mere effektivt i hverdagen.

(mere…)
Google bekræfter: Slut med 15 GB gratis Gmail-lagerplads – testen er i gang

Det er ikke længere kun et rygte. Google bekræfter nu, at at de tester en markant nedsættelse af den gratis Gmail-lagerplads.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram