Ekspert advarer mod Xiaomi smartphones

Xiaomis telefoner sender ukrypteret data om brugernes adfærd hjem til producenten, påstår en sikkerhedsekspert. Xiaomi benægter.

Xiaomi Mi 8
Xiaomi mener selv, at de værner omkring brugernes privatliv. En ekspert i cybersikkerhed er dog uenig (Foto: Xiaomi)

I årevis har mistanker om overvågning af vestlige interesser klæbet sig til Huawei. Nu er anden kinesisk gigant i søgelyset og her er beviserne betydeligt mere håndfaste.

Hvis du er typen, der værner om dit digitale privatliv og du samtidigt har en Xiaomi-telefon, så skal du nok skynde dig at bortskaffe mobilen.

Den erfarne ekspert i cybersikkerhed, Gabi Cirlig, har taget et nærmere kig på Xiaomi Redmi Note 8 ud fra et sikkerhedsperspektiv og resultaterne er foruroligende.

Data fra telefonen om brugerens adfærd sendes til servere i Singapore og Rusland gennem domænenavne, som er registreret i Beijing.

Der høstes forskellige former for data fra Xiaomi telefonerne, fortæller Cirlig til Forbes, som har bragt et stort tema om emnet.

Xiaomis standardbrowser gemmer informationer om alle de websites, der besøges på telefonen inklusive søgeforespørgslerne på Googles søgetjeneste. Trackingen finder også sted i browseren selvom incognito-mode er aktiveret.

Telefonen sladrer desuden om hvilke mapper, der åbnes og hvilke forsideskærme som ses af brugeren. Data om statusbaren og indstillingerne sendes ligeledes hjem til Xiaomi. Dataene overføres desuden ikke krypteret, selvom Xiaomi påstår det modsatte.

Xiaomi er et af verdens største smartphonebrands, der placerer sig lige bagved Samsung, Huawei og Apple, skriver Forbes.

Fingeraftrykslæseren på smartphones kan relativt let snydes

Sikkerhedseksperten Gabi Cirlig har desuden testet den Xiaomi webbrowser, som er tilgængelig i Google Play. Denne hedder Mi Browser Pro. Han har også set nærmere på Mint Browser. Begge browserapps indsamler de samme data, som Cirlig har dokumenteret på Redmi Note 8. Han har desuden bekræftet adfærden på Xiaomi MI 10, Xiaomi Redmi K20 og Xiaomi Mi MIX 3.

Nu skal der styr på bloatware i Android

Xiaomi: Usande påstande

Xiaomi synes ikke de har et problem, skriver Forbes.

– ”Undersøgelserne og påstandene er usande. Privatliv og sikkerhed er topprioriteret. Vi følger alle lokale love og regulativer omkring privatlivsspørgsmål,” lyder det fra Xiaomi.

En talsperson har overfor Forbes bekræftet, at der indsamles data i browseren. Disse data er dog anonymiseret og kan ikke bindes op på en identitet, siger talspersonen. Vedkommende afviser, at der indsamles data i incognito-mode.

Ifølge sikkerhedseksperten indsamler Xiaomi unikke værdier, der kan identificere den specifikke enhed og Android-version.

Selvom Forbes har sendt en video til Xiaomi, hvori det tydeligt ses, at telefonen opsnapper data i incognito-mode, benægter Xiaomi fortsat. Du kan se videoklippet herunder.

Efter Forbes artikel har Xiaomi udsendt et kortfattet statement omkring sagen.

PODCAST: Myndighederne i Danmark fik dine teledata mens du sov

Mere til historien

Der er et stadigt stigende fokus på sikkerhedsspørgsmålet omkring vores smartphones. Selv kineserne er nu bekymrede for den øgede overvågning. De har ellers i årevis været vant til netop intensiv overvågning.

Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Penge tilbage fra Skat? Årsopgørelsen er på vej – men pas på!

Vær opmærksom! Årsopgørelsen lokker de trælse fisk ud i havet.

(mere…)
Xiaomi arbejder på 15T-serien

Det tyder på, at Xiaomi vil lancere Xiaomi 15T-serien senere på året, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Et vildt kameramonster i telefonformat 

VIDEO: Kameraet er vildt i Xiaomi 15 Ultra, men resten af telefonen fejler heller ikke noget. 

(mere…)
Jeg er vild med Xiaomi 15 Ultra | TEST

(mere…)
Sag om bagdør til krypterede iCloud-data skal udfordres i retten

Storbritannien, der ville have Apple til at implementere en bagdør til krypterede data i iCloud, udfordres nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
58 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram