Ulovligt telefonsalg stoppede ikke trods bøder

Telia, Call Me og det 3-ejede Oister har to gange inden for et år fået gigantbøder for ulovligt telefonsalg.

Teleselskabet 3
Det 3-ejede Oister samt Telia og Call Me, som Telia ejer, har det seneste år modtaget bøder for ulovligt salg på i alt 1,4 millioner kroner (Foto: 3)

Selvom Telia og 3 for omkring et år siden fik bøder på henholdsvis 200.000 og 225.000 kroner for telefonsalg, stoppede den ulovlige praksis ikke, skriver Jyllands-Posten.

Nu er den gal igen. Efter en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden er bøderne fordoblet til 575.000 kroner til Telia og 475.000 kroner til 3. Selskaberne har indvilget i at betale bøderne, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

De ulovlige opkald er udført på vegne af Telia og deres underselskab Call Me samt det 3-ejede teleselskab Oister.

Politianmeldelsen kommer efter, at en lang række kunder har klaget til Forbrugerombudsmanden over Telia og Call Me, som ringede ulovligt op til folk, der ikke havde bedt om det. Klagerne over Oister er i nogenlunde samme antal.

– ”Vi er bestemt ikke stolte af, at vi får endnu en bøde,” udtaler Telias pressechef Mads Houe til Jyllands-Posten.

Ifølge Oisters direktør, Jesper Bennike, har selskabet opsagt samarbejdet med bureauerne, som ringede ud. Det skete i november 2019.

GUIDE: Min mobil er stjålet, hvad gør jeg?

Lead- og salgsbureauer er også politianmeldt

Udover teleselskaberne, som havde bestilt opgaverne, er virksomhederne Toleadoo, Smartresponse, eGentic, Salesgroup A/S og Leadpartner politianmeldt for at have deltaget i de ulovlige aktiviteter.

Telia og Call Me har, ifølge Forbrugerombudsmanden, fortaget ét eller flere opkald til 49 forbrugere. Desuden er to indehavere af enkeltmandsvirksomheder blevet kontaktet – den ene var tilmeldt Robinsonlisten.

Oister havde kontaktet 50 forbrugere og én enkeltmandsvirksomhed, som var tilmeldt Robinsonlisten.

Telebranchen er kendt for kreative salgsmetoder og der skal ikke meget søgen i vores database til, inden vi finder nogle eksempler. Tjek blot herunder.

Mere til historien

Ifølge forbrugeraftaleloven er der forbud mod telefonsalg. Markedsføringsloven forbyder firmaer at ringe til indehavere af enkeltmandsvirksomheder, der er tilmeldt Robinsonlisten og som har frabedt sig markedsføring.

Oister: Sneen daler og prisen falder

Selvom sneen ikke daler ned, så har Oister holdt deres ord i den nye kampagne. Prisen er nemlig faldet på en række abonnementer.

(mere…)
Vind fede Samsung produkter

Puljen består af julegaver for mere end 80.000 kroner.

(mere…)
Tid til at finde det billigste internet til vinterens streaminghygge

Vinterhygge uden at sprænge budgettet: Find det billigste internet

(mere…)
Fik du set? Ugens Black Weeks tilbud

Oister er klar med nye tilbud. Det ene gælder kun i dag fredag.

(mere…)
Oister klar med gratis smartwatch

1.000 GB data / md, fri tale og et gratis Samsung-ur.

(mere…)
Oister Bonus – spar penge på din mobilregning

Oister har lanceret en ny fordelsapp, Oister Bonus, der giver dig mulighed for at spare penge på din mobilregning.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram